Se her- hvad der fik mig op i det røde felt!

Tåler du ikke lugten i det glutenfri bageri?

Lone Franks artikel i weekend avisen nr. 38, 23 september 2016 om gluten fik mig straks til tasterne og jeg skrev et modsvar, som jeg sendte til Weekend Avisen. For at komme ordentligt til genmæle måtte jeg dog bruge ret mange ord, idet hun beskriver gluten problematikken som en latterlig trend, der i bedste fald er nyttesløs og i værste fald – direkte farlig. I næste uge trykker avisen mit debatindlæg, men i en meget forkortet udgave, da den slags kun må fylde 3000 anslag. Ikke meget når man har meget på hjertet, men så er det jo godt, at jeg kan trykke den her på min egen blog i sin fulde længde.

Vi kan alle blive enige, om at cøliakipatienter ikke skal røre gluten med en ildtang, så langt så godt. Men der findes netop en anden type eller patientgruppe, om man vil, som kaldes NCGS, som artiklen også nævner, nemlig dem, der ikke i medicinsk forstand er beviseligt syge af gluten, men som alligevel reagerer når de indtager gluten. I andre lande er dette faktisk en anerkendt diagnose fx i Norge, men det er det af uransagelige grunde ikke i Danmark. I artiklen sættes der spørgsmålstegn ved om diagnosen overhovedet eksisterer, og om det måske ikke bare er hysteri det hele. Men i 2015 lavede overlæge/specialist og forsker i mave- tarmsygdomme Juri Rumessen mfl. ellers en interessant undersøgelse, der viste, at mange flere end man hidtil havde regnet med og som ikke var diagnosticeret med cøliaki faktisk reagerer på indtaget af gluten. Dette kunne man påvise med netop den test, der hedder ’non celiac gluten sensitivity test’ NCGS. Ifølge Edna Stage fra dansk cøliakiforening ville det ellers være gavnligt, om der kom mere fokus på netop den type patient, fordi de typisk har en masse gener, som ligner dem man har ved en egentligt cøliakitilstand. Artiklen nævner dog kort flere læger som er bekymrede over effekterne af gluten i kosten, men dem dømmer artiklens forfatter ude med et pennestrøg og citerer så en ”faktisk” ekspert, der mener, at det hele er noget hysteri.

Gluten er jo det protein, der sidder i kernen af kornet, og det findes i en hel række meltyper, såsom: hvede, spelt, byg, rug mfl. Der kan rigtig nok være mange forklaringer på, at folk er begyndt at afstå fra at spise gluten. Noget af det handler ganske givet om at det netop er blevet en ’ny trend’ og jeg føler mig ganske forvisset om, at de mennesker, der føler sig kaldet til at følge madtrends helt blindt, ganske snart finder en ny bølge at surfe med på. De vil altid være der, og det vil madtrends nok også. Så fred være med dem – det varer aldrig ret længe. Men hvad så med alle dem, der faktisk kan mærke en forbedring i kroppen uden gluten? Hvad med dem, der får en klart bedre fordøjelse, hud, evne til at tænke klart, at indlære, sove godt og en mere energifyldt krop, når de ikke spiser gluten. Er det simpelthen ren placebo eller ren naiv og (må man forstå af artiklens hånlige undertone) enfoldige mennesker, der bare hopper på hvad som helst?

Og så tales der om med alle de glutenfri varer, der ifølge artiklen hives ned fra hylderne. Ja – for det første tror jeg godt, at vi kan blive enige om, at de supermarkeder, vi har i Danmark, har en eller højst to hylder man så frit kan boltre sig på og hive ned fra ud af et samlet antal på 100 hylder eller flere! Men når det er sagt – ja – så er der desværre rigtig mange underlødige og direkte usunde glutenfri produkter, som er fyldt med sukker, salt og E-numre og som ikke burde sælges – basta! Men går man, ligesom i alle andre sammenhænge i øvrigt, efter varer der er økologiske, ikke forarbejdede, ikke fabriksfremstillede/uden kemi osv. Kan man leve sundt også uden gluten, og selvom man ikke er glutenallergiker. For de fordele der ridses op i artiklen som gluten har mht. tarmsundheden, hjertekredsløb og vitaminer kan man til fulde finde i glutenfri meltyper som fx boghvede-, hirse-, nødde-, quinoa- og hampemel for bare at nævne nogle. At de er dyrere er rigtigt, men da kun så længe, at der er så mange, der køber billige gennemraffinerede, møgprodukter ja så er det er det, der masseproduceres. I øvrigt er det danske firma Aurion i gang med at starte en produktion af glutenfri kornsorter op i Danmark, fordi markedet vokser hurtigt, og på Lolland er de allerede i gang, for de kan se, at der er stor efterspørgsel efter quinoamel. Så når efterspørgslen stiger – således også produktionen og så falder prisen.

Og overlægen Steffen Husbys argument om, at det er et problem, at så mange børnefamilier er hoppet med på den glutenfri tendens, giver simpelthen ingen mening! Hvis man skal måle, om et barn har glutenallergi, bør man som læge selvfølgelig informere sine patienter om, at de i mindst en måned før prøven skal tages, skal spise rigeligt med gluten, så man kan se, om der kommer en reaktion efterfølgende. Det er da klart, at prøven ikke skal tages, mens man holder sig glutenfri – men hvordan kan det gå hen og blive et problem, at testen ikke viser noget, fordi folk/børnene ikke har spist gluten inden prøven tages? Ja det kan da kun ske, fordi lægen ikke har oplyst patienterne ordentligt om, hvordan de skal forholde sig, når en sådan prøve skal foretages.

Jeg er enig i, at der kan være flere forklaringer på, at stadig flere mennesker føler sig skidt tilpas med gluten i deres diæt. En forklaring, som speciallægen Steffen Husby kredser om uden at være særlig specifik, kunne faktisk også gå på, at det fx er lectinerne i kornet, der irriterer tarmene. Lectiner er kornets egne naturlige giftstoffer, som kan genere slimhinden hos både mennesker og dyr. Det er dog stadig ikke noget argument for ikke at spise glutenfrit, idet det jo stadig vil hjælpe på disse patienters tarme at undgå hvede, som også altid indeholder lectiner. Det er da rigtigt, at det er interessant at stille en præcis diagnose, men hvis det nu engang ikke kan lade sig gøre, og patienten ikke føler sig godt tilpas med at spise den ene fødevaregruppe, hvorfor så ikke støtte patienten i at spise gode sunde og næringsrige alternativer? Og i øvrigt hvis det hele er indbildning, placebo og hysteri, skal man så partout bare afskrive det hele? Forskningsresultater og kliniske forsøg er vigtige og nyttige i vores viden, men vi må simpelthen ikke glemme, at det er individers personlige erfaringer, der gør oplysningerne så vigtige. Endelig kunne problemerne med tolerancen af gluten også handle om, at kornet sprøjtes med pesticider, som man ved laver huller i tarmen på insekter. Kunne det mon være tilfældet hos mennesker også – vi ved det ikke endnu – men det er da vigtigt at begynde at undersøge den slags! Og endelig kunne det hænge sammen med, at vi i vores del af verden nærmest er flasket op med hvede i alting – lige fra lakridser til pålæg, sodavand, is og remoulade.

Artiklen fremhæver desuden argumentet om, at det ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt er forkert at fravælge gluten, og at det faktum, at vi har spist gluten i meget lang tid skulle være en god grund til at det er helt i orden at indtage, idet det er en del af en helt normal kost for mennesker. Det her normalitetsbegreb vil jeg gerne sætte et stort og fedt spørgsmålstegn ved? For hvis den kost vi spiser i dag er ”normal”, Ja – så er det stadig den kost vi videnskabeligt ved hvert år koster tusindvis af dødsfald, fordi den bla. forårsager hjertekarsygdomme, fedme og diabetes! Det er den normale kost i Danmark. Så på den baggrund vil jeg mene, at vi meget hurtigt bør overveje at begynde at indtage mere af det, der betragtes som ”unormal kost”! Der hives også i samme moment det gamle argument med pengepungen frem. Det er dyrt at leve glutenfrit, skriver forfatteren, men til det må man bare sige, at det så sandelig må siges at koste at blive syg og uarbejdsdygtig af den mad, man spiser.

Men artiklen ender i en slags konklusion om, at der simpelthen er tale om religiøse dogmer, som ingen evidens har og som er totalt blottet for fornuft. Igen tales der groft ned til folk, der vælger at spise anderledes, men hvorfor er der ingen, der hidser sig op når børn flaskes op på Cola og Mc Donalds mad, men Gud nåde trøste den hellige speltmor, der vover at forgifte sit barn med for mange ris kiks eller hjemmelavede økologiske glutenfri boller. Det er en romantiseret venden tilbage til naturen og trygheden i en verden, hvor vi åbenbart er bange for mad eller hvad ved jeg? Det er vilde påstande, som egentlig bare nedgør og skammer dem, der tænker anderledes om deres kost end det, der er det ”normale”. Efterhånden skal man jo føle sig lidt flov over, at man tager et ansvar og forsøger at leve sundt og undgå det man kan mærke generer kroppen – siden hvornår er det blevet forkert?

Vi kan da sagtens smide forskningsresultater i hovederne på hinanden. Men hvad skal alle de patienter/mennesker gøre imellem tiden? De lider fortsat af irriteret tyktarm, forstoppelse, eksem, diarre, oppustethed og meget mere, som de føler en bedring af uden gluten. Skal de ignorere kroppens sprog og bare tale hovedet til fornuft og lade den uregerlige størrelse af en krop forstå, hvem der bestemmer? Hvorfor dog ikke være lidt mere konstruktiv, så vi kan tale fordomsfrit om, hvorfor vi vælger at leve og spise, som vi gør. I stedet for at bidrage til at gøre det stadigt sværere at være bare lidt ”unormal”.

Af Marie Louise Theill Cand. mag. i psykologi, dansk og kunsthistorie og komplementær behandler

Kilder: http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE2548510/undersoegelse-overraskende-mange-kan-ikke-taale-gluten/

 Celiac disease: an emerging global problem Journal of Pediatric Gastroenterology and Nutrition 2002 Oct; 35 (4): 472-4

Frontiers in Celiac Disease by Alessio Fasano, R. Troncone, D. Branski  Published by Karger Publishers, pg. 242

Is gliadin really safe for non-coeliac individuals? Gut 2007;56:889-890; doi:10.1136/gut.2006.

 “Do Dietary Lectins cause disease?” David L J Freed, BMJ 1999;318:1023-1024

Gliadin, zonulin and gut permeability: Effects on celiac and non-celiac intestinal mucosa and intestinal cell  lines.” Scandinavian Journal of Gastroenterology Apr;41(4):408-19.

 Elevated levels of serum antibodies to the lectin wheat germ agglutinin in celiac children lend support to the  gluten-lectin theory of celiac disease. Pediatric Allergy Immunology 1995 May;6(2):98-102.