Velkommen til Vitalzone

Priser Åbningstider

Blog

Sådan sænker du sænker dit blodtryk naturligt

I november 2017 kom der pludseligt nye guidelines for, hvornår man har for højt blodtryk. Det er det amerikanske ’Heart Association’, der står bag, og de har drastisk sænket grænsen for, hvornår man har forhøjet blodtryk. Det betyder, at man nu med de nye retningslinjer alene i USA har 600.000 nye kandidater til blodtryksnedsættende medicin.

Denne nye grænse placerer næsten halvdelen af voksenbefolkningen i kategorien med for højt blodtryk. De nye retningslinjer siger at blodtrykket er forhøjet, hvis det ligger over 130/80 langt lavere end for blot 3 år siden, hvor det var 150/90. Dette er den laveste grænse man endnu har set for, hvornår man taler om sygeligt forhøjet blodtryk. Det første tal angiver hjertet systoliske tryk, der hvor hjertet pumper, mens det andet angiver hjertets diastoliske tryk, der hvor hjertet er i hvile. Forhøjet blodtryk beskrives ofte som den tavse dræber, idet det skader hjerte og kredsløb uden nævneværdige symptomer. Men grænserne flytter sig meget – tilbage i 1980’erne var grænsen ved 160/100.

Når man sænker grænsen er der selvfølgelig mere at tjene på medicin, der kan sænke blodtrykket Typer som: ACE (angiotensin-konverterende enzyme) inhibitorer, betablokkere, kalcium kanalblokkere og diuretikaer gives ved forhøjet blodtryk. Årligt tjenes der i omegnen af 26 billioner dollars årligt på den type medicin. Problemet er dog, at fx kalcium kanalblokkere tredobler risikoen for hjerte anfald, netop det man prøver at undgå ved at tage medicinen paradoksalt nok. Det er vigtigt ikke at have et blodtryk, der er for højt især med alderen, men de målestokke og de medikamenter man bruger er så fejlbehæftede og bivirkningstunge, at det er en farlig rute at gå ud af. Det vil gavne mere at prøve at klarlægge selve ÅRSAGEN til det høje blodtryk. Det er faktisk ikke så svært at sænke blodtrykket af naturlig vej, skulle du have fået målt det til at være for højt. Og ved du hvad – der følger mange sunde gevinster med, hvis du ser din kost efter i sømmene. Det vender jeg tilbage til nedenfor, men først…..

Tænk lige nærmere over disse tre ting inden du siger ja til medicin:

  1. Dit blodtryk ændrer sig hele dagen igennem og er måske højest når du sidder foran en autoritet i en hvid kittel?
  2. Målingerne er ikke præcise og det systoliske tryk er det vigtige for folk over 50 år.
  3. Udstyret til måling er ikke særligt upræcist.

Ifølge en amerikansk forsker, Brent Taylor som undersøgte 14000 amerikanere i alderen 25-75 mht. livslængde og sundhed og som alle havde forskellige blodtryksniveauer, opdagede at for mennesker over 50 år var der tilsyneladende et link mellem det diastoliske blodtryk og dødsfald. Hvis det diastoliske blodtryk steg så sås flere dødsfald. Men den risiko forsvandt, når det systoliske blodtryk blev taget med i beregningerne. Så det at have et normalt systolisk blodtryk neutraliserede et diastolisk niveau, der var for højt. Forskerne fandt faktisk at det systoliske blodtryk var meget vigtigere at se på mht. sundhedsrisiko for folk over 50 år, mens det diastoliske ikke betød noget særligt.

Omvendt gjaldt det for dem, der var under 50 år, hvilket indikerer at man måske skal se med helt nye øjne på bloktryks niveauer. Man skal tage alder og måske også køn med, når man ser på målinger. Det systoliske  blodtryk hos mænd så nemlig også ud til at spille en større rolle end hos kvinder.

Udstyret man måler med er ikke præcist nok, flere studier har vist, at det udstyr man bruger simpelthen viser forkerte tal gang på gang selv det automatiserede udstyr. Og blodtryk kan ændre sig på baggrund af små ting såsom temperaturen i rummet, det følelsesmæssige niveau hos patienten, væskemangel, sult, rygning eller det at sidde overfor en kittelklædt læge. Det kan desuden variere fra arm til arm og hvis man tager det om morgenen er det ofte højere end senere på dagen.

Medicinen er ganske enkelt ikke særlig god heller. Betablokkere, diuretikaer, reserpine, methyldopa og clonidine gives typisk ved for højt blodtryk, men de kan alle give bivirkninger såsom, depression, impotens, og andre seksuelle problemer, træthed, nyre problemer, kvalme og manglende appetit. Og der er ingen garanti for at de løser dit problem i hvert fald ikke det grundlæggende!

Her er en liste på engelsk hvor du kan se hvor meget niveauerne for blodtrykket har svinget gennem årene (Kilde: Wddty.com):

The definition of so-called normal or healthy blood pressure seems to be largely a matter of fashion, rising and falling like hemlines. In the past, doctors gauged a healthy systolic blood pressure level as 100 mmHg plus the age of the patient, so an acceptable reading for a 60-year-old was 160 mmHg.

Here’s how definitions of hypertension have changed over the decades:

1980s

160/100 mmHg or above

1990-2003

Anything above 128/80 mmHg

2003

‘Prehypertensive state,’ defined by the National Institutes of Health (NIH) as 120/80 to 139/89 mmHg, to be treated by lifestyle and dietary changes. ‘True’ hypertension, to be treated by drugs: 140/90 to 159/99 mmHg

2014

150/90 mmHg or higher in the USA for everyone aged 60 or over, the age group taking the majority of antihypertensive drugs).1In the UK: 140/90 mmHg. Normal defined as 120/80 mmHg

2017

130/80 mmHg or above

Som du kan se er det ikke så ligetil at vurdere om dit blodtryk er som det skal være

Men den gode nyhed er, at du langt hen ad vejen kan spise og livsstilsændre dig til et normalt blodtryk. Du kan begynde med at spise meget mere fra fx bønne og linsefamilien.

  • Da samtlige bønner, linser og kikærter har vist sig at kunne gavne både blodtrykket og hjælpe med at holde blodsukkeret normalt ligesom de dermed nedsætter risikoen for hjerte/kredsløbs problemer.
  • Tag magnesium og calcium dagligt sammen med D3 vitamin alle tre medvirker til at holde blodtrykket normalt.
  • Q10 er også vigtigt
  • Tag den med ro og sørg for at du restituerer dagligt, men husk lidt daglig moderat motion også.
  • Prøv evt. zoneterapi eller akupunktur, som også afslapper kroppen samtidig med at det harmoniserer energisystemet.
  • Spis blodtrykssænkende fødevarer såsom rødbede. Den er super fuld af stoffet nitrogenoxid, der hjælper med at åbne blodkarrene og rense ud, kan sænke blodtrykket. Du kan drikke det som juice eller bage dem alt efter hvad du foretrækker. Drik gerne et stor glas rødbedejuice dagligt.
  • Bananer er smækfulde af kalium og det sænker blodtrykket.
  • Hvidløg kan også hæve nitric oxid niveauet i kroppen og dermed sænke blodtrykket. Andre urter kan også bruges fx basilikum, rosmarin, kanel og timian.
  • Alle slags bær er gode idet der er så mange naturlige flavanoider i som også kan sænke blodtrykket og virker som stærke antioxidanter. Granatæble er også fantastisk i denne sammenhæng, men som med så meget andet køb en uden sukker og så naturlig som muligt.
  • Alle de grønne grøntsager så som rucola, spinat, persille, romaine salat og kål er fremragende også. Særligt de lidt bitre typer, idet bitterstofferne er så sunde for os. Bla. pga. den blodsukkerdæmpende effekt og de gode effekter på fordøjelsen.
  • Husk at stege i smør eller kokos olie der tåler hård opvarmning. Men spis meget gerne frisk oliven og olivenolie hver dag som salatdressing fx med et skvæt æblecidereddike i. Olivenolie er meget rig på polyfenoler som er sunde for kroppen også.
  • Og min favorit – mørk chokolade gerne 85% og øko. Spis med god samvittighed 20-40 gram dagligt af den type.

Af Marie Louise Theill Vitalzone.dk

 

Kilder:

https://www.naturalnews.com/2018-05-01-beetroot-juice-found-to-decrease-blood-pressure-cardiovascular-disease.html

Fra Wddty.com:

1 J Manag Care Pharm, 2007; 13 [suppl S-b]: S34-9
2 Drugs Aging, 2003; 20: 277-86
3 J Gen Intern Med, 2011; 26: 685-90
4 Lancet, 2000; 355: 865-72
5 J Hypertens, 2006: 24: 459-62
6 J Am Coll Cardiol, 2001; 37: 163-8
7 Acad Emerg Med, 2004; 11: 237-43
8 N Engl J Med, 1985; 312: 1548-51
9 Arch Intern Med, 2007; 167: 388-93; JAMA, 1995; 274: 1343
10 Lancet, 2007; 370: 1219-29
11 Lancet, 1994; 344: 1019-20
12 J Am Coll Cardiol, 1999; 34: 1360-2
13 J Hum Hypertens, 2010; 24: 336-44
14 J Am Coll Cardiol, 1999; 34: 1360-2
15 Lancet, 2005; 366: 1545-53
16 Heart, 2014; 100: 456-64
17 BMJ, 2004; 329: 1248
18 Mayo Clin Proc, 2012; 87: 732-8
19 J Hypertens, 2007; 25: 1751-62
20 JAMA, 1995; 274: 620-5
21 BMJ, 2010; 340: c103

Op og ned gennem tiderne:

1 JAMA, 2014; 311: 507-20

Medicin og blodtryk:

1 Hypertension, 1994; 24: 480-5
2 Am J Hypertens,1991; 4: 468-71
3 Ceska Gynekol, 1994; 59: 62-3
4 Am J Hypertens, 1993; 6: 287-94
5 Br J Clin Pharmacol, 1993; 35: 455-9
6 Am J Cardiol, 1992; 70: 1306-9
7 DICP, 1991; 25: 1068-70

Naturlige måder at sænke blodtrykket:

1 Hypertension, 2014; 64: 897-903
2 Medical Acupuncture, 2015; 27: 253

 

Express.co.uk

Healthline.com

 

Spis dig fri for allergi symptomer

 

Allergi er en lidelse, der desværre er i konstant stigning over hele verden, og hvorfor er der ikke klar enighed om. Men meget kan tyde på, at det hænger sammen med øget luftforurening samt mangel på essentielle næringsstoffer. Luftens kvalitet kan vi ikke selv gøre ret meget ved – desværre, men de essentielle næringsstoffer kan vi sikre os at vi får på daglig basis ved bla. at spise et godt multivitamin tilskud, der dækker os ind med alle de 90 essentielle næringsstoffer. Derudover er der særlige vitaminer, urter og fedtsyrer, der hvis de tages sammen med i lidt større dosis, kan hjælpe mange med allergisymptomer. Du kan spise følgende:

  • Et tilskud af B6 vitamin fx fra Wild Nutrition som går op i at tilskuddene er så naturlige som muligt. B6 hjælpe immunforsvaret med at blive normaliseret. Tag altid enkelte B-vitaminer sammen med hele B-vitamin komplekset fx ved at tage en multivitamintablet med alle vitaminer i samtidig.
  • Magnesium er godt især ved eksem nældefeberhud og generelt god ved klassiske IgE allergi reaktioner. Du kan tage 400 mg dagligt og sørge for at spise løg, avocado, hele kålfamilien, linser, persille og asparges også. Sørg i det hele taget for at tage et godt mineral produkt som dækker alle de mange små sporstoffer også. Spis gerne havsalt fx fra Island for at få de små sporstoffer naturligt. Vogels produkt Urticalcin er særligt god ved nældefeber og til børn, som let kan optage kalktilskuddet i de små tabletter, der smeltes på tungen.
  • Mælkebøtte er fantastisk som en naturlig antihistamin sammen med løg og æble. Disse indeholder alle stoffet quercetin som har antihistaminvirkning. Du kan øge effekten ved at tage et tilskud i kapselform af fx Quercetin Complex. Det er et enzymtilskud, der er udvundet af brændenælder og ananas og som ikke har nogen bivirkninger. Mælkebøtte styrker desuden lever og nyrer og kan hjælpe med at rense lymfesystemet – alle tre vigtige dele af kroppen at fokusere på ved allergiske tilstande. Mælkebøtte reducerer desuden de frie radikaler, der skaber inflammation og kan hæmme det proinflammatoriske prostaglandin PGE2 uden at det skaber celledød.
  • Boswellia er en type urt, der bruges mod respiratoriske problemer som astma, bronkitis og også mod gigt og inflammation generelt. I mellemøsten og Afrika har den været brugt i århundreder og undersøgelser i dag viser, at den hæmmer inflammations leukotriner ved at hæmme det inflammationsstimulerende LOX enzym. Den har også vist sig at hæmme cytokiner og da det modulerer balancen mellem Th1 og Th2 cytokiner har den derfor signifikant antiinflammatorisk effekt samtidig med at den styrker immunforsvaret og øger tolerancen.
  • Gurkemeje – er naturens guld – listen over alt det gurkemeje kan er meeeeget lang. Og det er en af de urter der er godt tolereret. Gurkemeje er også stærkt antiinflammatorisk og bruges mod allergier, diabetes, leverproblemer, hudproblemer, cancer og gigt mm. Gurkemeje har faktisk en form for cortison effekt, men uden de grimme bivirkninger fra det kemisk fremstillede binyrebark lægemiddel.
  • Fedtsyrer er vigtige for mange processer i kroppen og mht allergi spiller de en afgørende rolle for immunforsvarets sunde funktion og opretholdelse. De spiller også en stor rolle for hudens sundhed og slimhinderne. Produktet Eye Q har både omega 3 og omega 7 fedtsyrer (fedtsyren GLA er omega 7) i form af fiskeolie og kæmpenatlysolie som er super for hud og slimhinder. Dobbeltdosis 2000-4000 mg dagligt i en periode på tre måneder er vigtigt.
  • Tænk i at hele tarmslimhinden, da allergien kommer som følge af en utæt tarm. Du kan hele den med alt, hvad der nævnes i artiklen her samt styrke tarmen med Aloe Vera drik samt Vita Biosa og andre gode mælkesyrebakterier. Hvis du spiser kapsler med mælkesyrer, så varier dine produkter så meget som muligt, så du får så stor variation som muligt. Og vær ikke bange for lidt jord – den gode økologiske jord har gode små mikrober som tarmen skal bruge for at opretholde så stor biodiversitet som muligt. Gælder kun øko/biodynamisk jord og selvfølgelig i mikromængde!
  • Meget dagligdags mad har heldigvis naturlige antihistamin effekter fx: Løg familien, kålfamilien, persille, æble, alle kerner og frø, oregano, basilikum, rosmarin og rå hvidløg. Drik gerne tre kopper brændenældete dagligt. Det sænker histamin. Hold dig fra konserveret, røget mad og dåsemad. Men husk at lægge mærke til om du individuelt skulle reagere på et eller andet. Det er her som så ofte også sådan at der ikke er en ”onesize fits all” spisemodel. Hold dig evt. fra fermenterede og gærede ting som ost, vin og sukker. Da disse ting forværrer inflammation og hæver histamin niveauet. Men igen prøv dig frem og læge mærke til hvad din krop gør når du spiser forskellige ting.
  • Moringa er en fantastisk plante, som du kan spise som grønt pulver i fx et glas juice eller en smoothie. Moringa er fyldt med calcium, kalium, zink, magnesium, jern og kobber samt beta karoten, der omdannes til A-vitamin, og det kan hjælpe på bla. slimhinderne. Men den har også B-vitaminer som folinsyre, pyridoxin og nikotinsyre og vitaminer C, D og E. Moringa kan ligesom med mælkebøtte hjælpe med at forebygge sygdom på grund af de mange phytokemikalier, såsom tanniner, steroler, terpenoider, flavonoider, saponiner, anthraquinoner og alkaloider som det naturligt indeholder.
  • Lille bonus info: Hvis du vil have din baby eller dit barn til at vokse lidt ekstra, så giv ham eller hende moringa pulver i lidt juice hver dag. Dens rige calciumindhold fremmer menneskelig vækst. Problemet med moringa er, at det ikke smager så godt. Børn skubber det ofte væk på grund af den ret bitter smag. Meeeeen fortvivl ikke, hvis dit barn gør det. Så kan du nemlig bare blande det i kakao, fx den rå kakao (Raw Cacao) som er ekstra sund fordi den er uopvarmet. På den måde kan du få listet lidt mere sundt, grønt og immunstyrkende i dine børn, så de også får den ernæring de har brug for.

Af Marie Louise Theill – Vitalzone.dk

 

Kan depression, stress og andre psykiske lidelser skyldes næringsstofmangel?

 

Hvorfor ser vi den store stigning i psykiske lidelser i øjeblikket? Det er der selvfølgelige mange grunde til, men en af dem kunne måske være noget så simpelt som forkert og for dårlig ernæring.

Ifølge en undersøgelse lavet af forskere fra et finsk universitet (UEF) har personer med depressive lidelser fx reducerede arginin niveauer. Arginin er en aminosyre, som kroppen har brug for til at kunne producere nitrogenoxid. Nitrogenoxid er immunforsvars- og nervesystems mediator. Derudover er nitrogenoxid nødvendigt for vaskulær regulering altså kredsløbet mm. En reduceret arginin biotilgængelighed er også en anerkendt risikofaktor for hjertesygdomme.

Fakta om aminosyrer:

  • Hovedparten af ​​vores celler, muskler og væv består af aminosyrer.
  • Aminosyrer er ansvarlige for forskellige kropsfunktioner, som at give cellerne deres struktur.
  • Aminosyrer er også vigtige i transport og opbevaring af næringsstoffer.
  • Ca. 20 procent af menneskekroppen er sammensat af protein. Protein er en væsentlig faktor i alle biologiske processer. Aminosyrer er byggesten af protein.
  • Derudover påvirker aminosyrer funktionen af ​​arterier, kirtler, organer og sener.
  • Aminosyrer skal bruges i produktionen af hormoner.
  • Der findes 8 essentielle aminosyrer, som vi skal have for at forblive raske.
  • Aminosyrer hjælper med at helbrede sår og reparere væv, såsom i knogler, muskler og hud og hår, samt fjernelse af alle slags affaldsstoffer.

Undersøgelsen, som blev offentliggjort i Journal of Affective Disorders, viste fx, at personer, der diagnosticeres med depression, har reduceret biotilgængelighed af arginin. Undersøgelsen, som blev udført af UEF og Kuopio Universitetshospital observerede 99 voksne, der havde en depressiv lidelse og 253 ikke-deprimerede. Koncentrationerne af tre aminosyrer (arginin, citrullin og ornithin) blev undersøgt ud fra deres fastende glukose prøver. Forskerne målte også deltagernes symmetriske og asymmetriske dimetyl arginin koncentrationer, som begge er vigtige i produktionen af ​​nitrogenoxid.

Resultaterne fra de deprimerede og de ikke-deprimerede blev derefter sammenlignet. Forskerne undersøgte også muligheden for, at disse koncentrationer varierede blandt individer med depression under en opfølgning på otte måneder, og om remission af depression kan påvirke koncentrationerne. Forskerne bemærkede, at mens undersøgelsen fastslog, at personer med depression har reduceret arginin biotilgængelighed, betyder det ikke nødvendigvis, at det at tage et arginin tilskud effektivt kan forhindre depression. Yderligere undersøgelse er nødvendig for at bekræfte denne teori. Baseret på undersøgelsens resultater havde personer med depression svagere arginin biotilgængelighed end de ikke-deprimerede. Undersøgelsen fandt ikke bemærkelsesværdige variationer i de symmetriske og asymmetriske dimethyl arginin koncentrationer. Derudover påvirker anvendelsen af ​​anti-depressive midler eller antipsykotika ikke koncentrationerne.

Forskerne peger på, at arginin biotilgængeligheden var marginalt højere hos individer, der havde overkommet deres depression end hos dem, der forblev deprimerede. Konklusionen var, at omfattende information og en længere opfølgningsperiode er nødvendig for at bestemme arginins rolle i depressionstilstanden.

Aminosyremangel kan altså måske spille en rolle for vores psykiske sundhed. Andre undersøgelser peger også på kosten som en vigtig faktor for vores psykiske habitus.

Ifølge en anden professor Julia Rucklidge fra University of Canterbury New Zealand, kan dårlige kostvaner spille en overraskende stor rolle i udviklingen af psykiske problemer. I sin forskning har hun gennem en række længerevarende studier, illustreret den betydelige virkning, som kost kan have på mental sundhed.

En af de undersøgelser, hun nævner, er SUN-projektet, som er en af ​​de største undersøgelser hidtil, der undersøger sammenhængen mellem depression og mad. Undersøgelsen fulgte 12.000 deltagere i løbet af seks år. Ingen havde depression i starten af ​​undersøgelsen; 657 personer havde tilstanden ved undersøgelsens afslutning. Den undersøgelse konkluderede, at depression var relateret til indtagelsen af ​​transfedtsyrer.

Transfedtsyrer har med rette fået meget negativ presse på det seneste på grund af deres alvorlige skadelige helbredseffekter. Når flydende vegetabilske olier som fx i fabriksfremstillede fødevarer varmes op, opstår der skadelige forharskning og den type olie/fedt spises i mange typer af fastfood og andre forarbejdede fødevarer. Disse fedtstoffer har været overalt, lige fra bagværk og kager til margarine, kiks og frossen pizza. Transfedtsyrer blev for nogle år siden officielt forbudt i Danmark, men de findes desværre alligevel i en vis grad, da alle planteolie ved varmebehandling udvikler et vist niveau af transfedtsyrer.

Et forbud mod transfedt er godt, men skaden på utallige danskere er allerede sket. Mens naturlige fedtstoffer som omega 3 essentielle fedtsyrer faktisk er gode for hjernens sundhed, skader transfedt hjernen, ligesom de påvirker hormonproduktionen negativt og øger inflammationsniveauet i kroppen som helhed. De reducerer også serotoninproduktionen, og netop der kunne de tænkes at medvirke til at forårsage depression og andre psykiske problemer. Men så kan man jo ifølge medicinalindustrien bare tage lykkepiller, der (ifølge dem selv) øger mængden af serotonin i hjernen. Men hov hvordan hænger det nu sammen, når vi ved at ca. 80% af serotonin produktionen sker i tarmen? Virker lykkepiller på den kemiske sammensætning i tarmen også eller hvordan hænger det lige sammen? Det giver ikke rigtig mening. Men antidepressive midler er så almindelige i disse dage, at mange mennesker tager dem uden at skænke den måde de virker på en tanke. Men mens lægemiddelvirksomhederne så kan glæde sig over overskuddet på deres bundlinjer, kan dem, der indtager dem, slås med ubehagelige bivirkninger. Nogle af de mest almindelige bivirkninger, der blev rapporteret i et New Zealand studiet, omfattede seksuelle problemer, følelsesmæssig følelsesløshed, apati og selvmordstanker.

Men hvorfor ikke se på om en bedre kost som helhed kunne gøre noget? Vi ved som sagt, at omega 3 fedtsyrer er vigtige for hjernens sundhed og nervesystem samt hormonsystem og meget mere, så det var da et godt sted at starte. Vi ved også, at det er vigtigt at få samtlige 26 aminosyrer og særligt de essentielle hver dag. Ellers har vi et problem med at skabe nye celler som fungerer lige så godt som de gamle. Du kan sammenligne aminosyrerne med vokalerne i alfabetet, hvis du ikke har – lad os bare sige 5 vokaler lige pludselig- så vil du have svært ved at stave mange ord, og du vil med garanti lave stavefejl. Sådan er det også med aminosyremangel. De nye celler bliver fejl konstruerede hvis kroppen mangler eksempelvis arginin eller tryptofan. Netop tryptofan er medvirkende til at få os til at føle os rolige, glade og til at kunne sove godt.

Vi ved også, at det er vigtigt at spise så varieret som muligt, og det er det selvfølgelig også, fordi de mange små sporstoffer og mineraler kan være svære at få nok af. De spiller også en vigtig rolle for vores velbefindende. Tag nu bare magnesium, som vi har brug for især i forbindelse med nervesystemet og muskelafspænding. Selen, som vi i Danmark får alt for lidt af, da det ikke findes særligt hyppigt i danske jorde spiller en rolle for mere end 150 forskellige enzymatiske processer i kroppen og især for hormonsystemet samt immunforsvaret. Begge meget vigtige systemer, både når vi taler mental sundhed, men så sandelig også fysisk sundhed.

Så hvad gør du nu? Du kunne jo starte med at spise lidt fra denne liste over fødeemner der hjælper dig både mentalt og fysisk, så du kan rumme mere uden at blive hverken stresset eller decideret deprimeret:

  1. L-Theanine – Denne aminosyre beroliger dine nerver. L-theanin “har en signifikant effekt på den generelle tilstand af mental opmærksomhed. L-theanin fremmer opmærksomheden, afslapningsevnen og kreativiteten. L-theanin findes i teplantagen Camellia sinensis. Det er derfor, du måske, som jeg, føler at en varm kop grøn te beroliger dine slidte nerver og gør dig mere glad i låget?
  2. Vitamin B12 – fremmer dannelsen af ​​røde blodlegemer, der bærer ilt rundt i hele kroppen, det forvalter normale neurologiske funktioner og opretholder DNA-syntese, som er nøglen til bekæmpelse af sygdom. Det øger opmærksomheden, skærper hukommelsen og koncentrationen og lindrer stress. Du finder B12 i skaldyr som muslinger, ørred, laks og tun. B12 er også til stede i andre animalske produkter: oksekød, mælk og yoghurt, æg og fjerkræ. Andre kilder til B12 er kokosmælk, korn og indmad. (Husk at både B-vitaminer og aminosyrer skal tages som en samlet helhed. Tag ikke bare én ad gangen. Og opsøg en kompetent behandler, hvis du vil eksperimentere med aminosyrer).
  3. Probiotika – En usund tarmflora forværrer alting ved at føre til angst og depression blandt meget andet. Derfor er en sund tarm afgørende for mental sundhed og øget modstandsdygtighed i stress perioder. En måde at opnå dette på er at have en rigelig forsyning af bla. Lactobacillus rhamnosus-Forskere ved Irlands University College Cork fandt, at Lactobacillus rhamnosus bakterier i hjernen lette stressrelaterede problemer som angst og depression. Men her gælder som med så meget andet – mangfoldighed er godt – så spis så mange stammer som du kan og vær ikke forskrækket over lidt jord af og til – du ved, man siger – du skal have ét pund skidt om året – det gamle mormorråd holder!
  4. Magnesium: hvis du oplever en følelse af muskelspænding, irritabilitet, kramper og stivhed generelt, da det er et tegn på magnesiummangel. Magnesium findes hovedsageligt i knogler, muskler og hjernen. Det er en del af cellens kraftværker, der gør det muligt at producere over 300 biokemiske kemikalier i kroppen. Det får nerver og muskler beroliget, opretholder et sundt immunsystem, holder hjertet sundt og knoglerne stærke. Magnesium findes i avocadoer, mandler, nødder, brune ris, cashewnødder, mørke bladgrønne, fisk og rå kakao – uhm!
  5. Kalium – Dette mineral nedsætter blodtrykket og fremmer maksimal muskelfunktion. Det bekæmper depression og ansprændthed.  Du finder det i jordbær, bladgrønt som fx spinat er rige på kalium. Andre kilder er bananer, avocadoer og søde kartofler.
  6. Ashwagandha – Denne urt er populær, fordi den kan lindre stress, dæmpe inflammation og fremme energi og udholdenhed. En urt der kan tages af alle selv svagelige, ældre og børn.
  7. Baldrian rod – Baldrian, er et godt våben mod søvnløshed. University of Maryland Medical Centerforskere siger, at baldrian/valerian hæver procentdelen af ​​det kemiske signalstof (GABA) i hjernen. GABA styrer nerveceller, beroliger sindet og reducerer angst.
  8. Safran – bruges i kinesisk medicin mod depression, chok og angst. Den kan desuden dæmpe inflammation og virker regulerende på fordøjelse og hormonsystemet fx modvirker den PMS.

Dette er bare et lille udpluk af fødeemner og urter, der kan hjælpe dig tilbage på det mentale spor igen – så lad naturen hjælpe og glem i den forbindelse endelig ikke solens lys, som du måske kan være heldig at suge til dig – også selvom du bor i Danmark! Lidt lys på panden og i øjnene stimulerer serotoninproduktionen og pinealkirtlen – vores hormonsystems dirigent.

Af Marie Louise Theill, Vitalzone.dk

 

Kilder:

http://www.aminoacid-studies.com/amino-acids/what-are-amino-acids.html

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18296328

https://www.psychologytoday.com/us/blog/the-resilient-brain/201506/trans-fats-bad-your-brain

Hvad er sammenhængen mellem gigtsmerter, kartofler og tomater?

Få mennesker er bekendt med ordet natskygge, og mange vil blive overrasket over at høre at indtaget af netop denne type fødevarer fra denne plantegruppe/famile kan bidrage til deres smerte- og betændelsestilstand. Natskyggefamilien tilhører arten Solanaceae, som omfatter over 2.000 arter. De inkluderer faktisk nogle af de mest populære fødevarer, der forbruges i dag – såsom: tomater, kartofler, alle typer peberfrugter, aubergine, cayenne peber, paprika og chili. Og selvom de ikke er egentlige natskyggeplanter indeholder blåbær, gojibær og ashwaganda alle de samme inflammationsinducerende alkaloider.

Familien Solanaceae indeholder kolinesterase hæmmende glycoalkaloider og steroidalkaloider, herunder bl.a. solanin som findes især i kartoffel og aubergine. Glycoalkaloiderne i kartofler er kendt for at bidrage til irritabel tyktarm og påvirker intestinal permeabilitet altså – giver tilbøjelighed til utæt tarm. De typiske symptomer efter indtagelse er: muskelspasme, smerter, ømhed, betændelse og stive led. Disse symptomer kan forsvinde efter et par timer eller dage, hvis indtagelse stoppes, baseret på individets følsomhed, mængden af indtaget af ​​natskyggeplanter, hvor regelmæssigt de indtages og deres inflammationsniveau.

De symptomer, der er forbundet med natskyggeplanter, ligner til forveksling de symptomer der ses ved sygdommen artritis altså gigt. Gigt er også en af de mest almindelige sygdomme i Danmark. Slidgigt er den mest almindelige form for gigt, men mange er også ramt af rheumatoid artritis, den mest invaliderende og smertefulde form for artritis. Gigt har ingen grænser, når det kommer til køn, race eller alder. Det påvirker både unge og gamle. Spørgsmålet er, hvor mange af disse problemer, der egentlig er natskyggeplante relaterede? Det er et åbent spørgsmål, da artritis ofte fejl diagnostiseres hos mennesker, som faktisk kan opleve alvorlige symptomer, der til forveksling ligner gigt, når de spiser natskyggefamiliens planter. Mange, der lider af leddegigt eller en artritisrelateret sygdom som fx lupus, reumatisme og andre smerte tilstande i muskler og led, har konstateret, at det at afholde sig fra at spise den type planter faktisk giver dem en bedring.

Tør du tage en ”kartoffel challenge”?

Hvis du vil vide, om natskyggeplanter påvirker dig negativt, kan du jo prøve en tre måneders kartoffel mm. udfordring. Undgå alle natskyggeplanter i tre måneder. (Ja det hedder en udfordring af en grund og får nok Chili Klaus’ challenge til at blegne lidt – hvis du, som jeg, er en kartoffelelsker). Vælger du at prøve tre måneder uden skal du i al den tid være meget grundig med at nærlæse deklarationer og etiketter på alt, da selv mange naturmidler, lægemidler i håndkøb og receptpligtige lægemidler samt talrige forarbejdede fødevarer indeholder natskyggeplanter. Det er meget vigtigt for at få et så troværdigt resultat som muligt, at du er sikker på, at du udelukker alt i de måneder (snak med lægen før du udelukker ordineret medicin). Efter tre måneder begynder du at genintroducere en natskyggeplante ad gangen. Vær opmærksom på efterfølgende symptomer som fx: smerter, stivhed og tab af energi, hovedpine, åndedrætsbesvær, oppustethed, diarré, forstoppelse, kløe i huden eller andre symptomer i dagene efter indtagelse.

Du skal undgå følgende:

  • tomater (alle sorter)
  • kartofler (alle sorter dog ikke søde kartofler eller yams)
  • aubergine
  • okra
  • peberfrugter (alle sorter som paprika, grøn, gul og rød peberfrugt, chili peber, cayenne, paprika osv.)
  • gojibær
  • skovsyre
  • det homøopatiske middel “Belladonna”
  • tobak
  • spiselige blomster: petunia, chalice vin, dag jasmin, engel og djævelens trompeter
  • Atropin og Scopolamine, der anvendes i sovepiller
  • aktuelle lægemidler til smerte og betændelse indeholdende capsicum (i cayenne peber).
  • mange bagepulvere indeholder kartoffelstivelse
  • slik ikke på konvolutter, mange klæbemidler indeholder kartoffelstivelse

vær obs på – at krydderierne sort / hvid peber og peber ikke er af natskyggeslægten!

God fornøjelse – og husk – at hvis du mærker, at du skal undgå den type planter, så er gevinsterne store, hvis du holder dig permanent fra dem. Du kan måske blive helt symptomfri og undgå medicin.

 

 

Kilder:

Greenmedinfo.

  1. Potato glycoalkaloids adversely affect intestinal permeability and aggravate inflammatory bowel disease.  http://www.greenmedinfo.com/article/potato-glycoalkaloids-adversely-affect-intestinal-permeability-and-aggravate
  2. Naturally occurring glycoalkaloids in potatoes aggravate intestinal inflammation in two mouse models of inflammatory bowel disease.  http://www.greenmedinfo.com/article/naturally-occurring-glycoalkaloids-potatoes-aggravate-intestinal-inflammation-two-mouse
  3. Journal of Neurological and Orthopedic Medical Surgery (1993) 12:227-231.An Apparent Relation of Nightshades (Solanaceae) to Arthritis http://www.noarthritis.com/research.htm
  4. National and State Medical Expenditures and Lost Earnings Attributable to Arthritis and Other Rheumatic Conditions — United States, 2003 http://www.cdc.gov/mmwr/preview/mmwrhtml/mm5601a2.htm?s_cid=mm5601a2_e
  5. Differences in the Prevalence and Impact of Arthritis Among Racial/Ethnic Groups in the United States, National Health Interview Survey, 2002, 2003, and 2006 http://www.cdc.gov/pcd/issues/2010/may/10_0035.htm
  6. Prevalence of Doctor-Diagnosed Arthritis and Arthritis-Attributable Activity Limitation – United States, 2007-2009 http://www.cdc.gov/mmwr/preview/mmwrhtml/mm5939a1.htm?s_cid=mm5939a1_w
  7. Prevalence of and annual ambulatory health care visits for pediatric arthritis and other rheumatologic conditions in the United States in 2001-2004. Sacks JJ, Helmick CG, Luo YH, Ilowite NT, Bowyer S.  http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed?Db=pubmed&Cmd=ShowDetailView&TermToSearch=18050185&ordinalpos=1&itool=EntrezSystem2.PEntrez.Pubmed.Pubmed_ResultsPanel.Pubmed_RVDocSum
  8. Prevalence and Most Common Causes of Disability Among Adults — United States, 2005 http://www.cdc.gov/mmwr/preview/mmwrhtml/mm5816a2.htm
  9. Relieving Pain in America: A Blueprint for Transforming Prevention, Care, Education, and Research http://www.iom.edu/Reports/2011/Relieving-Pain-in-America-A-Blueprint-for-Transforming-Prevention-Care-Education-Research.aspx

Af Marie Louise Theill, Vitalzone.dk

Har du husket at vise dig selv kærlighed i dag?

Der gode nyheder til alle os, der mener at vi selv kan gøre rigtig meget for at bevare vores sundhed eller blive raske igen, hvis vi er så uheldige at blive syge. Den gode nyhed handler kort og godt om de store muligheder, der åbner sig med den nye, spændende og epokegørende forskningsfelt, der kaldes Epigenetiske Forskning. Du har måske aldrig hørt om epigenetik før, men denne forholdsvis nye forskning rummer et potentiale, der kan ændre verden, sådan som vi kender den i dag.

 Hvad er epigenetik, og hvorfor skal du interessere dig for det?

Epigenetik betyder egentlig en forskning, som ligger over den genetiske forskning, idet det græske ord ”epi” betyder ”over”. Videnskabsmanden Conrad Waddington (1905-1975) tilskrives ofte at have været en af de første til at navngive epigenetikken allerede tilbage i 1942 som værende “den gren af biologien, der undersøger de kausale interaktioner mellem gener og deres produkter, som giver liv til fænotypen”. Men i vores tid har den internationalt anerkendte cellebiolog, Bruce Lipton, nu i mere end 20 år forsket i epigenetik, og han har fundet frem til noget der kan revolutionere vores verden – eller skulle man måske sige evolutionere. Bruce er i dag en verdenskendt videnskabsmand, topforfatter og foredragsholder, som er blevet omtalt i talerige lande og talrige medier bla. i  DR2s Sjæl og Videnskabs programmer.

 For at starte ved basics

Et menneske består af mere end 50 billioner celler, og de forskellige systemer i kroppen såsom fordøjelsessystemet, udrenseorganerne system, en åndedrætsorganerne, en bevægeapparatet, immunsystem, det reproduktive system og hjerte-kar-systemet er hos os mennesker forbundet med aktiviteten af bestemte organer. Disse samme fysiologiske processer udføres i celler af endnu mindre organsystemer kaldet organeller.

Cellulært liv i kroppen er underlagt stramt regulerede funktioner af cellens fysiologiske systemer. Det kunne man kalde et udtryk for ”forudsigelig adfærdsmæssige repertoirer”, der antyder eksistensen af en slags ”cellulært nervesystem.” Dette system reagerer på miljømæssige stimuli ved at fremkalde passende adfærdsmæssige reaktioner.

Siden forskerne brød den genetiske kode i begyndelsen af 1950’erne, har cellebiologer begunstiget begrebet genetisk determinisme, det vil sige, forestillingen om at gener “kontrollerer” biologi. Stort set alle cellens gener er indeholdt i cellens største organel, nemlig kernen. Konventionelt ser forskerne derfor på kernen som værende “kommandocentralen” i cellen. Men kunne sige, at kernen repræsenterer en cellulære “hjerne.”

Genetisk determinisme betyder derfor, at de udtryk og den skæbne en organisme har eller får primært er forudbestemt i dens genetiske kode. Det genetiske grundlag for kropsligt udtryk er rodfæstet i de biologiske videnskaber som en ”sandhed”, hvorved vi kan forudsige en masse om vores risiko for sundhed og sygdom. Derfra kommer med andre ord forestillingen om at modtagelighed for visse sygdomme eller udtryk for afvigende adfærd generelt er forbundet med vores genetiske afstamning.

Du ved formentlig, at videnskabsfolk allerede har debatteret emnet miljø kontra arvelighed gennem mange år. Nogle forskere mener, at det er vores gener, der bestemmer over vores liv og vores helbred, mens andre mener, at det er miljøet og vores omgivelser, der spiller den største rolle.

På den ene side har du altså en gruppe forskere, som tror på en genetisk kontrol af vores liv. Så hvis du f.eks. er blevet født med et defekt lykke-gen eller er født i en familie med genetisk betingede sygdomme, er du med andre mere eller mindre dømt til et liv i ulykke og sygdom. Så er du forhåndsdisponeret til at få samme sygdomme som dine familiemedlemmer.

Over for disse påstande har du så en anden gruppe forskere, som mener, at vores miljø, tanker, opførsel, kost, kemikalier, livsstil og overbevisninger er de vigtigste faktorer for kvaliteten af vores liv.

 Så hvem har ret?

Interessant nok er det lykkedes forskningen inden for epigenetik at bygge bro mellem de to opfattelser: Den genetiske kontrol af vores celler og liv versus et liv styret af vores miljø. I dag tror flere og flere videnskabsfolk nemlig, at det i højere grad er epigenetik, som kontrollerer generne. Essensen af videnskaben omkring epigenetik er nemlig den, at det er dine omgivelser og din opfattelse af dine omgivelser og dine opfattelser eller overbevisninger om alt i denne verden, der kan ændre din genetiske kode. Det sker ikke ved at ændre på din DNA, men ved at ændre aflæsningen af din genetiske kode. Epigenetik betyder simpelthen, at der er et lag over vores gener, forstået på den måde, at det ikke er generne som sådan, der kontrollerer dit liv, men den aktivering generne evt. får af dine tanker, følelse overbevisninger og dine omgivelser. Miljømæssige påvirkninger,venner, familie, kosten, din stress og så videre kan således tænde og slukke for dine gener.

Desuden viser det sig, at sådanne påvirkninger af vores gener også kan videreføres til næste generation. Vi har med andre ord et ansvar og en evne til at forstærke eller svække vores geners kraft, det er værd at huske i sin børneopdragelse, og tilføjer helt nye dimensioner, vil jeg mene.

Det er på mange måde fantastisk gode nyheder, for det giver magten over vores helbred og lykke tilbage til os selv. Vi er ikke længere bare ofre for vores nedarvede gener, og vores fremtid behøver ikke at blive styret af dem. Vi har meget langt hen ad vejen kontrollen over vores egen skæbne.

Lipton, og andre forskere mener at højst 3-5% eller måske så lidt som 1% af alle sygdomme er genetisk bestemt. Defekte gener, der forårsager sygdom, aktiveres ikke før noget tænder for dem. Dette er en på mange måder befriende oplysning, for det giver kontrollen tilbage til os selv, men det gør også at vi skal revidere en hel masse bla. den måde vi ser på os selv. Du kan forestille dig dit genom som værende et katalog af ”blueprints” eller skitser, der indeholder en række genetiske muligheder for hvordan dit liv kan udfolde sig. Epigenomet er som entreprenøren, der læser kataloget eller skitserne igennem, inden han beslutter, hvilke muligheder han vil benytte sig af, når han bygger sit hus. To forskellige entreprenører kan bygge to vidt forskellige huse ud fra de samme skitser på samme måde, som tvillinger med identisk DNA kan opleve to vidt forskellige liv.

Den mere tekniske del

Forestillingen om, at kernen og dens gener er “hjernen” i cellen er ifølge cellebiolog og forsker Dr. Bruce Lipton en uholdbar og ulogisk hypotese. For som han påpeger: Hvis hjernen bliver fjernet fra et dyr, vil det omgående føre til organismens/dyrets død. Hvis kernen virkelig repræsenterer hjernen i cellen, burde det at fjerne kernen medføre et ophør af cellefunktioner og umiddelbar celledød. Dog ved man fra eksperimentelle studier at kerneløse celler kan overleve to eller flere måneder uden gener, og alligevel er de i stand til at gennemføre endog komplekse svar på miljømæssige og cytoplasmatisk stimuli (Lipton, et al., differentiering 1991, 46:117-133). Logik viser derfor, at kernen ikke kan være hjernen i cellen!

Undersøgelser af klonede menneskeceller førte Lipton videre på sporet af bevidstheden om, at cellens membran cellemembranen, faktisk er det der udgør cellens “hjerne.” Cellemembranen, er den første biologiske organelle udvikling, og det er den eneste organel, der er fælles for alle levende organisme. Cellemembraner opbevarer cytoplasma, så det er adskilt fra det ydre miljø. I sin egenskab af barriere, gør membranen det muligt for cellen at opretholde stram “kontrol” over det cytoplasmatiske miljø, en nødvendighed i udførelsen af alle biologiske reaktioner. Cellemembraner er så tynde, at de kun kan ses ved hjælp af et elektron mikroskop. Derfor blev membranens struktur også først klart konstateret omkring år 1950. Den grundlæggende strukturelle enkelhed af cellemembranen, som er ens for alle biologiske organismer, interesserer cellebiologer. For i de sidste 50 år er membranen blev opfattet som en “passiv,” semi-gennemtrængelige barriere, der ligner en åndbar “plastic wrap,” hvis funktion det bare var at indeholde cytoplasma.

Cellemembranen har receptorer der fungerer som molekylære “antenner” der kan genkende miljømæssige signaler. Nogle receptorantenner udvider sig indad fra membrancytoplasmaen. Disse receptorer “læser” det interne miljø og skabe bevidsthed om de indre cytoplasmatiske betingelser. Andre receptorer, strækker sig fra cellens yderside og giver bevidsthed om eksterne miljømæssige signaler.

Konventionelle biomedicinske videnskaber mener at cellens miljøoplysninger kun kan foretages af indholdet af molekyler (videnskab 1999, 284:79-109). Ifølge denne opfattelse genkender receptorer kun “signaler”, der fysisk supplerer deres overflade funktioner. Denne materialistiske opfattelse opretholdes af nærmest alle biologer, selvom det ifølge Lipton rigeligt er påvist, at proteinreceptorer reagerer på vibrationelle frekvenser og ikke molekyler. Gennem en proces kendt som electroconformational kobling (Tsong, tendenser i Biochem. Sci. 1989, 14:89-92), kan resonant vibrationelle energifelter ændre balancen i ladningen af et protein. I et harmoniske energiområde vil receptorer ændre deres opbygning. Derfor er det ifølge Lipton rimeligt at sige, at membranreceptorer reagerer på både fysisk og energiske miljøoplysninger. Cellemembranen er med andre ord en slags oplysnings processor. Den sanser miljøet og konverterer denne bevidsthed til i “information”, der kan påvirke aktiviteten af proteinveje og kontrollere udtrykket af gener.

Med en computer metafor kunne man beskrive cellen som følger: Cellen er en kulstof-baseret “computer chip”, der ”læser” miljøet rundt omkring den kunne man sige. Dens “tastatur” består af receptorer. Miljømæssige oplysninger kommer ind ved hjælp af protein “nøgler”. Dataene bliver omformet til biologiske opførsel/adfærd af en anden type af proteiner. Kernen repræsenterer en “harddisk” med DNA-kodet software. Og de seneste fremskridt inden for molekylærbiologien understreger vigtigheden af læse/skrive karakteren ved denne ”harddisk”.

Denne nye opfattelse af celle kontrolmekanismerne frigør os fra begrænsningerne ved genetisk determinisme. For i stedet for at opføre os som programmerede genetiske automater, er biologisk opførsel dynamisk sammenkædet med miljøet. Selvom denne reduktionistiske tilgang har fremhævet mekanismen af individuel opfattelse proteiner, understreger den nye forståelse af cellen vigtigheden af at forstå mekanismen for cellens funktion og dens holistiske natur i alle biologiske organismer. Denne nye forståelse af cellen afspejler en anerkendelse af at forstå den holistisk med alle miljømæssige stimuli, både fysisk og energetiske. Hjertet af energi medicin kan derfor meget vel ligge i selve membranen.

Om vi er forprogrammerede eller formet af miljøet, er der dog i dag endnu ikke skabt endelig konsensus omkring. Men fremtidens forskning vil forhåbentlig vise, at miljøet, vores tanker, følelser osv. spiller en langt større rolle end genetikken for vores liv og vores sundhed, for det er jo den del vi har magten til at ændre på og gøre noget ved. Det er selvfølgelig rigtigt, at sygdom kan skyldes en genetisk disposition, men der skal altså noget ”udefra” kommende til at aktivere den disposition. Det er derfor rigtig vigtigt, hvordan vi vælger at leve vores liv, tage os af os selv og hinanden, spise sundt, tænke over vores overbevisninger og arbejde med at kunne håndtere vores følelser på en harmonisk måde. For konsekvenserne af den nye viden om epigenetik er, at generne og DNA’et ikke kontrollerer vores biologi. Den kontrolleres i stedet af signaler, der kommer mange steder fra, måske især de energifyldte signaler, der strømmer ud fra vores positive og negative tanker og følelser, som så sendes tilbage til os selv på en enten hensigtsmæssig eller ødelæggende måde.

Dine gener afspejler kun dit potentiale ikke din skæbne. Det er op til dig at skabe de omgivelser, der er nødvendige for at maksimere dit fulde potentiale. Det handler i sidste ende om at tage ansvar for vores eget liv og de ting, som sker for os. Jeg ved godt det ikke er en nem opgave, men tænk hvordan verden ville se ud hvis vi alle sammen gjorde netop det?

Af Marie Louise Theill

Referencer:

Lipton:

Lipton, B.H, K. G. Bensch, et al (1991) “Micro vessel Endothelial cell transdifferentation: Phenotypic characterization.” Differentation 46: 117-133.

Willet, W. C. (2002). “Balancing life-style and Genomics Research for disease prevention”.