Ved du hvad er Chi energi er og hvordan du får god energi?

Studiet af begrebet livskraft, også i østen kaldet chi, har stået på i tusinder af år, og spørgsmål om denne særlige energi, vi i Danmark kunne kalde livsenergi, har optaget et utal af fysikere, religiøse ledere og filosoffer gennem tiderne. Men hvad betyder begrebet chi eller livsenergi egentlig set ud fra en sundhedsmæssig vinkel. Her får du et bud på nogle af de videnskabelige undersøgelser, der er i gang indenfor studiet af chi i dag og praktiske bud på hvordan du selv kan arbejde med at forbedre din chi/livsenergi.

Jeg kan desværre ikke på kort plads indkredse emnet godt nok ud fra så mange forskellige vinkler, som det egentlig fortjener, derfor vil jeg særligt fokusere på den sundhedsmæssige vinkel, for det er her emnet, giver mest mening for os der til dagligt arbejder holistisk og i øvrigt også for mennesker, der generelt er nysgerrige på det sunde liv som helhed, tænker jeg. Når vi engang forstår mere, vil vi måske placere emnet fuldt ud inden for et helt andet felt, hvem ved? Men indtil videre er der ikke lavet så omfattende videnskabelige forsøg, at vi helt præcist kan forstå, beskrive og kategorisere fænomenet chi.

Når jeg alligevel mener, at vi skal forstå mere om emnet i en bredere sammenhæng og særligt i en sundhedsmæssig sammenhæng, skyldes det, at emnet er så vigtigt for vores liv og trivsel, at det fortjener at blive belyst lidt nærmere, så vi kan få et mere nuanceret billede af, hvad det rent faktisk er for noget og bruge det aktivt til at forblive sunde og raske.  Hvor tit hører vi ikke nogen sige: ”Jeg er helt drænet for energi i dag”, eller ”han suger alt energi ud af mig hver gang jeg taler med ham”. Udsagn som disse vidner om, at vi mærker, at vi er i besiddelse af en energi, og vi kan mærke dens eksistens, måske især når den mangler! Vi kan også mærke, når vi er fyldt op af livsenergi, så er vi glade, kreative og har lyst til livet og har glimt i øjet. Jeg mener, at det er af vital betydning for os mennesker at forstå denne livsenergi bedre for at forstå os selv bedre og for at trives – sådan for alvor. Hvis vi vil forstå os selv bedre og vores medmennesker og livet selv, ja så må vi vide mere om de vitale energier, der os omgiver og flyder igennem os og resten af verden. På den måde kan vi nemlig få en bredere forståelse af vores egen rolle og ansvar i det enorme univers, vi ved, vi er en del af.

Sent i det 19. århundrede var videnskabens syn på verden temmelig lukket, den britiske fysiker William Thompson (også kendt under navnet Lord Kelvin) udtalte for eksempel noget i retning af, at nu var alle de store væsentlige opdagelse inden for videnskaben på plads, og at der nu kun manglede en fintuning af detaljerne om, hvor man skulle sætte kommaerne og den slags. Men ”desværre” skete der så det, at indenfor 30 år blev alt det, han havde undervist i omstyrtet af tre nye store teorier: radioaktivitet, kvantefysik og ikke mindst Einsteins relativitetsteori. Med et forsvandt den verden, vi stod på, og som Aristoteles og Newton havde lært os var under fødderne på os. Og hvorfor? – simpelthen fordi der var en anden realitet derude, som bare ventede på at blive afdækket. Stadig møder man dog samme arrogance fra videnskabelige cirkler, om at der ikke er så meget mere at opdage. Lige så tåbelige og usande påstande som dengang i det 19. århundrede, hvor man mente, at flyvemaskiner var umulige eller, at et atom ikke kunne splittes i mindre partikler. Der er så uendelig meget, vi endnu ikke ved og forudsætningen for at blive klogere, må som minimum være at erkende den ufattelige mængde af viden, vi endnu ikke har.

Begrebet chi/livsenergi er indtil videre en filosofisk mere end en fysisk størrelse. Men nye beviser tyder imidlertid på, at i det mindste en del af livsenergi-fænomenet måske vil kunne måles, selvom det formentlig er en del af noget meget større, vi endnu ikke kender så meget til. Den første spæde start på dette vender jeg stærkt tilbage til om lidt men det handler om at vi har lysfotoner i kroppen. Men i første omgang må vi nok formode, at den – chi energien-  rent fysisk er en del af det elektromagnetiske felt, som holder sammen på kroppen og holder os i live. Den kan derfor formentlig måles delvist i hjernens og hjertets elektriske frekvenser ved hjælp af elektroder, der måler direkte på kroppen i form af EKG eller EEG målinger (i dag kan vi også til dels måle meridianerne og akupunkturpunkterne ved hjælp af elektroniske apparater, det vil dog føre for vidt at komme nærmere ind på det tekniske her).

 

Den østerlandske kulturs syn på chi begrebet – herunder særligt den kinesiske

I østen har man længere end i vesten kendt til begrebet livsenergi eller Chi. I det gamle Ægypten kendte man denne energi under navnet Gallama. I Japan kaldes det Ki, og i Indien kender man begrebet under navnet Prana. Det er et ældgammelt sanskrit ord, der betyder absolut energi. Det skal betyde noget i retning af at al energi og styrke kommer fra dette princip.

 

Chi energi kalder kineserne, formentlig som de første, den energi, der strømmer igennem alle levende ting. Den kinesiske akupunktur er virkelig omfattende og er baseret på det frie flow af netop denne chi energi gennem de 14 hovedmeridianer menneskekroppen har. Chi betyder også åndedræt eller luft. En slags basal energi, som motiverer naturens love. Og kineserne har måske nok den mest vidtgående og grundige beskrivelse af dette energi/chi begreb af alle. For dem er fundamentet for, at alt er i balance og, at energien er frit flydende, at mennesket lever i overensstemmelse med begreberne yin og yang. En ligevægt mellem alle slags modsætninger understøtter livets energi og dermed livet selv. Derfor er det kendte yin og yang symbol, hvor det hvide dråbeformede felt rummer lidt af det sorte og det sorte felt lidt af det hvide i sig så vigtigt i den kinesiske filosofi. De gamle kinesere så formentlig på verden og opdagede, hvordan alting hele tiden veksler og er i evig forandring. Sommer følges af efterår, vinter og kulde, hvorefter forår, sommer og varme atter vender tilbage og så fremdeles. De så hvilke fødevarer, der var til gengængelige i de forskellige årstider og gav dem kvalitet af enten yin eller yang alt efter om de kunne spises om sommeren eller om vinteren. De så på kroppen, dens organer og væsker osv. og inddelte dem efter, hvorvidt de havde yin eller yang kvaliteter. De baserede hele helbredelsessystemer, livsførelse og deres åndelige tilgang til verden på disse to modsatrettede principper. Så med andre ord, kan man sige, at baseret på den store kosmiske cyklus og naturens egen cyklus, observerede de, hvordan alting grundlæggende drives frem af to modsatrettede kræfter.

Ganske interessant observation, som de gjorde til grundlaget for alting – ja selve livets fremdrift. Den filosofiske tilgang som yin og yang symboliserer har en særlig universel kvalitet over sig, som vi kan bruge og lære af i vores måde at leve på også her i vesten og også som moderne mennesker. For den tager højde for det faktum, at livet er omskifteligt og altid i forandring. Og hvis det ikke er det – er der tale om en stagnation, og stagnation er det samme som stilstand og død. Så at indrette sit liv og sin livsstil efter dette evigt dynamiske princip er ikke alene klogt, det er livsnødvendigt – det er et grundvilkår.

Kineserne anser altså, ligesom inderne og så mange andre i østen i øvrigt, chi energien for at flyde gennem hele kroppen, for at regulere kredsløb, hormoner, fordøjelse, udrensning og beskyttelse af kroppen. Og selve begrebet chi (undertiden kaldes begrebet også for Qi), ja også det deler kineserne i yin og yang: en feminin og en maskulin del – yin chi og yang chi. Hvis et sted i kroppen kommer i underskud eller overskud af denne cirkulerende livsenergi siger man, at der er en ubalance eller en blokering et sted. Denne blokering kan man så opløse vhj. af fx nåle, tryk, elektrisk stimulering og andet for at re-balancere energien igen, det er det vi nu kender som bla. akupunktur og akupressur og det bruges også i zoneterapi. Akupunktur kan slet ikke skilles fra forståelsen af meridianbanerne, som er chi kanaler i kroppen, der findes hos alle levende organismer[1] .  Og at der er noget om, at de faktisk eksisterer bliver vi også her i vesten mere og mere sikre på.

I 1978 på Institute of Nuclear Research in The Chinese Academy of Sciences fandt man fx ud af, at Qigong mestre og healere udsendte en svag infrarød varme fra et bestemt akupunkturpunkt i hænderne. Signalet var ret specielt, for når healeren udsendte chi energien var udstrålingen 80% kraftigere end den stråling, man målte hos ikke udøvere af Qigong praksis. Disse studier blev repliceret af flere andre forskere bagefter, og de kom frem til det samme som forskerne fra The Chinese Academy of Sciences[2] .

Chi flyder altså med al sandsynlighed gennem energi veje i hele kroppen også kaldet meridianer. Der er i hundredvis af meridianer, men der er 14 hoved meridianer, der svarer til specifikke organer og som løber bilateralt, altså som en spejling af hinanden. Der er også ekstra veje, der kører dybere i kroppen, men alle er de kanaler, hvorigennem chi rejser. Chi skal bevæge sig frit i hele kroppen, for at sundheden kan opretholdes. En blokering af chi i kroppen vil normalt resultere i smerte (som er det vigtigste symptom på chi stagnation) og hvis det forbliver ubehandlet, kan det forårsage en lang række andre, mere alvorlige problemer. Ud over at chi løber gennem meridianerne, har hvert organ også sin egen unikke chi. Organernes chi kan også blive mangelfuld, være for kraftig eller stagneret. En stagnation af chi starter på energi planet, men hvis det ikke behandles, kan det manifestere sig fysisk som fx funktionsnedsættelse, sygdom eller smerte. Det er derfor vigtigt at holde sin chi frit flydende.

Chi energien gennemløber desuden hele kroppen med to timers mellemrum gennem hvert af organsystemerne. Dette forløb kalder man organuret, og det bruges som et diagnostisk redskab af TCM (traditionel kinesisk medicin) praktikere/behandlere. Hvis du fx er meget træt på samme tid hver eftermiddag, hvor blæreenergien er naturligt lav, kan det være at din blære-energi/chi er på for lavt blus. Og omvendt er der måske visse tidspunkter på dagen, hvor du føler dig særligt produktiv, det kan indikere, at organet der er godt kørende mht. chi.

På baggrund af betydningen af chi, og dens evne til at flyde frit gennem kroppen, har kineserne udviklet mange praksisser og øvelser for at hjælpe med at opbygge chi energien og holde den frit flydende. Kampsportsgrene som Kung Fu er et eksempel på netop en sådan praksis. Ideen er her netop at ”dyrke” eller kultivere chi og holde den i gang. Det samme gælder ved praksisser som som Tai Chi og Qigong, som også alle er måder at dyrke og styrke chi på, så hele kroppens sundhed og balance kan opretholdes.

Men der er mange flere og endnu mere tilgængelige måder at opbygge chi på i praksis. Fx med sund mad, ren luft, motion og ved at deltage i positive aktiviteter, der gør os glade. Alt det opbygger chi. Mange ting kan desværre også mindske chi, stress er en af de vigtigste, mangel på søvn og en generel usund livsstil er nogle af de store syndere. Det er umuligt konstant at holde sig væk fra stress og andre ting, der kan nedbryde chi gennem et helt liv, men det gør heller ikke så meget, når vi ved, at vi altid er i stand til at genopbygge vores chi ved blot at spise sundt, lave ting, der giver os energi og gør os glade. Så simpel en handling som at gå (helst i naturen) er en nem måde dagligt at holde chi energien i bevægelse på. Men hvad siger videnskaben om denne chi energi i dag? Ja noget tyder som sagt på, at chi energi kan være det, man kan måle på celleplan ikke alene som elektromagnetisme, men også som lys!

 

Den vestlige (primært tyske) tilgang til chi – den lysende livsenergi

Lyset i vores celler, også kaldet biofotoner, har faktisk i de senere år vakt stadigt flere forskeres nysgerrighed. Det var forskeren Fritz-Albert Popp, der først fandt ud af at måle de svage biofoton udstrålinger, der kommer fra levende organismer. For at illustrere, hvor svage udstrålinger der er tale om, kan man sammenligne det med, at man ser en stearinlysflamme på 20 km afstand. Det er derfor ikke helt nemt at måle en så svag lysemission, men det lykkedes for Popp og i dag er det et veletableret faktum at det findes[3] . Han fandt ud af, at planter via solen optager lyset, som de konverterer til biologisk energi, som vi så sidenhen spiser. Man kan sige, at vi spiser biofotoner fra plantens væv. Det er også interessant i denne sammenhæng at ethvert atom, som er den mindste enhed, fungerer som en resonator for en bestemt frekvens eller bølgelængde og det gælder også for molekyler, som er sammensat af atomer, celler, væv, og organer. Hvad betyder det egentlig? I sin essens, at alting er I bevægelse som et resultat af, at lysets bølger eller frekvenser aktiverer atomer på en bestemt bælgelængde. Denne aktivering får atomer til at forme molekyler og molekyler til at danne større strukturer som cellemembraner osv. Med andre ord er fotonerne dem, der giver den igangsættende impuls, som får tingene til at ske. Alting vibrerer faktisk– hvorfor er det interessant? Jo, fordi hvert atom, molekyle, celle, organ og menneske resonerer med nogle bestemte frekvenser og resonerer ikke med andre. Det er også derfor, du har det godt med nogen mennesker og dårligt sammen med andre. Når vi resonerer eller svinger med nogen eller noget, så er vi i harmoni med dem/det og vi har det godt og føler os på bølgelængde. Vi kender alle følelsen af at være på bælgelængde med et menneske, et sted, en ide eller endda en bestemt slags mad. Det vi er på bølgelængde med, får os til at føle os hjemme. Det betyder også og mindst lige så vigtigt – at ethvert atom og ethvert molekyle ja endog enhver celle har et særligt potentiale, som vi skal være opmærksomme på at få til at svinge med det, vi ønsker at være på bølgelængde med. Det betyder også at enhver celle kan fungere som en lyskilde, idet dens natur er at være en lille foton. Det betyder, at der er et lysfelt rundt om kroppen, som er så svagt, at vi ikke kan se det med det blotte øje. Lysfeltet er i hele kroppen, idet hele kroppen jo består af celler, som man kunne kalde en slags ”lys-lim”, der får det hele til at hænge sammen. Hver en celle udstråler lys og absorberer også lys fra sine omgivelser. Det er en del af cellens kommunikation, kan man sige. Så i praksis kan vi sige, at hvis vi indtager mad med massere af lysenergi som fx økologisk friske frugt og grønt, får vi massere af små energifotoner, som styrker vores cellers lys.

 

Nyere ideer og forskning i lyset/energien i kroppen

Nyere forskning indenfor lysemission fra cellerne, kan altså måske være med til at kaste nyt lys, om man så må sige, på chi begrebet også. Kohærent lys, er det, man også kalder laser lys. Det vil sige, at lyset er ensrettet og kommer fra en samlet lyskilde. I det raske menneske udsendes der kohærent lys, idet cellerne arbejder sammen og kommunikerer, som de skal. Ved sygdom spredes lysemissionen, eller der vises meget lidt sammenhængende lys udstråling[4] . For nylig blev der faktisk offentliggjort en række videnskabelige artikler, der har potentialet til at revolutionere vores forståelse af, hvordan østerlandske behandlingsmetoder som fx akupunktur virker. En gruppe af koreanske forskere har nemlig genopdaget nogle trådlignende mikroskopiske anatomiske strukturer, som svarer til beskrivelsen af traditionel akupunkturs meridianbaner. Meridianerne er formentlig dermed ikke længere bare imaginære linjer, men faktisk særlige anatomiske strukturer, der indtil nu ikke er blevet anerkendt af nuværende teorier om anatomi. Men disse kanaler fandt forskerne i blod og lymfesystemet, og de danner også netværksforbindelser med indre organer. Kanalerne kaldes Bonghan kanaler efter Kim Bonghan, en nordkoreanske forsker, der offentliggjorde undersøgelser, der beskriver dem tilbage i 1960’erne, et årti før akupunktur for alvor blev introduceret for den vestlige verden. Selvom hans opdagelser blev bekræftet af de japanske forskere Fujiwara og Yu i 1967, blev hans arbejde diskonteret af andre forskere, fordi han aldrig afslørede sin formel for det farvestof, der afslørede disse strukturer. Næsten 40 år senere, er Kims opdagelser dog nu ved at blive bekræftet af en række undersøgelser med rotter, kaniner og svin[5].

 

Styrk din milt-chi sådan

I den kinesiske medicin, som er den, der som sagt har den mest udbyggede terminologi i forhold til sammenhængen mellem chi, krop, sind og verden i det hele taget, er der særligt en bestemt teori, der har fået stor betydning. Den kaldes loven om de 5 elementer. Her deles kroppens organer op i fem forskellige elementer, som tilhører hver sin niche og hver udfører sin opgave og har bestemte kvaliteter og egenskaber. De består af ild, jord, metal, vand og træ. 5-element systemet er meget udbygget og til hvert element hører mange ting som fx farver, følelser og årstider osv. De fem elementer henholdsvis nærer og kontrollerer/dæmper hinanden. Det vil dog føre for vidt at redegøre for hele dette system her, men i forhold til at styrke chi energien, er der især et element, der er særlig vigtigt at fokusere på at styrke – nemlig jordelementet som består af milt, mave og pancreas. Kineserne anser i modsætning til den vestlige medicin milten for at være den vigtigste i fordøjelsessystemet, sammen med de andre nævnte organer, se et overordnet billede af de 5-elementer herunder:

 

Kineserne anser nemlig blodet for at være transportøren af chi i kroppen og måske derfor anser de milten for at være så vigtig, idet den ifølge denne teori filtrerer og vitaliserer blodet ligesom den også spiller en vigtig rolle mht. blod i vestlig terminologi. Vi kan i dag kun gisne om, hvorfor kineserne dengang anså milten for at være så vigtig for fordøjelsen? Men vi ved, at milten er et reservoir for de hvide og røde blodceller og herfra spyttes nye friske blodceller ud i kroppen. Så det er jo egentlig et passende sted at fokusere, når man mener, at chi transporteres af blod, og når man ved, at blodet kommer fornyet ud fra dette organ. Vi kan godt leve uden milten, men det vil ifølge denne tankegang give manglende evne til at revitalisere vores blod og til at holde vores immunforsvar stærkt, hvis den bliver fjernet.

 

Mange veje til god chi

I forhold til at styrke vores milt og chi er der mange ting vi kan gøre – heldigvis. Vi kan spise grove, uforarbejdede og rå økologiske fødevarer hver dag. Fabriksfremstillet mad mangler chi, primært fordi det mangler enzymer og næringsstoffer. Det samme gælder for konventionelle fødevarer, der er dyrket frem i alt for hurtigt tempo, og som er sprøjtet og kunstgødet. Det gør planten mindre vital forstået på den måde, at den ikke tvinges til selv at skabe så mange af de sunde phytonutrienter, bioflavanoider og antioxidanter som den ville være nødt til, hvis den skulle have klaret sig i den vilde natur eller, hvis den var blevet dyrket økologisk[6]. Det er derfor vigtigt med en naturlig, grov, rå og alsidig levende kost med mange fibre, plantestoffer og mineraler samt vitaminer, hvis man vil styrke sin fordøjelse, sit næringsoptag og dermed sin chi. Men man kan også styrke chi med urteteer og i det hele taget huske at spise varmende fødevarer og drikkevarer i den kolde del af året og omvendt om sommeren. Så i den varme del af året kan man sagtens spise massere af salat og tropiske frugter, som virker kølende, mens man om vinteren bliver for kold af sådan en kost. Der skal man spise rodfrugter, supper, gryderetter og varmende teer. Man kan egentlig ret nemt spise det, der er i sæson, som naturen selv byder på i hver sin årstid, og så er man i harmoni med sine omgivelser rent fødevare- og chimæssigt i hvert fald.

 

Chi boost med adaptogene urter

Man kan også gå endnu mere målrettet til værks og bruge nogle mere potente plantestoffer til at booste sin chi – her er kineserne mestre i at bruge specielle urter. Det er især de adaptogene urter der er gode her, idet de styrker binyrerne. Disse urter er netop kendetegnet ved at hjælpe kroppen med at tilpasse sig det sted, hvor der er brug for dem. Netop derfor er de så sikre at bruge, for de har en indbygget intelligens, der gør, at de kan henholdsvis hæmme og styrke kroppens energi alt efter, hvad der er brug for lige her og nu. Det er bla. urter som: Ginseng, lakridsrod, maca, rhodiola, ashwaganda, astragalus og schisandra. De sidste to er især kendt for at styrke den opadgående chi og Schisandra er faktisk en af de eneste urter, der styrker alle 5 elementer på samme tid. Men også urter som rhodiola og eleutherococcus har vist sig særligt gode til at afbalancere både det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Urter, der styrker blodet, anser kineserne også for at styrke opbygningen af chi. Det gælder urter som angelica sinensis og rhemannia glutinosa. De mener, at urterne hjælper ved at bevæge blodet og dermed forebygge blodstagnation og chi stagnation.

 

Hvorfor forholde sig til chi i en sundhedssammenhæng?

Og endelig må vi ikke glemme, at vi ganske simpelt også styrker vores chi ved at være ude i naturen, lave ting vi kan lide, grine, socialisere og ved at søge hvile og ro når vi er trætte og ikke piske løs på vores binyrer med kaffe og stimulanser. For gør vi det, ja så hæver vi mere på chi kontoen, end vi sætter ind og som med alt andet her i livet, skal der også her være overskud og balance for at være trivsel og sundhed.

Vi kan faktisk drage stor fordel af at betragte vores chi energisystem som en bankkonto, der ikke må være i overtræk. Eller vi kan tænke på det, på den her måde: hvis du skal varme dit hus op til vinteren, så kan du vælge forskellige former for brændstof. Du kan vælge avispapir som futter af lynhurtigt, og du kan vælge pindebrænde, som brænder lidt langsommere eller du kan vælge en god stor solid kævle, som brænder stille og roligt i timevis. Hvis du er klog, vælger du jo det sidste. Og overført til fødevarer, er det selvfølgelig de varmende rodfrugter og den uforarbejdede naturlige kost lav på stivelse og sukker, som giver dig den længste og mest stabile energi. Vælger du den hurtige ”junkfood vej” brænder du og din chi hurtigt ud. For at sige det helt simpelt – chi energi er den vitale energi, der når den er i rigelig mængde og flyder frit gør, at vi er raske og har det godt. Og hvis vi forstår disse to livets mest grundlæggende drivende kræfter – polariteterne mellem yin og yang, og vi forstår at holde en god balance imellem dem, så opnår vi lettere et liv i balance og god chi. Et godt helbred kræver, at vi kan få chi til at arbejde for os og ikke imod os.

Der sker også her på chi feltet fortsat nye opdagelser, som forhåbentlig i den nærmeste fremtid endegyldigt vil kunne vise, at der er et energisystem i kroppen, som også kan ses anatomisk om end det måske er meget svagt. Det, at det er vanskeligt at få øje på, betyder jo ikke at det ikke findes, men at det måske bare kræver nye metoder og meget fintunede instrumenter for at kunne blotlægge. Når vi forstår mere om, hvad dette system består af, kan vi måske for alvor inkorporere det i vores sundhedssystem og give det den plads, som det fortjener. Indtil da kan vi konstatere, at vi står os bedst ved at lægge nøje mærke til kroppens egne signaler om, hvornår vi er ved at komme i chi underskud.

Må energien være med dig – god chi! Af Naturopat/Biopat IBM, Zoneterapeut RAB- reg. Marie Louise Theill

Kilder:

  • Bischof M, Biophotons – The light in our cells, J Optom Photother, March, 1–5, 2005. http://www.transpersonal.de/mbischof/englisch/webbookeng.htm
  • Burr HS.  Blueprint for Immortality, Electric Patterns of Life. Saffron Waldon: C.W. Daniel Company, Ltd; 1972.
  • Cohen og Popp, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15244265.
  • Robert Becker Gary Selden, Publisher:William Morrow Paperbacks; 1 edition (July 22, 1998).
  • Tianjun Liu, 2010, Chinese medical Qigong, Singing Dragon, London and Philadelphia. The Chinese Academy of Sciences.
  • Wan-Ho, Life is water electric. Mae Wan- Ho: Life is water electric, side 93, http://www.academia.edu/13207779/Life_is_water_electric

 

  • Wan-Ho. Wireless phones and brain cancer. Sci Soc,  2011;51:10–1.

 

  • Wedege Anne, Sundhed og balance med de 5 elementer, Borgen 2006.

 

  • Rohttps://arxiv.org/ftp/arxiv/papers/1012/1012.3371.pdfbert Becker, Body electric, Harper Collins Publisher, 1985.
  • Shah JP. Danoff JV. Desai MJ, et al. Biochemicals associated with pain and inflammation are elevated in sites near to and remote from active myofascial trigger points. Arch Phys Med Rehabil. 2008;89:16–23. [PubMed]

 

  • Langevin HM. Bouffard NA. Badger GJ, et al. Subcutaneous tissue fibroblast cytoskeletal remodeling induced by acupuncture: Evidence for a mechanotransduction-based mechanism. J Cell Physiol. 2006;207:767–774. [PubMed]

[1] S. 23, Chinese medical Qigong, Tianjun Liu, 2010, Singing Dragon, London and Philadelphia.

[2] s.162, Chinese medical Qigong, Tianjun Liu, 2010, Singing Dragon, London and Philadelphia.

[3] Bischoff 1995. http://www.transpersonal.de/mbischof/englisch/webbookeng.htm

[4] Cohen og Popp. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15244265

[5] https://www.hindawi.com/journals/ecam/2013/587827/

[6] https://www.cambridge.org/core/journals/british-journal-of-nutrition/article/higher-antioxidant-and-lower-cadmium-concentrations-and-lower-incidence-of-pesticide-residues-in-organically-grown-crops-a-systematic-literature-review-and-meta-analyses/33F09637EAE6C4ED119E0C4BFFE2D5B1