Om EFT/tankefelt terapi

EFT også kaldet tankefelt terapi – hvordan virker det?

Tankefelt terapi kaldes på engelsk Emotional freedom technique – EFT, og det er en behandlingsmetode, hvor der arbejdes med en blid bankning på udvalgte akupunkturpunkter samtidig med, at der stilles mentalt ind på det problem, som man ønsker at løse. Man arbejder altså på den fysiske krop ved at banke og samtidig stiller man med sine tanker ind på det, der kaldes tankefeltet. Dette felt er vores emotionelle lag vores følelser, kan man sige. Vi stiller ind på det ved at tænke på problemet og derefter sige vores problemet højt. Til forskel fra zoneterapi og akupunktur som arbejder med akupunkturpunkterne og meridianerne, uden at man behøver at stille skarpt på tankefeltet, skal man under en EFT behandling netop gøre det. Tankefelt terapi er også meget anderledes end traditionel psykologisk terapi, hvor der fokuseres på samtalen og evt. medicinering. I EFT behandlingen klares det uden så megen snak og uden medicin.

Sindets fysiologi

Når du er stresset, eller hvis du har følelsesmæssigt ondt, er
det som om en alarm i kroppen går i gang. Stress responset udløses, også selvom
der måske ikke er nogen reel trussel mod kroppen. Og de ting, der udløses rent fysiologisk, som
følge af det, kan have en negativ indvirkning på kroppen. I vores hjerne findes der nemlig et område, der kaldes det limbiske system, dybt derinde findes en samling cellekerner, som kaldes amygdala. Amygdala har en stor rolle at spille i forhold til lagringen af følelsesmæssige erindringer. Udsættes man fx for mange angstfyldte, stressende og smertefyldte ting, lagres de i amygdala, og som et bæger, der flyder over, kan der ske det, at
amygdala bliver så overfyldt, at den bliver “over følsom” og amygdalas fortolkning af efterfølgende begivenheder, bliver som følge af det farvet af følelserne af fx stress eller frygt. Amygdala kan man lidt for sjov kalde kroppens “røgalarm”, det er den, der giver lyd fra sig, når noget truer os. Den sender et signal til hjernen om at mobilisere kroppen i det man kalder kamp eller flygt-responset. Tidligere negative oplevelser kan også være programmeret ind i amygdala og give problemer, fordi de bliver aktiveret igen. Kroppen skelner faktisk ikke mellem en reel trussel og en oplevet trussel, som du kun tænker på i dit hoved. Videnskaben ved endnu ikke hvofor, men vi kan slå amygdalas alarm fra ved at banke blidt på forskellige akupunkturpunkter, som vi gør det med tankefelt terapi. Det slår den neurologiske sti fra i hjernen, der aktiverer amygdala i sådanne situationer.

Beviser

Forskning udført på Harvard Medical School igennem de sidste 10 år viser, at man ved at tappe/banke blidt på disse akupunkturpunkter kan nedsætte aktiviteten i amygdala, hippocampus og andre dele af hjernen, som er forbundet med frygt. I MR- og PET scanninger ses det tydeligt, hvordan amygdalas alarmberedskab afblæses, når punkterne bliver påvirkede. Forskeren Dawson Church undersøgte desuden stress hormonet kortisol, som faldt markant hos den gruppe af forsøgspersoner, der tappede (hos nogle med helt op til 50%). I kontrolgruppen og hos dem der modtog samtaleterapi sås der ingen signifikant ændring ud over det normale fald, der sker igennem dagen.

Et liv med mere kærlighed til dig selv

Alt det her lyder måske fint, men hvorfor skulle du overhovedet overveje at arbejde med dig selv på denne her måde, tænker du måske? Det kan du vælge at gøre, fordi ingen går gennem livet uden knubs og traumer – store som små. Og nogle gange sætter de ting, vi oplever, sig fast i vores sind og vores krop. Det som energipsykologien kan bidrage med i den sammenhæng, som er helt unikt, er en måde at frisætte de blokeringer igen, og det gør at energien i både krop og sind kommer i bevægelse igen. Vi skal altid have et frit flow i vores liv både fysisk og psykisk, men af og til opstår der blokeringer, som så ganske enkelt kan løsnes med denne energipsykologiske metode.

Helt konkret kan det være, at det måske er dit forhold til dine nærmeste, der halter eller din følelse af at udleve dit fulde potentiale, der mangler eller måske mangler der grundlæggende en følelse af kærlighed til dig selv. Hvis du har det sådan, kan jeg kun sige velkommen i klubben! Vi er mange, der lader os styre af frygt for ikke at være gode, smukke, dygtige eller elskværdige nok. Derfor bliver vi også helst i vores daglige komfortzone. Du kender sikkert udtrykket, der er en metafor for den tilstand, hvor du er i et miljø og en situation, du føler at det kan du kontrollere. Du kører fx altid den samme vej til arbejde, sidder på den samme stol ved spisebordet og hidser dig op over de samme ting i nyhederne hver aften. Den slags vaner og rutiner er en del af din komfortzone.

For mange af os føles det trygt at være her, hvor alt er som det plejer, mens det for andre er spændende at søge lidt udenfor den verden, vi er vant til og kender. De træder ud af deres komfortzone derude, hvor lærings-zonen findes. Her er du fx, når du rejser et helt nyt sted hen, du lærer et nyt sprog, løber en anden tur end du plejer eller du får nye venner.

Udenfor lærings-zonen ligger endnu en zone nemlig: erfarings-zonen og her er det for mange et sted, hvor de kan risikere at gå lidt i panik. Her er tingene helt uforudsigelige, for vi har aldrig været her før og her kan alt ske. De fleste bevæger sig kun mellem de første to zoner, men vi går glip af så meget, hvis vi aldrig kommer ud i den sidste zone, for det er her magien opstår. Når mange frygter at komme herud, hænger det måske sammen med, at det er ensbetydende med at vores komfortzone forsvinder for en stund, og vi kommer lidt på dybt vand. Men det er netop kun for en stund og ikke ensbetydende med, at du mister det du har og kan. Det er en forandrings proces, du sætter igang ved at komme herud, men forandring er lig med udvikling. Lader du frygten afholde dig fra at komme herud, risikerer du måske også at miste muligheden for at leve dit fulde potentiale ud.

Frygten kan også gøre os ude af stand til at sige fra overfor mennesker der er negative, har forudfattede meninger om os eller som holder os tilbage på anden måde. Hvorfor bliver vi i den slags relationer, som gang på gang begrænser os og måske får os til at udleve andres ambitioner istedet for vores egne? Hvorfor er det, at det er lettere at leve op til andres forventninger end vores egne, hvorfor ønsker vi alligevel ikke helt at tage ansvaret for vores succes, når den endelig viser sig eller hvorfor er det, at forandringer skaber frygt i os? Det har alt sammen noget at gøre med vores behagelige, trygge ophold i komfortzonen, som vi holder så meget af. Alligevel drages vi at eventyret, kreativiteten indeni og vi overrumples af en kraft, der trækker i os udad mod nye indsigter. Den splittelse, det afstedkommer, kan du arbejde med at overvinde med EFT tankefeltterapien, fordi den let og elegant afmonterer de følelses mønstre du og vi alle somme tider sidder fastlåst i både på det psykiske og det kropslige plan. Når du først har lært de simple teknikker, kan du endda behandle dig selv i din egen dagligstue! Jeg plejer at sige, at det er så simpelt som med:

De 3 F’er her:

  1. Face det
  2. Føl det
  3. Frigør det

Teknikken til at gøre de 3 ting kan du nemt lære. Husk – Du er stjernen i dit liv – så vov at tro på styrken i dig selv! Tag fat i tøjlerne i dit liv, så andre ikke styrer dig rundt i manegen. Begynd at arbejde med dine begrænsninger, din komfortzone og din frygt og se dit selvværd vokse. Dine drømme er ikke ligegyldige og små – de er vigtige, og de fortjener at blive udlevet. Lad dig ikke styre af smålige menneskers holdninger og begrænsninger. Hav modet til at sige til dig selv, at du fortjener at have det godt og at omgive dig med mennesker, der kan løfte og styrke dig og som kan hjælpe dig med at lade dit lys skinne. Og vær selv sådan et menneske overfor andre! Du er helt unik, og der findes ikke andre udgaver af dig end dig – heldigvis. Så find modet til at være dig for fuld udblæsning!

Læs mere:

Kilder: Karl Dawson, Matrix Reimprinting, 2010.

Roger J. Callahan: Tankefelt terapi, Aschehoug 2005.

Nick Ortner: Sæt livet fri, Gyldendal 2013.

Om Lev Vygotskijs begreb om zonen for nærmeste udvikling (Zone of Proximal Development)

Lars Mygind og Hanne Heilesen: Tankefelt terapi, Borgen 2006.