Spiser du noget der gør dig syg?

Lær lektinerne at kende og styr uden om de mest giftige planter!

Lektiner er kulhydratbindende proteiner, der findes i stort set alle levende væsener. Plante lektiner som gluten, natskyggeplante-lektiner, bønne-lektiner og agglutininer som fx hvedekimsagglutinin fra fuldkorn kan lave huller i din tarm og på den måde komme ind i blodet, hvor det over stimulerer dit immunsystem, der starter en inflammationsproces. Også selvom du ikke er allergisk overfor dem i klassisk forstand!

I tarmen kan lektiner på den måde nemlig forårsage betændelse, skade dine celler og forstyrre mikrobiomet – de gavnlige bakterier, som du skal have i din tarm. Dette kan forårsage utæt tarm/leaky gut, fødevarefølsomhed, autoimmune sygdomme, kronisk inflammation i både tarm, hud og led og andre ubehagelige tilstande.

Lektiner er en af ​​de mest betydningsfulde kilder til følsomhed/intolerance overfor fødevarer. Men du kan komme udenom problemerne med en særlig lektin-undgåelsesdiæt, som faktisk er en eliminationsdiæt, der hjælper dig med at finde ud af, hvilke fødevarer der er meget, og hvilke der er mindre inflammatorisk for dig. Samt hvilke fødevarer du altid bør holde dig fra.

Hvad er lektiner?

Forveksl ikke lektiner med leptin, laktose eller lecitin. Lektiner findes i enhver levende organisme, inklusive vira, bakterier og de fleste fødevarer i en eller anden grad, men de fleste af dem er ret ufarlige. Forskerne har faktisk kendt til lektiner siden 1884. Nogle forskere mener, at lektiner er en del af en planternes beskyttelsesmekanismer. Men planter bruger også lektiner til at kommunikere med deres miljø, til celleorganisation og som reserveproteiner blandt andet.

Lektiner kan forårsage utæt tarm, hvilket tillader både fragmenter fra maden og bakterielle antigener at komme ud i blodet hvorefter immunforsvaret aktiveres.

Nogle særligt potente typer af lektiner, såsom hvede, kan direkte og uhensigtsmæssigt bryde de ”velcrolukninger” vi naturligt har i tarmen – kaldet tight junktions. Derfor er det en god ide at gå uden om alt, hvad der er gluten i. Det kan også forstyrre næringsstofabsorptionen, idet tarmen på sigt skades. Lektiner binder sig nemlig til og beskadiger tarmslimhinden, forårsager utæt tarm og forstyrrer tyndtarmens evne til næringsstofabsorption. Når lektiner kommer ud i blodbanen, udvikler de fleste mennesker antistoffer mod de indtagne lektiner. Disse antistoffer beskytter dig dog ikke nødvendigvis mod skadelige lektiner. Hvorvidt dette forårsager sygdom og hvilke typer af sygdomme afhænger formentlig af individuel modtagelighed – genetisk disponering. Af samme grund kan indtag af lektin rige fødevarer med andre fødevarer øge risikoen for at udvikle følsomhed over for andre fødevarer også. Lektiner kan fremkalde mastcellereaktioner, hvilket peger på, at de kan forværre allergier og histaminintolerance. Absorberes de med andre ord i blodbanen kan lektiner overstimulere dit immunrespons, øge din følsomhed over for andre fødevaretyper og forværre i forvejen kendte allergier.

Lektiner og autoimmunitet

Da lektiner kan fungere som triggere for immunforsvaret, kan de forårsage autoimmunitet hos følsomme mennesker. Lektiner udløser autoimmunitet ved at binde sig til glycoproteiner og glycolipider (sukkermolekyler bundet til proteiner og fedt) på overfladen af ​​cellerne. Lektiner øger desuden inflammation ved at stimulere IFN-gamma, IL-1 og TNF-alpha produktionen.

Lektiner påvirker tarmmikrobiotaen

Lektiner påvirker tarmbakteriernes sammensætning og kan forårsage dysbiose (mikrobiel ubalance), der menes at hænge sammen med flere sygdomme. Imidlertid er den mekanisme, hvormed lektiner påvirker tarmbakterier, endnu ikke fuldt ud forstået. Men lektiner reducerer niveauet af intestinal varmechokprotein (iHSPs), et anti-inflammatorisk protein, der er vigtigt for en sund interaktion mellem tarmbakterier og vores forsvar mod oxidativ stress. Lektiner kan forstyrre tarmmikrobiomet og fodre skadelige bakterier forbundet med autoimmune sygdomme. Hos rotter øger lektiner i fodret tarmniveauet af E. coli og Lactobacillus lacti, som begge er forbundet med autoimmune sygdomme, såsom reumatoid arthritis  – gigt.

Blodsukker og lektiner

Selv ved lave doser kan hvedekims-agglutinin efterligne insulinfunktionen i fedtceller. Ved højere doser kan hvedekims-agglutinin imidlertid forårsage insulinresistens. Hvedekims-agglutinin finder du i kliddelen af fuldkorn. Visse typer af lektiner kan med andre ord medvirke til insulinresistens, fedme og neurotransmitter ubalance.

Det her skal du undgå

Lektin-undgåelsesdiæten udelukker alt glutenrigt korn, bønner, ærter, majs, chiafrø, quinoa, teff, boghvede, amaranth samt de almindelige kartofler og alle mejeri produkter der er fra køer af racen Holstein. Og ikke mindst natskyggefamiliens planter, kartofler, tomater, peberfrugter, squash og aubergine, chili og gojibær.

Gluten fra hvede, rug, byg, malt og havre samt spelt, enkorn og sigtemel er alle spækket med lektiner.

Bælgplanter og alle bønner inklusive soja, kigærter, linser og jordnødder; cashewnødder er en del af bønne-familien og er heller ikke tilladt. Soja kan dog spises i små mængder, hvis det er fermenteret og økologisk. Bønner og linser kan spises i små mængder hvis det tryk koges.

Mejeriprodukter som mælk, ost, hytteost, yoghurt, mælkekefir, creme fraiche, smør og skyr fra køer der ikke er A2 typen bør undgås. Køer fra Schweiz og Italien samt det meste af Frankrig er ok at indtage produkter fra. De er oftest af racen Guerncey, der har en proteintype, som ikke ligner et lektin – A2-typen. Holstein køernes protein er lektinagtigt og kaldes A1 kasein. Det er svært at fordøje og skaber inflammation.

Gær skal kun spises i meget små mængder og være lavet uden gluten. Sukker og alkohol er kun til fest.

Frugt begrænses til en om dagen når det er i sæson.

Prøv det i 8 uger

Du kan have glæde af at detoxe dit system for lektiner i 8 uger til en start. Derefter kan du indføre enkelte lektinrige favoritter igen én ad gangen per uge og mærke godt efter om dine symptomer blusser op igen. Gør de det, undgår du blot igen det, du reagerer på. Det er muligvis ikke nødvendigt helt at undgå lektiner permanent. Den bedste måde at finde ud af, hvad du særligt skal gå helt uden om, er at udføre en eliminationsdiæt, hvor du udelukker det hele i 8 uger og derefter indfører det, du bare ikke kan leve uden igen. Du fjerner på den måde de mest almindelige triggerfødevarer, indtil dine symptomer falder til ro, derefter bringer du dem langsom ind igen, men respekter hvis der er noget du stadig reagerer på og undgå det!

Forskellige typer plante lektiner

I planter koncentreres lektinerne især i frø, skrald og rødder. Blade indeholder typisk færre lektiner, selvom dette kan variere fra plante til plante. De værste typer fødevare-lektiner inkluderer (men er ikke begrænset til):

  • Gluten – Prolaminer såsom gluten og gliadin, er de alkoholopløselige lektiner, der findes i korn.
  • Bælgfrugt lektiner såsom kidney- og hvide- samt sorte bønner og alle typer linser. I gennemsnit er 15% procent af en bønnes proteiner lektiner. Nogle plantelektiner, såsom ricin fra bønner er meget giftigt for mennesker. Ricin kan forårsage blodagglutination/størkning og kan bruges til kemisk krigsførelse og genetisk manipulerede ukrudtsmidler. En håndfuld ukogte bønner kan slå et menneske ihjel.
  • Cucurbitaceae-lektiner der findes i agurk, melon og squash.
  • Agglutinin eller hemagglutinin findes i sojabønne- og hvedekim, hvilket kan forårsage blodagglutination (klumpning af blodceller)

Planteagglutininer har evnen til at klumpe blodlegemer fra visse blodtyper, hvilket kunne pege på, at mennesker med visse blodtyper kan være mere udsatte for sundhedsmæssige problemer på grund af lektiner end andre.

Er din tarm utæt?

Andre plante lektiner er mindre giftige, men de kan forårsage skader på andre måder og de er værd at gå uden om, hvis du har problemer fx med din tarm. En af de hyppigste skader de forårsager er – utæt tarm på engelsk kaldet – leaky gut.

Det er en relativt tavs tilstand, der desværre ofte fejl diagnostiseres eller ignoreres af det traditionelle sundhedssystem. Dit forsvar over for infektion, sygdom og smerter begynder her, i tarmen. Din tarm er hvor ca. 70% af immunforsvaret holder til, hvor sygdomsprocesser enten begynder eller slutter.

Tyndtarmen er udstyret med små fimrehår kaldet villi. De sørger for, at du optager så meget næring som muligt og samtidig sørger din intelligente, beskyttende tarm barriere for at næringsstoffer kommer ind i blodomløbet, mens de skelner mellem og blokerer for ting som fx miljøgifte, tungmetaller og mikrobielle toksiner.

Den utætte tarm viser sig ved betændelse og irritation af epitelet på mikrovillierne i tyndtarmen. Denne betændelse indikerer, at villierne er overbelastede og ude af stand til at udføre deres arbejde korrekt. Huller udvikler sig mellem villierne, hvilket giver giftstoffer en uheldig mulighed for at snige sig gennem tarmen og ind i blodbanen, hvor de ikke bør komme. Ved utæt tarmsyndrom kompromitteres villierne så meget, at blodet forurenes af en tilstrømning af toksiner. Dette påvirker derpå indirekte lymfesystemet, det endokrine system, leverfunktionen og immunforsvaret. Immunforsvaret registrerer nemlig faren for tilstrømning af toksiner i blodomløbet og igangsætter et angreb, som du oplever som inflammation. Bliver denne angrebstilstand en daglig hændelse, er der risiko for at kroppen kan begynde at angribe sit eget væv, og der opstår det, vi kalder autoimmune sygdomme. En utæt tarm er ofte den underliggende patologi bag astma, fødevareallergi, refluks, kemisk overfølsomhed, migræne, irritabel tyktarm, svampeproblemer, eksem, akne, kronisk bihulebetændelse og gigt mm. Disse sundhedsmæssige problemer forværres, jo længere en utæt tarm ignoreres. Når næringsstoffer ikke absorberes effektivt, opstår der flere sundhedsmæssige problemer. Idet tarmen bliver mere og mere betændt og du mister næringsstoffer.

Moderne livsstil skaber inflammation

Desværre er vores moderne livsstil, kost og medicin den primære årsag til utæt tarm. Når der bruges antibiotika både af mennesker og til dyr, mister tarmen vigtige mikrober, der hjælper med at beskytte os. Efterhånden som gavnlige bakterier reduceres, går deres beskyttende arbejde tabt, hvilket sætter os i endnu større risiko for inflammation. De gavnlige tarmbakterier hjælper os med næringsoptagelse, vitaminproduktion og udrensning af bl.a. mikrobielt affald og toksiner. Hvis de gode bakterier ikke er til stede i tilstrækkeligt omfang og arter, akkumuleres cellulært affald, virale toksiner, svampe og kemiske rester stresser tarmen. Hormoner, der udledes fra leveren til tyndtarmen, skal også bruges af gavnlige bakterier. Hvis bakterierne ikke er der, kan tarmen re-absorbere brugte østrogener, der i sidste ende forårsager kaos i hormonerne og i kroppen generelt.

Moderne medicin lægger også pres på tarmmikroberne og villierns evne til at optage næringsstoffer, og vores moderne fabriksfremstillede kost hæmmer mangfoldigheden af ​​gavnlige mikrober i tarmen. Ikke-økologiske fødevarer, der indeholder glyphosat/Roundup og andre pesticidrester laver ravage og forstyrrer både tarmmikrober og hormoner. Glyphosat fungerer faktisk som et antibiotikum og er faktisk også patenteret som sådan. Det påvirker med andre ord også tarmbakterierne negativt gennem den enzymatiske vej, der kaldes shikimate.  Alkohol og rygning og andre kemiske giftstoffer, som vi dagligt udsættes for, forårsager også betændelse i tarmen. En diæt med et højt sukkerindhold, de inflammationsskabende lektiner og fødevarer med lavt fiberindhold understøtter heller ikke ligefrem tarmen. Vi er oppe imod mange negative faktorer, der tilsammen desværre starter en ond cirkel.

Hvis du oplever kronisk træthed, fordøjelsesproblemer, kramper, forstoppelse, humørsvingninger, hudproblemer, gigtsymptomer og oppustethed, har du formentlig et problem der starter med din fordøjelse og din kost. Mere avancerede fremskredne tegn inkluderer kronisk udslæt, akne, overfølsomhed, psoriasis, cøliaki, colitis eller Crohns sygdom. Ignorer ikke disse tegn, men begynd at kigge din kost og livsstil efter i sømmene – start med at luge ud i mængden af sukker, fabriksfremstillet mad og lektinerne. Med det kommer du faktisk langt.

Læs mere i min bog om lektiner, der udkommer snarest – jeg skriver på min hjemmeside når den er trykt!

Kilder:

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15302522
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/6207112
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22109896
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10884708
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/6989266
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5359455/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3705319/
http://www.scielo.br/pdf/mioc/v86s2/vol86(fsup2)_196-203.pdf
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8399111
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/669209
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8269884
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/7581728

Af Naturopat og Zoneterapeut, Cand. Mag. Marie Louise Ivalo Theill