Cannabis – Vidste du at vi har et medfødt iboende endo-cannabinoidt system?

I de sidste årtier er det gået op for nogle forskere, at vi faktisk har et af de mest vigtige systemer i vores krop, som desværre i lang tid er blevet ignoreret pga. stigmatiseringen af cannabisplanten – Cannabis sativa.

Dette medfødte system i kroppen er ansvarligt for vores indre oplevelse af velvære og glæde. Systemet kalder forskerne ECS – det endo canabinoide system. Det er formentlig blevet udviklet igennem mange millioner af år, men er først blevet ”opdaget” i hvert fald af videnskaben i 1990’erne.

Men hvilken rolle spiller ECS for vores sundhed og velvære – en afgørende rolle – viser det sig. Og hampeprodukter også dem helt uden det hallucinerende stof THC har nyttige og vigtige plante stoffer, som støtter vores helbredelse og sundhed, hvis vi indtager dem dagligt.

CBD som er et af de mest undersøgte plantestoffer i cannabis blev isoleret i 1930’erne. Stoffet er især interessant, fordi det ikke er hallucinerende som THC og fordi det har vist sig at gavne ved bl.a. epilepsi og andre neurologiske problemer. Men der findes faktisk mere end 100 forskellige stoffer i Cannabis sativa arten og mange af dem er biologisk aktive stoffer, der kan hele en række ubalancer og sygdomme.

I 1980’erne opdagede forskerne, at vi har receptorer i hjernen for cannabis. Dem kalder man CB1 og senere fandt man også en mere perifer receptor kaldet CB2 i milten. Stimulering af disse receptorer skaber en beskyttende effekt. Receptorerne er tilstede i kroppen, fordi de er en del af et helt system – et endo = i kroppen cannabinoidt system. Vi har nemlig to endo cannabinoider, som kroppen selv laver kaldet: Anandamid og 2-AG og de dannes, hvor der er behov for dem.

Det endocannabinoide system består af: disse 2 receptorer, endocannabinoiderne og enzymer der opbygger og nedbryder disse endocannabinioder. Systemet sørger som sagt for at vi har en velværefølelse, men spiller også en vigtig beskyttende rolle for kroppen. ECS har desuden vist sig at mediere stressresponset og er involveret i udskillelsen af forskellige neurotransmittere.

Endocannabinoiderne og deres receptorer findes over alt i kroppen lige fra hjerne til hjerte, lever, nyrer, lunger, vores reproduktive organer og huden. ECS er på mange måder et adaptogent system, idet det til stadighed sørger for at skabe balance i konstant skiftende vilkår og miljø. Det sørger med andre ord for at opretholde en konstant homøostase eller ligevægt for at bevare den kropslige balance i alle situationer.

Forskere har også opdaget at dyr som fx fisk, fugle, reptiler og andre pattedyr også har dette vigtige interne kommunikationssystem ECS.

Det er som sagt et ganske komplekst system bestående af et netværk af de cannabinoider, vi selv producerer inden i kroppen og de receptorer, der kan modtage dem. Og det rører ved næsten alle systemerne i kroppen samtidig med, at det orkestrerer kommunikationen i hele kroppen. Vi har brug for disse endocannabinoider for at vedblive med at være raske og velfungerende både fysisk og psykisk.

Ordet cannabinoid er det samme ord, som bruges om de phyto- eller plantestoffer, som man finder i Cannabis sativa planten. Ordene er de samme, fordi de spiller næsten den samme rolle i forhold til ECS. Endocannabinoider og cannabis er så ens, at vores krop responderer ens på dem begge. Og som med så meget andet, så må vi også ty til kilder udenfor kroppen, hvis vi ikke kan producere nok inde i kroppen. Her kommer plante-cannabis ind i billedet. Vi har ikke gjort brug af denne planteføde, fordi cannabis længe har været stigmatiseret som farlig, selvom Cannabis sativa nærmest ikke indeholder noget af det hallucinerende THC, som er det, man har forbudt pga. den risiko det medfører.

Der har dog i de senere ord været en ny åbenhed i forhold til cannabis og dens mange sunde egenskaber. Men fokus har som i den allopatisk/konventionelle medicinske tradition været på enkeltstoffer ved planten som fx CBD eller THC og ikke ret meget på de mere end 100 forskellige gavnlige stoffer som planten indeholder. Man leder fortsat efter det ene magiske stof, der kan helbrede, men glemmer som sædvanligt, fristes man til at sige, at naturen er mere viseligt og bredspektret indrettet end som så. Oftest er det en hel symfoni eller et samspillende orkester af stoffer, der skal til for at virke helbredende og skabe reel sundhed. 

Når vi ældes, får vi brug for cannabis

Ved sygdom og med stigende alder aftager vores egenproduktion af endocannabinoider desværre, og vi får brug for at indtage dem i planteform. Vi kender det gavnlige stof CBD, men der findes som sagt mange flere stoffer som cannabis skænker os, hvis vi spiser hele planten fx: CBDA, CBG, CBGA, CBN, CBDV, CBC OG Beta Caryophyllene. Andre planter kan dog også give os nogle af de vigtige cannabinoider fx gurkemeje, gulerødder, peber, humle, timian, rosmarin, echinacea og rå chokolade. Men de indeholder dog så små mængder, at der skal spises rigtig meget for at nå op på den mængde, der er nødvendig og som planten Cannabis sativa med lethed leverer.

Det ene endocannabinoid, som vi selv danner kaldes som sagt Anandamid og kunne med rette kaldes vores zen-molekyle, idet det er ansvarligt for både smertelindring, følelsen af belønning, følelsen af at være naturligt ”høj” fx efter hård motion, celleregulering især i hjernen og ikke mindst er det vigtigt for humøret. Ved sygdom ses ofte en mangel på Anandamid og den bedste og letteste måde at få niveauet op igen er ved at spise et fuldspektret cannabis produkt – altså hele planten. Rå kakao kan også gøre en forskel, idetd et indeholder anandamid relaterede komponenter. Det samme gør i øvrigt en flavonoid, der findes i æbler, broccoli og trøffel, men igen der skal store mængder til.

Det andet endocannabinoid, man opdagede, kaldes 2-AG. Det spiller en vigtig rolle for knoglesundhed og for hjernen samt ved stress og angst tilstande. Her har dog bl.a. Boswellia også kaldet Sandeltræ vist sig også at støtte 2-AG, så egenproduktionen forbliver stabil.

Mavetarmkanalen og det endocannabinoide system

Kommunikationen mellem mave, tarm, immunsystem og ECS er altafgørende og den rolle, det spiller, er af vital betydning for kroppen.

  • ECS hjælper med at regulere peristaltikken/rytmiske kontraktioner, som giver god fordøjelse, mindsker mavetarmproblemer som fx kvalme og inflammation. Og det spiller en indirekte rolle for oplevelsen af stress og angst, som det bringer under kontrol.
  • Anandamid hjælper med at opretholde en sund immunfunktion og ECS dæmmer op for ting som fx leaky gut/utæt tarm.
  • ECS kontrollerer gastrisk sekretion altså fordøjelses safter og hormoner forbundet med fordøjelsen. Samt forbindelsen mellem hjerne og tarm og appetitregulering.
  • Der foregår altså en vigtig kommunikation mellem immun- og nervesystem sammen med ECS og de gavnlige mikrober i tarmen.

De gavnlige bakterier og mikrober i tarmen spiller iøvrigt vigtige roller for vores sundhed.

De sørger bl.a. for:

  • Absorption af vigtige næringsstoffer
  • Dannelse af B- og K-vitaminer samt andre næringsstoffer
  • Metabolisk sundhed
  • En tæt tarmbarriere

De gavnlige bakterier beskytter tarmen på to måde: de arbejder kollektivt imod skadelige elementer der kunne finde på at ville trænge gennem tarmbarrieren. Og de signalerer til cellerne i tarmen, at de skal producere de nødvendige beskyttende proteiner – kaldet anti-mikrobielle peptider, som arbejder for at styrke tarmvæggen. Dette dæmmer op for det, man kalder leaky gut/utæt tarm. Det er en tilstand, hvor fx bakterier eller giftstoffer bryder tarmbarrieren og trænger ind i blodet, hvorefter immunforsvaret igangsætter en inflammationsproces. Her spiller ECS en vigtig rolle, som kommunikator mellem mikrobiomet (som de gavnlige mikrober/bakterier kaldes) og resten af kroppen. Dog er det stadig for tidligt at sige, at vi kender den fulde effekt af ECS og samspillet med vores mikrobiome, men at de arbejder sammen er der ingen tvivl om.

Forskere har desuden for nyligt fundet tegn på en måde, hvorpå kroppen konverterer omega 3 olie DHA og EPA til omega 3 endocannabinoider. Og mht. omega 3 så, er det jo en essentiel fedtsyre, som vi skal have tilført via kosten. Og det er også en fedtsyre som ECS er afhængig af. Så sammen med de rette vitaminer, mineraler, fedtsyrer og plantestoffer er phytocannabinoiderne vigtige og potente sundheds boostere for hele vores krop.

Cannabis og god søvn

GABA er en neurotransmitter, som vi finder i hele nervesystemet og den er bla. ansvarlig for afslapning af hjerne og muskler. Og det har vist sig, at et interessant cannabinoid-agtigt molekyle sætter sig på GABA receptorerne og hjælper med at hæmme nedbrydelsen af anandamid til fedtsyren – oleamid. Oleamid er et molekyle, som produceres af kroppen fra den fedtsyre, som man finder i olivenolie – oleic acid. For at du ikke skal falde i søvn nu, vil jeg spare dig for resten af den biokemiske vej, som stofferne tager og nøjes med at fortælle dig konklusionen, som er, at du sover hurtigere og dybere, når du indtager cannabis. For når først oleamid er blevet aktiveret, udviser den nemlig søvn inducerende egenskaber. Så vores søvnmønster er ikke kun afhængigt af vores biologiske og fysiologiske rytmer, men også af den rolle vores ECS spiller. Hvis vores ECS er i stand til at afbalancere vores biologiske og fysiologiske processer, kan vi i hvert fald lettere opnå en tilstand af homøostase/balance også hvad søvnen angår. Små doser af Cannabis sativa ser ud til at kvikke os lidt op, mens lidt højere doser afslapper os. Men begge doseringer forbedrer under alle omstændigheder søvnens kvalitet.

Knoglesundhed og cannabis

Knoglevæv er metabolisk aktivt, dvs. det undergår hele tiden en proces, hvor det henholdsvis nedbrydes og opbygges igen. Men vi vil gerne styrke knogleopbygningen, særligt efterhånden som vi bliver ældre og naturligt mister knogletæthed. Vi kan godt spise kalk, K2-vitamin, D-vitamin og magnesium, men det er ikke altid nok. Vores knoglesundhed er som så meget andet i kroppen også afhængig af vores livsstil, inflammationsniveau, hormoner og så altså også ECS – viser det sig.

Og selvom studierne stadig er i begyndelsesstadiet, hvad dette emne angår, så peger stadig flere studier på, hvordan vores endocannabinoide system spiller en integreret og meget vigtig rolle, når det kommer til reguleringen af knoglestyrke og knoglesundhed.

Kræft og cannabis

Kræft er i dag den hyppigste dødsårsag i den vestlige verden, og der er brug for at tænke nyt. Her kommer Cannabis sativa også ind som en vigtig medspiller. Det gør den ikke, fordi den som sådan helbreder, men fordi den hjælper kroppen med at regulere immunforsvaret, inflammationsniveauet og ikke mindst anti-tumoraktiviteten. ECS kan, især hvis det i tilfælde af sygdom støttes med cannabis, influere på signalveje, der hjælper kroppen med at kontrollere tumorvækst og vedligehold af kroppen generelt. Der kan skrives meget mere om de gavnlige effekter, også i kombination med det hallucinerende stof THC, som vi finder i cannabis af typen Marijuana. Her holder jeg mig til den aldeles ufarlige og ikke-hallucinerende type Cannabis sativa. Den har vist stort potentiale, også hvad kræft angår, uden at kunne give bivirkninger, når den doseres korrekt.

Generelt kan plante/phytocannabinoider hjælpe med at reducere væksten af kræftceller og hjælpe dem til apoptose/selvmord. Faktisk viser det sig, at forskellige phyto-cannabinoider udviser forskellig anti-kræft aktivitet, hvilket bestyrker ideen om at det er vigtigt at spise hele planten og ikke kun enkeltstoffer som CBD og THC.  Så generelt gør cannabis metastaser mindre udbredte og tumorer mindre aggressive, det er værd at skrive sig bag øret.

Mød hele familien

Vi skal dog lige huske at skelne mellem de forskellige typer af Cannabis. Marijuana og hamp er begge klassificerede som Cannabis sativa. Men der hører ligheden også op, for Marijuana er kort tæt og busket og har et højt indhold af THC – det hallucinerende stof, mens hamp er længere og har smallere blade samt forsvindende lidt THC. Og det er da fornuftigt nok at holde styr på indtaget af noget, der virker hallucinerende, men den industrielle hamp, som man har brugt og dyrket i årtusinder til alt lige fra fødevarer, tøj, byggemateriale og brændstof virker det nærmest hysterisk at forbyde – sådan som EU netop nu lægger op til.

Det virker også tosset, når man nu ved, at det kan hjælpe os uden bivirkninger og med de mere end 100 forskellige phytocannabinoider af den ugiftige slags, som har uvurderlig betydning for vores sundhed, kan man kun ryste på hovedet.

Vi kender altså især THC og CBD, men der findes mange flere, også nogle der ser ud til at være vigtigere end de to man hidtil har fokuseret på.

De hedder bl.a.:

Beta Caryphyllene (BCP)

Cannabigerol (CBG)

Cannabichromene(CBC)

Cannabinol (CBN)

Cannabidivarin (CBDV)

Og så selvfølgelig Cannabidiol (CBD) mfl……

Og derfor er det ikke så svært at forestille sig, at et bredt, fuldspektret cannabis produkt er at foretrække, når man nu kan se, at der er mange aktive og vigtige stoffer, der alle spiller en synergistisk rolle. Det er det samme man ser i den traditionelle kinesiske medicin og i Ayurveda, at der foretrækkes den hele plante frem for isolerede aktive stoffer. Hvorfor? Fordi man i modsætning til den traditionelle lægevidenskab kan se, at de enkelte dele af planten spiller sammen i et større orkester der tilsammen har en effekt. Alene det faktum at en hel plante ofte optages bedre end en enkeltsubstans, der er hevet ud af planten, bør sige noget. Desuden er der mange aktive stoffer, der ofte sætter ind samtidig forskellige steder i kroppen, når vi taler om hele planter, og det er også sådan det ofte er med sygdomme og ubalancer – der er altid flere grunde til at tingene ikke fungerer som de skal. Der er jo heller ikke kun ét aktivt stof i ingefær eller gurkemeje, så hvorfor skal vi så være så fikserede på enkeltstoffer, når det kommer til en plante som cannabis? Ofte er biologisk aktive stoffer i en plante akkompagneret af ikke aktive stoffer og balancen mellem deres indbyrdes samspil er formentlig vigtig at forstå. At forstå den komplekse synergi der er i planter frem for at forstå enkeltstoffer er vejen til en større og mere holistisk forståelse af mange ting – også os selv. Vi må væk fra den reduktionistiske tænkemåde, der er alt for dominerende i vores del af verden, hvis vi for alvor vil være klogere på plantehelbredelse.

I cannabis finder vi desuden en stor mængde terpener ca. 200 aktive stoffer, dem der giver bl.a. lugten, smagen og effekterne. Vi finder fx stoffer som: limonene, myrcene, humulene, alpha-pinene og linalool. De arbejder formentlig sammen med phytocannabinoiderne om at skabe den anti-inflammatoriske og sygdomshæmmende effekt. Så kort sagt – spiser du hele planten fra en producent du stoler på og spiser du den korrekte dosis, ja så spiser du en plante – der vil dig det godt!

Af Marie Louise Ivalo Theill, Vitalzone.dk

Kilder:

The Endocannabinoid system and the brain, Parker LA, Annu rev Psychol. 2013;64:21-47.

Early Phytocannabinoid Chemistry to Endocannabinoids and beyond, Mechoulam R, Hanus LO, Pertwee R, Howlett AC.

Fundam Clin Pharmacol. 2006 Dec;20(6):549-62

Massi P, Vaccani A, Bianchessi S, Costa B, Macchi P, Palarno D (20069. The nonpsychoactive cannabidiol triggers caspase activation and oxidative stress in human glioma cells. Cell Mol. Sci. 63(17):2057-66.

Pissanti S, Bifulco M. Endocannabinoid system modulation in cancer biology and therapy. Pharmacol Res. 2009 Aug;60(2):107-16.

Road to Ananda Carl Germano, mfl. 2018, Healthy Living Publishing.