Velkommen til Vitalzone

Priser Åbningstider

Blog

Ny viden om hvad virus egentlig er?

Vi er opdraget med den gamle teori om, at bakterier og virus er noget, vi skal undgå op passe på. Men er det hele sandheden? Ny viden viser, at der er meget mere til historien og det er en meget aktuel historie lige nu i skrivende stund d. 6/4-20.

Lad os for overskuelighedens skyld fokusere på influenza som et mere konkret eksempel på det, vi er optagede af i bl.a. biomedicin, videnskab, og som vi alle i øjeblikket er påvirkede af pga. den verserende coronavirus.

Den måde, hvorpå sundhedspolitiske beslutningstagere og almindelige medier omtaler influenza-virus er, som var det en dødelig kraft, imod hvilken alle borgere, men især de ældre har brug for den årlige influenzavaccine for at beskytte sig. Influenzavirus kan have dødbringende konsekvenser, det ved vi, men er det ofte, at det ender sådan og hvad gør, at det ender sådan?

Det er i hvert fald værd at tænke over, at det meget anerkendte Cochrane institut fx anerkender, at der er mange forskellige influenzavira, der faktisk ikke er influenza type A, men som er den influenzavacciner faktisk er rettet mod. Disse vira kan ikke desto mindre bidrage til symptomer, der er identiske med dem, der tilskrives influenza type A:

“Over 200 vira forårsager influenza og influenzalignende sygdom, der frembringer de samme symptomer (feber, hovedpine, ømhed og smerter, hoste og løbende næser). Uden laboratorieundersøgelser kan lægerne ikke adskille de to sygdomme fra hinanden. Begge varer i dage og fører sjældent til død eller alvorlig sygdom.  I bedste fald kan vacciner være effektive mod kun influenza A og B, som repræsenterer ca. 10% af alle cirkulerende vira. ” (Cochrane).

Dette underminerer sundhedspolitikker, der forudsætter at vaccination er svaret på bekæmpelse af influenzavirus. Vaccination mod influenza er ikke en livsnødvendighed. 

Selve brugen af ​​ordet “immunisering” til at beskrive vaccination er vildledende. I det øjeblik ordet bruges forudsætter det allerede effektiviteten og får det til at virke som om ikke-vaccinerende er ikke-immune, i stedet for det, de faktisk kunne være nemlig: pro-immune. Formentlig som følge af et stærkt immunforsvar der via sund kost, sollys, rigelig søvn og frisk luft holder sygdomme ude af kroppen.

Hvad er en virus?

Faktisk beskrives virus ofte som eksisterende et eller andet sted mellem levende og ikke levende genstande af denne grund: De producerer ikke deres egen energi og kan heller ikke overføres uden en levende vært. Denne sondring er vigtig, fordi vi ofte tænker på vira som simpelthen patogene strenge af DNA eller RNA. Ironien er selvfølgelig, at netop de ting, vi tilskriver så meget dødelighed – virale nukleinsyrer – ikke engang er levende og ikke kan inficere en organisme uden alle de andre komponenter (proteiner, lipider, ekstra-virale nukleinsyrer) som teknisk set ikke er virale, men som deltager i processen. Så, hvis komponenterne, der er ikke-virale, er afgørende for, at virussen kan forårsage skade, hvordan kan vi så egentlig fortsætte med at fastholde så firkantet, at vi er oppe imod en farlig levende virus der “inficerer” os?

Det viser sig nemlig at influenzavirus lige så meget består af biologisk materiale fra værten, som det virussen ”inficerer” værten med, som er virussets genetiske materiale i sig selv. Spørgsmålet bliver jo så, hvordan differentierer vi derefter influenzavirus som noget fuldstændig ”andet”? Altså taget i betragtning af, at det ikke ville eksistere uden proteiner fra værtsmennesket/ værtsarten.

Hvis vi så tilmed begynder at se på virus gennem linsen af ny viden om vores mikrobiome – altså vores sunde og livsvigtige inde mikrobemiljø og ser på virus som bærere af RNA, så kan man se, at virus er vigtigt for at regulere udfoldelsen af det samlede menneskelige genom. Og så begynder vi at forstå, hvordan dens funktion også kunne betragtes mere neutralt som informations transportør, hvis ikke ligefrem som gavnlig i nogle tilfælde. Både exosomer (som er lipide fragmenter der udstødes fra cellen og overraskende nok også fungerer som kommunikatorer) og vira kan faktisk, viser det sig, være ansvarlige for vigtig kommunikation mellem arter inden for biosfæren, i betragtning af den måde, de også er i stand til at lette og formidle informations overførsel mellem organismer. Selv det at spise en grøntsag kan faktisk ændre livsvigtige geners ekspression i kroppen.

Virus kan med andre ord beskrives som informationsstykker på jagt efter kromosomer – ikke i sig selv ”ondsindede”, men faktisk væsentlige for at formidle forholdet mellem genotype og fænotype inden for organismer, som til stadighed skal tilpasse sig skiftende miljøforhold i realtid for at overleve. Det betyder dog omvendt heller ikke, at de er ”gode” som sådan. Undertiden og mange forhold taget i betragtning uden for deres kontrol, kan deres ”beskeder” byde på udfordringer eller ligefrem forkert information til de celler, de er udsat for, hvilket så kan resultere i et “sygdoms symptom.” Disse sygdoms symptomer er dog ofte forsøg fra kroppen på at selvregulere og i sidste ende forbedre og helbrede sig selv.

Med andre ord ser sammensætningen af ​​vira ud til at være et biproduktet af cellens normale produktionsmaskineri, kan man sige, selvom det er påvirket af fx influenza-DNA. Vira kan være et middel til ekstracellulær kommunikation mellem celler i stedet for blot at være en patologisk sygdomsenhed. Dette kan måske pege på eller ligefrem forklare, hvorfor en ophobning af forskningsresultater om viras rolle i menneskers sundhed indikerer, at såkaldte smitsomme stoffer, inklusive vira som mæslinger, kan give betydelige sundhedsmæssige fordele også, når man har bekæmpet sygdommen selv.

Den bemærkelsesværdigt nyere opdagelse af den værtsafhængige karakter af fx influenzavirus er dog bare toppen af ​​noget af alt det, der endnu ikke er nået fuldt ud til alle – et paradigmeskift om du vil.

Et sådant paradigmeskift betyder fx også, at bakterier heller ikke bare pr automatik er fjendtlige og noget, vi skal bekæmpe, og at vira ikke længere kun ødelægger vores sundhed og med alle midler bør udryddes fra jorden med medikamenter og vacciner. 

Med opdagelsen af ​​den uundværlige rolle af mikrobiomet og underpopulationen af ​​vira i det vi kan kalde – viromet – har, har vi altså indtrådt i et helt nyt, og mere holistisk baseret syn på kroppen og dens omgivelser, der grundlæggende er uadskillelige og gensidigt påvirker hinanden. Vi kan endda begynde at forstå, hvordan vi kan betragte nogle vira som “vores venner”, og hvorfor vi måske har brug for vira langt mere, end de har brug for os. På samme måde som vi nu forstår de probiotiske bakteriers livsvigtige funktion i kroppen.

Vi lever generelt i en usund kultur. Det mekanistiske og reduktionistiske syn på verden har ført til en splittet tilstand også inden i os, der deler alt op i godt og dårligt og helt og fjende, enten/eller.

Men naturens intelligente skabninger minder os om vigtigheden af balance, symbiose, harmoni og “både og”. Forholdet mellem organismer og arter i den naturlige verden er symbiotisk, dvs. de lever i harmoni med hinanden. Det er for simpelt at sige helt kategorisk, at sige at nogle bakterier kun er ”gode” og nogle kun er ”dårlige” alt afhænger af balancen og konteksten. Virus, svampe, bakterier og parasitter lever i os i et symbiotisk forhold ligesom i naturen, når der etableres ligevægt, gavner det hele skabelsen.

Bekæmpelse af eller krigen mod et ”ondt virus”, skaber et forgiftet miljø også inden i os og forgiftede mennesker i en krigstilstand stresser og arbejder ikke godt sammen. Vi burde bruge vores tid alene til at tænke over, hvordan vi kan begynde at ændre vores holdninger til hinanden og vores omverden, så vi ikke længere bruger en krigsmetaforik og skaber splid, kun på den måde når vi til ægte helbredelse, fred og velstand.

På samme måde er vi fx også nødt til at spørge os selv, hvor vellykket ”krigen mod kræft”, ”krigen mod terrorisme”, ‘krigen mod narko” osv. egentlig har været? Og nu bliver vi bedt om at mødes for at føre krig mod en usynlig fælles fjende, en slags fantom COVID-19 spøgelse. Jeg benægter ikke, at der er en virus, der giver os udfordringer, men beder blot om at se hele billedet fra en mere helhedsorienteret vinkel. En vinkel der ikke er krigerisk, men stedet søger sameksistens og balance.

For hvis vi nu forsøger at fokusere på det større billede i stedet for krampagtigt at ville dissekere helheden ned til dets mindste isoler bare dele. Så kunne det være at vi kunne begynde at få en direkte observation og oplevelse af verden i sin helhed, der giver mere mening og gør vores oplevelse af verden til et bedre og mere venligtsindet sted. Og hvem ved, om det ikke kunne smitte af på den inde symbiose og sundhed også? Som i det store – så i det små!

Af Marie Louise Ivalo Theill Cand. mag. Zoneterapeut og Naturopat

Kilder:

Cochrane Instituttet

Foxman, E.F., & Iwasaki, A. (2011). Genome-virome interactions: examining the role of common viral infections in complex disease. Nature Reviews Microbiology, 9, 254–264.

Cadwell, K. et al. (2015). The virome in host health and disease. Immunity, 42(5), 805-813.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25226414

Er dit immunforsvar klar til en omgang virus?

Virus er efter min mening en ret spændende ting. Det er den mest udbredte biologiske enhed på jorden. Vira er omkring hundrede gange mindre end en typisk menneskelig celle. Men selvom vira er mystiske, så ved de fleste af os dog én ting: Vi ikke kan lide dem! Ordbogen definerer ordet “virulent” (viruslignende) med ord som alvorlige, skadelige, giftige, giftige og dødelige. Men hvad er egentlig denne gådefulde enhed, der er årsagen til så meget gru og bekymring?

Vi har en tendens til at tænke på en virus som et lille ”dyr”, men det, der er så forbløffende, er det faktum, at en virus hverken er levende eller død. Faktisk er det bare et lille stykke kemi, en kæde af molekyler. En virus er intet andet end et stykke (kemisk) information, kan man sige. Det er dybest set bare en uendelig lille bunke af mikroskopisk molekylært materiale, der er pakket ind i en proteinbelægning.

Problemet med vira er, at de ikke kan overleve, medmindre de spreder sig. Det er virussens eneste mission. Og hvordan spreder de sig så? De er trods alt ikke bevidste væsener, de er jo som sagt kun små kemiske stykker. Det viser sig, at disse ikke-bevidste små stykker kemi ser ud til at have tilstrækkelig intention til at ønske at replicere sig selv. For at gøre dette er de nødt til lave forskellige foranstaltninger.

Alt liv består af celler, og alle celler har en genetisk kerne, der fungerer som en plantegning. Denne genetiske kerne fungerer som en kode, der i en biologisk proces kaldes “transkription” inducerer produktion af materialer, som er de proteiner, der holder cellen og i sidste ende kroppen kørende som den skal. Denne genetiske kode, som er en del af molekylet DNA, fungerer som ”plantegninger” for produktion af proteiner, der er selve grunden til en celles eksistens.

Vira udfører deres beskidte arbejde ved at kapre plantegningerne. De placerer sig selv i tegningen (dvs. i DNA’et), der så inducerer produktion af ​​kopier af sig selv (dvs. endnu flere vira). Vira kaprer dybest set cellens genetiske materiale og proteinfremstillingsmaskiner. Vira er ikke decideret bevidste eller endda teknisk levende, men de er på en eller anden måde alligevel intelligente nok til at være i stand til at indsætte sig selv i koden, der tvinger cellen til uforvarende at lave mere af virussen, på samme måde som den fremstiller andre proteiner.

Heldigvis er det menneskelige immunsystem et ganske effektivt forsvar mod virusinfektion. Når en virus trænger ind i kroppen, udløses en immunrespons, der under normale forhold udløser en kæde af hændelser, der resulterer i afgiftning og eliminering af virus. Nogle af tegnene, der er forbundet med virusinfektioner, er typisk feber, træthed, muskelømhed, hovedpine og opkast. Det er ubehagelige symptomer, men de er faktisk manifestationer og resultater af kroppens og dermed immunforsvarets forsøg på at eliminere de angribende vira.

Men hvis immunforsvaret på en eller anden måde er kompromitteret fx pga. stress, andre sygdomme fx kroniske, dårlig kost, alderdom eller direkte ernæringsmæssige mangler, er det sandsynligt, at det udvikler sig til en egentlig infektion. Og fordi vira teknisk set ikke er levende, kan de ikke dræbes. Det betyder, at når den virale infektionsproces er begyndt, skal dens livscyklus være afsluttet, før du får det bedre. Til sidst dør cellefabrikken, der var blevet overtaget, og det virale stof skal lede efter nye celler og DNA, som det kan invadere og kapre. Medmindre immunforsvaret styrkes, og den virale fjende overmandes, kan en infektion i sidste ende føre til værtscellens og i sidste ende hele kroppens død.

Det betyder, at hvis du har en virusinfektion, eller hvis du ikke ønsker at få en, er din bedste strategi faktisk at holde dit immunforsvar stærkt og sundt. Brug immunstyrkende næringsstoffer som især C-vitamin, D-vitamin og selen samt zink.

Sådan gør du

Fødevarer kan også være effektive immunboostere fx indeholder svampe af alle slag beta-glukaner, der understøtter immunforsvaret. Især svampene chaga, reishi og cordyceps er effektive. Planter med mange sunde fyto-næringsstoffer som fx citrusfrugter, granatæble, hamp, gurkemeje, peberros og papaya er gode kilder til sunde polyfenoler. Det samme er grøn te, der har mange antivirale flavonoider, hvidløg og alle slags løg indeholder S-allylcystein, der kan give god beskyttelse mod virusangreb. Stoffet quercetin som man bl.a. finder i æbler og løg har vist sig at have en antihistamineffekt, der kan være nyttig, hvis immunforsvaret bliver for overaktivt i løbet af sygdomsprocessen.

Urterne Astragalus og Andrographis paniculata – også kendt som Kang Jang er effektive mod virus.

Bær med naturligt højt C-vitamin er fx havtorn eller tranebær, men også blåbær, brombær og solbær har meget C-vitamin.

Men også ting som hyldebærekstrakt og rosmarin samt oregano og vild timian er effektive mod virus. Så naturen har som altid masere af varer på hylderne som endda smager ganske godt.

I forhold til den coronavirus der i skrivende stund er i omløb har det indtil nu vist sig, at der er et par naturlige ting, der er effektive: C-vitamin i høje doser helst i liposomal form, da det optages bedre og sød malurt. Den virus vi ser nu COVID-19 er dog så nu så der endnu mangler beviser på hvad der virker. Emperisk og klinisk erfaring viser dog nu at begge ting gør en forskel. Se referencer til sidst.

Det kan måske endda redde liv og hjælpe med at reducere infektionens sværhedsgrad og evt. følgesygdomme. Hvis nogen fortæller dig, at det ikke er bevist, at vitaminer og naturlige midler virker, skal du bare lige overveje to ting:

  • Intet er bevist indtil nu mod COVID-19, fordi det er en helt ny virus.
  • C-vitamin har vist sig at hæmme virus inklusive influenzaer, lungebetændelse og er ganske uskadelig.

Hvis du ikke gør noget andet, så kan du begynde at tage C-vitamin mindst 3 gram om dagen fordelt over hele dagen. Det er 1.000 milligram hver 8. time, eller en jævn teskefuld pulver opløst i juice eller vand, drik det hele dagen igennem.

Hvis du er ramt af COVID-19, skal du blot øge dit C-vitaminindtag: Tag en teskefuld (det er 4 til 5 gram liposomal eller pulverform er bedst) i vand hver 3. eller 4. time. Og fortsæt med at tage det til du har det bedre.

Hold i det hele taget kroppen stærk med en god naturlig og let optagelig multivitamin samt noget probiotika, der er de “gode” tarmbakterier, der kan hjælpe med at holde hele fordøjelsen sund og beskytte mod “skadelige” indtrængere. Og spis mad der fungerer som prebiotika, det er nemlig dybest set mad for de gavnlige probiotika, så de kan trives og kan arbejde for din sundhed.

Der er masser af fødevarer, der har probiotika og prebiotika i sig:

  • Fermenterede fødevarer såsom yoghurt, surkål, pickles, kimchi, surdejbrød og nogle oste har probiotika.
  • Almindelige fødevarer, der indeholder prebiotika fx broccoli, hvidløg, løg, porre, asparges, jordskokker, artiskok og bananer.

At have en sund tarm hjælper med at sikre, at dit immunsystem forbliver stærkt, for ca. 70% af immunforsvaret finde i tarmen.

Kilder/referencer:

http://orthomolecular.org/resources/omns/v16n14.shtml

https://www.naturalnews.com/2020-03-17-natural-cure-for-coronavirus-chinese-medicine-herb-artemisinin-sweet-wormwood.html

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4967842/

Spiser du noget der gør dig syg?

Lær lektinerne at kende og styr uden om de mest giftige planter!

Lektiner er kulhydratbindende proteiner, der findes i stort set alle levende væsener. Plante lektiner som gluten, natskyggeplante-lektiner, bønne-lektiner og agglutininer som fx hvedekimsagglutinin fra fuldkorn kan lave huller i din tarm og på den måde komme ind i blodet, hvor det over stimulerer dit immunsystem, der starter en inflammationsproces. Også selvom du ikke er allergisk overfor dem i klassisk forstand!

I tarmen kan lektiner på den måde nemlig forårsage betændelse, skade dine celler og forstyrre mikrobiomet – de gavnlige bakterier, som du skal have i din tarm. Dette kan forårsage utæt tarm/leaky gut, fødevarefølsomhed, autoimmune sygdomme, kronisk inflammation i både tarm, hud og led og andre ubehagelige tilstande.

Lektiner er en af ​​de mest betydningsfulde kilder til følsomhed/intolerance overfor fødevarer. Men du kan komme udenom problemerne med en særlig lektin-undgåelsesdiæt, som faktisk er en eliminationsdiæt, der hjælper dig med at finde ud af, hvilke fødevarer der er meget, og hvilke der er mindre inflammatorisk for dig. Samt hvilke fødevarer du altid bør holde dig fra.

Hvad er lektiner?

Forveksl ikke lektiner med leptin, laktose eller lecitin. Lektiner findes i enhver levende organisme, inklusive vira, bakterier og de fleste fødevarer i en eller anden grad, men de fleste af dem er ret ufarlige. Forskerne har faktisk kendt til lektiner siden 1884. Nogle forskere mener, at lektiner er en del af en planternes beskyttelsesmekanismer. Men planter bruger også lektiner til at kommunikere med deres miljø, til celleorganisation og som reserveproteiner blandt andet.

Lektiner kan forårsage utæt tarm, hvilket tillader både fragmenter fra maden og bakterielle antigener at komme ud i blodet hvorefter immunforsvaret aktiveres.

Nogle særligt potente typer af lektiner, såsom hvede, kan direkte og uhensigtsmæssigt bryde de ”velcrolukninger” vi naturligt har i tarmen – kaldet tight junktions. Derfor er det en god ide at gå uden om alt, hvad der er gluten i. Det kan også forstyrre næringsstofabsorptionen, idet tarmen på sigt skades. Lektiner binder sig nemlig til og beskadiger tarmslimhinden, forårsager utæt tarm og forstyrrer tyndtarmens evne til næringsstofabsorption. Når lektiner kommer ud i blodbanen, udvikler de fleste mennesker antistoffer mod de indtagne lektiner. Disse antistoffer beskytter dig dog ikke nødvendigvis mod skadelige lektiner. Hvorvidt dette forårsager sygdom og hvilke typer af sygdomme afhænger formentlig af individuel modtagelighed – genetisk disponering. Af samme grund kan indtag af lektin rige fødevarer med andre fødevarer øge risikoen for at udvikle følsomhed over for andre fødevarer også. Lektiner kan fremkalde mastcellereaktioner, hvilket peger på, at de kan forværre allergier og histaminintolerance. Absorberes de med andre ord i blodbanen kan lektiner overstimulere dit immunrespons, øge din følsomhed over for andre fødevaretyper og forværre i forvejen kendte allergier.

Lektiner og autoimmunitet

Da lektiner kan fungere som triggere for immunforsvaret, kan de forårsage autoimmunitet hos følsomme mennesker. Lektiner udløser autoimmunitet ved at binde sig til glycoproteiner og glycolipider (sukkermolekyler bundet til proteiner og fedt) på overfladen af ​​cellerne. Lektiner øger desuden inflammation ved at stimulere IFN-gamma, IL-1 og TNF-alpha produktionen.

Lektiner påvirker tarmmikrobiotaen

Lektiner påvirker tarmbakteriernes sammensætning og kan forårsage dysbiose (mikrobiel ubalance), der menes at hænge sammen med flere sygdomme. Imidlertid er den mekanisme, hvormed lektiner påvirker tarmbakterier, endnu ikke fuldt ud forstået. Men lektiner reducerer niveauet af intestinal varmechokprotein (iHSPs), et anti-inflammatorisk protein, der er vigtigt for en sund interaktion mellem tarmbakterier og vores forsvar mod oxidativ stress. Lektiner kan forstyrre tarmmikrobiomet og fodre skadelige bakterier forbundet med autoimmune sygdomme. Hos rotter øger lektiner i fodret tarmniveauet af E. coli og Lactobacillus lacti, som begge er forbundet med autoimmune sygdomme, såsom reumatoid arthritis  – gigt.

Blodsukker og lektiner

Selv ved lave doser kan hvedekims-agglutinin efterligne insulinfunktionen i fedtceller. Ved højere doser kan hvedekims-agglutinin imidlertid forårsage insulinresistens. Hvedekims-agglutinin finder du i kliddelen af fuldkorn. Visse typer af lektiner kan med andre ord medvirke til insulinresistens, fedme og neurotransmitter ubalance.

Det her skal du undgå

Lektin-undgåelsesdiæten udelukker alt glutenrigt korn, bønner, ærter, majs, chiafrø, quinoa, teff, boghvede, amaranth samt de almindelige kartofler og alle mejeri produkter der er fra køer af racen Holstein. Og ikke mindst natskyggefamiliens planter, kartofler, tomater, peberfrugter, squash og aubergine, chili og gojibær.

Gluten fra hvede, rug, byg, malt og havre samt spelt, enkorn og sigtemel er alle spækket med lektiner.

Bælgplanter og alle bønner inklusive soja, kigærter, linser og jordnødder; cashewnødder er en del af bønne-familien og er heller ikke tilladt. Soja kan dog spises i små mængder, hvis det er fermenteret og økologisk. Bønner og linser kan spises i små mængder hvis det tryk koges.

Mejeriprodukter som mælk, ost, hytteost, yoghurt, mælkekefir, creme fraiche, smør og skyr fra køer der ikke er A2 typen bør undgås. Køer fra Schweiz og Italien samt det meste af Frankrig er ok at indtage produkter fra. De er oftest af racen Guerncey, der har en proteintype, som ikke ligner et lektin – A2-typen. Holstein køernes protein er lektinagtigt og kaldes A1 kasein. Det er svært at fordøje og skaber inflammation.

Gær skal kun spises i meget små mængder og være lavet uden gluten. Sukker og alkohol er kun til fest.

Frugt begrænses til en om dagen når det er i sæson.

Prøv det i 8 uger

Du kan have glæde af at detoxe dit system for lektiner i 8 uger til en start. Derefter kan du indføre enkelte lektinrige favoritter igen én ad gangen per uge og mærke godt efter om dine symptomer blusser op igen. Gør de det, undgår du blot igen det, du reagerer på. Det er muligvis ikke nødvendigt helt at undgå lektiner permanent. Den bedste måde at finde ud af, hvad du særligt skal gå helt uden om, er at udføre en eliminationsdiæt, hvor du udelukker det hele i 8 uger og derefter indfører det, du bare ikke kan leve uden igen. Du fjerner på den måde de mest almindelige triggerfødevarer, indtil dine symptomer falder til ro, derefter bringer du dem langsom ind igen, men respekter hvis der er noget du stadig reagerer på og undgå det!

Forskellige typer plante lektiner

I planter koncentreres lektinerne især i frø, skrald og rødder. Blade indeholder typisk færre lektiner, selvom dette kan variere fra plante til plante. De værste typer fødevare-lektiner inkluderer (men er ikke begrænset til):

  • Gluten – Prolaminer såsom gluten og gliadin, er de alkoholopløselige lektiner, der findes i korn.
  • Bælgfrugt lektiner såsom kidney- og hvide- samt sorte bønner og alle typer linser. I gennemsnit er 15% procent af en bønnes proteiner lektiner. Nogle plantelektiner, såsom ricin fra bønner er meget giftigt for mennesker. Ricin kan forårsage blodagglutination/størkning og kan bruges til kemisk krigsførelse og genetisk manipulerede ukrudtsmidler. En håndfuld ukogte bønner kan slå et menneske ihjel.
  • Cucurbitaceae-lektiner der findes i agurk, melon og squash.
  • Agglutinin eller hemagglutinin findes i sojabønne- og hvedekim, hvilket kan forårsage blodagglutination (klumpning af blodceller)

Planteagglutininer har evnen til at klumpe blodlegemer fra visse blodtyper, hvilket kunne pege på, at mennesker med visse blodtyper kan være mere udsatte for sundhedsmæssige problemer på grund af lektiner end andre.

Er din tarm utæt?

Andre plante lektiner er mindre giftige, men de kan forårsage skader på andre måder og de er værd at gå uden om, hvis du har problemer fx med din tarm. En af de hyppigste skader de forårsager er – utæt tarm på engelsk kaldet – leaky gut.

Det er en relativt tavs tilstand, der desværre ofte fejl diagnostiseres eller ignoreres af det traditionelle sundhedssystem. Dit forsvar over for infektion, sygdom og smerter begynder her, i tarmen. Din tarm er hvor ca. 70% af immunforsvaret holder til, hvor sygdomsprocesser enten begynder eller slutter.

Tyndtarmen er udstyret med små fimrehår kaldet villi. De sørger for, at du optager så meget næring som muligt og samtidig sørger din intelligente, beskyttende tarm barriere for at næringsstoffer kommer ind i blodomløbet, mens de skelner mellem og blokerer for ting som fx miljøgifte, tungmetaller og mikrobielle toksiner.

Den utætte tarm viser sig ved betændelse og irritation af epitelet på mikrovillierne i tyndtarmen. Denne betændelse indikerer, at villierne er overbelastede og ude af stand til at udføre deres arbejde korrekt. Huller udvikler sig mellem villierne, hvilket giver giftstoffer en uheldig mulighed for at snige sig gennem tarmen og ind i blodbanen, hvor de ikke bør komme. Ved utæt tarmsyndrom kompromitteres villierne så meget, at blodet forurenes af en tilstrømning af toksiner. Dette påvirker derpå indirekte lymfesystemet, det endokrine system, leverfunktionen og immunforsvaret. Immunforsvaret registrerer nemlig faren for tilstrømning af toksiner i blodomløbet og igangsætter et angreb, som du oplever som inflammation. Bliver denne angrebstilstand en daglig hændelse, er der risiko for at kroppen kan begynde at angribe sit eget væv, og der opstår det, vi kalder autoimmune sygdomme. En utæt tarm er ofte den underliggende patologi bag astma, fødevareallergi, refluks, kemisk overfølsomhed, migræne, irritabel tyktarm, svampeproblemer, eksem, akne, kronisk bihulebetændelse og gigt mm. Disse sundhedsmæssige problemer forværres, jo længere en utæt tarm ignoreres. Når næringsstoffer ikke absorberes effektivt, opstår der flere sundhedsmæssige problemer. Idet tarmen bliver mere og mere betændt og du mister næringsstoffer.

Moderne livsstil skaber inflammation

Desværre er vores moderne livsstil, kost og medicin den primære årsag til utæt tarm. Når der bruges antibiotika både af mennesker og til dyr, mister tarmen vigtige mikrober, der hjælper med at beskytte os. Efterhånden som gavnlige bakterier reduceres, går deres beskyttende arbejde tabt, hvilket sætter os i endnu større risiko for inflammation. De gavnlige tarmbakterier hjælper os med næringsoptagelse, vitaminproduktion og udrensning af bl.a. mikrobielt affald og toksiner. Hvis de gode bakterier ikke er til stede i tilstrækkeligt omfang og arter, akkumuleres cellulært affald, virale toksiner, svampe og kemiske rester stresser tarmen. Hormoner, der udledes fra leveren til tyndtarmen, skal også bruges af gavnlige bakterier. Hvis bakterierne ikke er der, kan tarmen re-absorbere brugte østrogener, der i sidste ende forårsager kaos i hormonerne og i kroppen generelt.

Moderne medicin lægger også pres på tarmmikroberne og villierns evne til at optage næringsstoffer, og vores moderne fabriksfremstillede kost hæmmer mangfoldigheden af ​​gavnlige mikrober i tarmen. Ikke-økologiske fødevarer, der indeholder glyphosat/Roundup og andre pesticidrester laver ravage og forstyrrer både tarmmikrober og hormoner. Glyphosat fungerer faktisk som et antibiotikum og er faktisk også patenteret som sådan. Det påvirker med andre ord også tarmbakterierne negativt gennem den enzymatiske vej, der kaldes shikimate.  Alkohol og rygning og andre kemiske giftstoffer, som vi dagligt udsættes for, forårsager også betændelse i tarmen. En diæt med et højt sukkerindhold, de inflammationsskabende lektiner og fødevarer med lavt fiberindhold understøtter heller ikke ligefrem tarmen. Vi er oppe imod mange negative faktorer, der tilsammen desværre starter en ond cirkel.

Hvis du oplever kronisk træthed, fordøjelsesproblemer, kramper, forstoppelse, humørsvingninger, hudproblemer, gigtsymptomer og oppustethed, har du formentlig et problem der starter med din fordøjelse og din kost. Mere avancerede fremskredne tegn inkluderer kronisk udslæt, akne, overfølsomhed, psoriasis, cøliaki, colitis eller Crohns sygdom. Ignorer ikke disse tegn, men begynd at kigge din kost og livsstil efter i sømmene – start med at luge ud i mængden af sukker, fabriksfremstillet mad og lektinerne. Med det kommer du faktisk langt.

Læs mere i min bog om lektiner, der udkommer snarest – jeg skriver på min hjemmeside når den er trykt!

Kilder:

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15302522
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/6207112
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22109896
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10884708
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/6989266
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5359455/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3705319/
http://www.scielo.br/pdf/mioc/v86s2/vol86(fsup2)_196-203.pdf
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8399111
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/669209
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8269884
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/7581728

Af Naturopat og Zoneterapeut, Cand. Mag. Marie Louise Ivalo Theill

Cannabis – Vidste du at vi har et medfødt iboende endo-cannabinoidt system?

I de sidste årtier er det gået op for nogle forskere, at vi faktisk har et af de mest vigtige systemer i vores krop, som desværre i lang tid er blevet ignoreret pga. stigmatiseringen af cannabisplanten – Cannabis sativa.

Dette medfødte system i kroppen er ansvarligt for vores indre oplevelse af velvære og glæde. Systemet kalder forskerne ECS – det endo canabinoide system. Det er formentlig blevet udviklet igennem mange millioner af år, men er først blevet ”opdaget” i hvert fald af videnskaben i 1990’erne.

Men hvilken rolle spiller ECS for vores sundhed og velvære – en afgørende rolle – viser det sig. Og hampeprodukter også dem helt uden det hallucinerende stof THC har nyttige og vigtige plante stoffer, som støtter vores helbredelse og sundhed, hvis vi indtager dem dagligt.

CBD som er et af de mest undersøgte plantestoffer i cannabis blev isoleret i 1930’erne. Stoffet er især interessant, fordi det ikke er hallucinerende som THC og fordi det har vist sig at gavne ved bl.a. epilepsi og andre neurologiske problemer. Men der findes faktisk mere end 100 forskellige stoffer i Cannabis sativa arten og mange af dem er biologisk aktive stoffer, der kan hele en række ubalancer og sygdomme.

I 1980’erne opdagede forskerne, at vi har receptorer i hjernen for cannabis. Dem kalder man CB1 og senere fandt man også en mere perifer receptor kaldet CB2 i milten. Stimulering af disse receptorer skaber en beskyttende effekt. Receptorerne er tilstede i kroppen, fordi de er en del af et helt system – et endo = i kroppen cannabinoidt system. Vi har nemlig to endo cannabinoider, som kroppen selv laver kaldet: Anandamid og 2-AG og de dannes, hvor der er behov for dem.

Det endocannabinoide system består af: disse 2 receptorer, endocannabinoiderne og enzymer der opbygger og nedbryder disse endocannabinioder. Systemet sørger som sagt for at vi har en velværefølelse, men spiller også en vigtig beskyttende rolle for kroppen. ECS har desuden vist sig at mediere stressresponset og er involveret i udskillelsen af forskellige neurotransmittere.

Endocannabinoiderne og deres receptorer findes over alt i kroppen lige fra hjerne til hjerte, lever, nyrer, lunger, vores reproduktive organer og huden. ECS er på mange måder et adaptogent system, idet det til stadighed sørger for at skabe balance i konstant skiftende vilkår og miljø. Det sørger med andre ord for at opretholde en konstant homøostase eller ligevægt for at bevare den kropslige balance i alle situationer.

Forskere har også opdaget at dyr som fx fisk, fugle, reptiler og andre pattedyr også har dette vigtige interne kommunikationssystem ECS.

Det er som sagt et ganske komplekst system bestående af et netværk af de cannabinoider, vi selv producerer inden i kroppen og de receptorer, der kan modtage dem. Og det rører ved næsten alle systemerne i kroppen samtidig med, at det orkestrerer kommunikationen i hele kroppen. Vi har brug for disse endocannabinoider for at vedblive med at være raske og velfungerende både fysisk og psykisk.

Ordet cannabinoid er det samme ord, som bruges om de phyto- eller plantestoffer, som man finder i Cannabis sativa planten. Ordene er de samme, fordi de spiller næsten den samme rolle i forhold til ECS. Endocannabinoider og cannabis er så ens, at vores krop responderer ens på dem begge. Og som med så meget andet, så må vi også ty til kilder udenfor kroppen, hvis vi ikke kan producere nok inde i kroppen. Her kommer plante-cannabis ind i billedet. Vi har ikke gjort brug af denne planteføde, fordi cannabis længe har været stigmatiseret som farlig, selvom Cannabis sativa nærmest ikke indeholder noget af det hallucinerende THC, som er det, man har forbudt pga. den risiko det medfører.

Der har dog i de senere ord været en ny åbenhed i forhold til cannabis og dens mange sunde egenskaber. Men fokus har som i den allopatisk/konventionelle medicinske tradition været på enkeltstoffer ved planten som fx CBD eller THC og ikke ret meget på de mere end 100 forskellige gavnlige stoffer som planten indeholder. Man leder fortsat efter det ene magiske stof, der kan helbrede, men glemmer som sædvanligt, fristes man til at sige, at naturen er mere viseligt og bredspektret indrettet end som så. Oftest er det en hel symfoni eller et samspillende orkester af stoffer, der skal til for at virke helbredende og skabe reel sundhed. 

Når vi ældes, får vi brug for cannabis

Ved sygdom og med stigende alder aftager vores egenproduktion af endocannabinoider desværre, og vi får brug for at indtage dem i planteform. Vi kender det gavnlige stof CBD, men der findes som sagt mange flere stoffer som cannabis skænker os, hvis vi spiser hele planten fx: CBDA, CBG, CBGA, CBN, CBDV, CBC OG Beta Caryophyllene. Andre planter kan dog også give os nogle af de vigtige cannabinoider fx gurkemeje, gulerødder, peber, humle, timian, rosmarin, echinacea og rå chokolade. Men de indeholder dog så små mængder, at der skal spises rigtig meget for at nå op på den mængde, der er nødvendig og som planten Cannabis sativa med lethed leverer.

Det ene endocannabinoid, som vi selv danner kaldes som sagt Anandamid og kunne med rette kaldes vores zen-molekyle, idet det er ansvarligt for både smertelindring, følelsen af belønning, følelsen af at være naturligt ”høj” fx efter hård motion, celleregulering især i hjernen og ikke mindst er det vigtigt for humøret. Ved sygdom ses ofte en mangel på Anandamid og den bedste og letteste måde at få niveauet op igen er ved at spise et fuldspektret cannabis produkt – altså hele planten. Rå kakao kan også gøre en forskel, idetd et indeholder anandamid relaterede komponenter. Det samme gør i øvrigt en flavonoid, der findes i æbler, broccoli og trøffel, men igen der skal store mængder til.

Det andet endocannabinoid, man opdagede, kaldes 2-AG. Det spiller en vigtig rolle for knoglesundhed og for hjernen samt ved stress og angst tilstande. Her har dog bl.a. Boswellia også kaldet Sandeltræ vist sig også at støtte 2-AG, så egenproduktionen forbliver stabil.

Mavetarmkanalen og det endocannabinoide system

Kommunikationen mellem mave, tarm, immunsystem og ECS er altafgørende og den rolle, det spiller, er af vital betydning for kroppen.

  • ECS hjælper med at regulere peristaltikken/rytmiske kontraktioner, som giver god fordøjelse, mindsker mavetarmproblemer som fx kvalme og inflammation. Og det spiller en indirekte rolle for oplevelsen af stress og angst, som det bringer under kontrol.
  • Anandamid hjælper med at opretholde en sund immunfunktion og ECS dæmmer op for ting som fx leaky gut/utæt tarm.
  • ECS kontrollerer gastrisk sekretion altså fordøjelses safter og hormoner forbundet med fordøjelsen. Samt forbindelsen mellem hjerne og tarm og appetitregulering.
  • Der foregår altså en vigtig kommunikation mellem immun- og nervesystem sammen med ECS og de gavnlige mikrober i tarmen.

De gavnlige bakterier og mikrober i tarmen spiller iøvrigt vigtige roller for vores sundhed.

De sørger bl.a. for:

  • Absorption af vigtige næringsstoffer
  • Dannelse af B- og K-vitaminer samt andre næringsstoffer
  • Metabolisk sundhed
  • En tæt tarmbarriere

De gavnlige bakterier beskytter tarmen på to måde: de arbejder kollektivt imod skadelige elementer der kunne finde på at ville trænge gennem tarmbarrieren. Og de signalerer til cellerne i tarmen, at de skal producere de nødvendige beskyttende proteiner – kaldet anti-mikrobielle peptider, som arbejder for at styrke tarmvæggen. Dette dæmmer op for det, man kalder leaky gut/utæt tarm. Det er en tilstand, hvor fx bakterier eller giftstoffer bryder tarmbarrieren og trænger ind i blodet, hvorefter immunforsvaret igangsætter en inflammationsproces. Her spiller ECS en vigtig rolle, som kommunikator mellem mikrobiomet (som de gavnlige mikrober/bakterier kaldes) og resten af kroppen. Dog er det stadig for tidligt at sige, at vi kender den fulde effekt af ECS og samspillet med vores mikrobiome, men at de arbejder sammen er der ingen tvivl om.

Forskere har desuden for nyligt fundet tegn på en måde, hvorpå kroppen konverterer omega 3 olie DHA og EPA til omega 3 endocannabinoider. Og mht. omega 3 så, er det jo en essentiel fedtsyre, som vi skal have tilført via kosten. Og det er også en fedtsyre som ECS er afhængig af. Så sammen med de rette vitaminer, mineraler, fedtsyrer og plantestoffer er phytocannabinoiderne vigtige og potente sundheds boostere for hele vores krop.

Cannabis og god søvn

GABA er en neurotransmitter, som vi finder i hele nervesystemet og den er bla. ansvarlig for afslapning af hjerne og muskler. Og det har vist sig, at et interessant cannabinoid-agtigt molekyle sætter sig på GABA receptorerne og hjælper med at hæmme nedbrydelsen af anandamid til fedtsyren – oleamid. Oleamid er et molekyle, som produceres af kroppen fra den fedtsyre, som man finder i olivenolie – oleic acid. For at du ikke skal falde i søvn nu, vil jeg spare dig for resten af den biokemiske vej, som stofferne tager og nøjes med at fortælle dig konklusionen, som er, at du sover hurtigere og dybere, når du indtager cannabis. For når først oleamid er blevet aktiveret, udviser den nemlig søvn inducerende egenskaber. Så vores søvnmønster er ikke kun afhængigt af vores biologiske og fysiologiske rytmer, men også af den rolle vores ECS spiller. Hvis vores ECS er i stand til at afbalancere vores biologiske og fysiologiske processer, kan vi i hvert fald lettere opnå en tilstand af homøostase/balance også hvad søvnen angår. Små doser af Cannabis sativa ser ud til at kvikke os lidt op, mens lidt højere doser afslapper os. Men begge doseringer forbedrer under alle omstændigheder søvnens kvalitet.

Knoglesundhed og cannabis

Knoglevæv er metabolisk aktivt, dvs. det undergår hele tiden en proces, hvor det henholdsvis nedbrydes og opbygges igen. Men vi vil gerne styrke knogleopbygningen, særligt efterhånden som vi bliver ældre og naturligt mister knogletæthed. Vi kan godt spise kalk, K2-vitamin, D-vitamin og magnesium, men det er ikke altid nok. Vores knoglesundhed er som så meget andet i kroppen også afhængig af vores livsstil, inflammationsniveau, hormoner og så altså også ECS – viser det sig.

Og selvom studierne stadig er i begyndelsesstadiet, hvad dette emne angår, så peger stadig flere studier på, hvordan vores endocannabinoide system spiller en integreret og meget vigtig rolle, når det kommer til reguleringen af knoglestyrke og knoglesundhed.

Kræft og cannabis

Kræft er i dag den hyppigste dødsårsag i den vestlige verden, og der er brug for at tænke nyt. Her kommer Cannabis sativa også ind som en vigtig medspiller. Det gør den ikke, fordi den som sådan helbreder, men fordi den hjælper kroppen med at regulere immunforsvaret, inflammationsniveauet og ikke mindst anti-tumoraktiviteten. ECS kan, især hvis det i tilfælde af sygdom støttes med cannabis, influere på signalveje, der hjælper kroppen med at kontrollere tumorvækst og vedligehold af kroppen generelt. Der kan skrives meget mere om de gavnlige effekter, også i kombination med det hallucinerende stof THC, som vi finder i cannabis af typen Marijuana. Her holder jeg mig til den aldeles ufarlige og ikke-hallucinerende type Cannabis sativa. Den har vist stort potentiale, også hvad kræft angår, uden at kunne give bivirkninger, når den doseres korrekt.

Generelt kan plante/phytocannabinoider hjælpe med at reducere væksten af kræftceller og hjælpe dem til apoptose/selvmord. Faktisk viser det sig, at forskellige phyto-cannabinoider udviser forskellig anti-kræft aktivitet, hvilket bestyrker ideen om at det er vigtigt at spise hele planten og ikke kun enkeltstoffer som CBD og THC.  Så generelt gør cannabis metastaser mindre udbredte og tumorer mindre aggressive, det er værd at skrive sig bag øret.

Mød hele familien

Vi skal dog lige huske at skelne mellem de forskellige typer af Cannabis. Marijuana og hamp er begge klassificerede som Cannabis sativa. Men der hører ligheden også op, for Marijuana er kort tæt og busket og har et højt indhold af THC – det hallucinerende stof, mens hamp er længere og har smallere blade samt forsvindende lidt THC. Og det er da fornuftigt nok at holde styr på indtaget af noget, der virker hallucinerende, men den industrielle hamp, som man har brugt og dyrket i årtusinder til alt lige fra fødevarer, tøj, byggemateriale og brændstof virker det nærmest hysterisk at forbyde – sådan som EU netop nu lægger op til.

Det virker også tosset, når man nu ved, at det kan hjælpe os uden bivirkninger og med de mere end 100 forskellige phytocannabinoider af den ugiftige slags, som har uvurderlig betydning for vores sundhed, kan man kun ryste på hovedet.

Vi kender altså især THC og CBD, men der findes mange flere, også nogle der ser ud til at være vigtigere end de to man hidtil har fokuseret på.

De hedder bl.a.:

Beta Caryphyllene (BCP)

Cannabigerol (CBG)

Cannabichromene(CBC)

Cannabinol (CBN)

Cannabidivarin (CBDV)

Og så selvfølgelig Cannabidiol (CBD) mfl……

Og derfor er det ikke så svært at forestille sig, at et bredt, fuldspektret cannabis produkt er at foretrække, når man nu kan se, at der er mange aktive og vigtige stoffer, der alle spiller en synergistisk rolle. Det er det samme man ser i den traditionelle kinesiske medicin og i Ayurveda, at der foretrækkes den hele plante frem for isolerede aktive stoffer. Hvorfor? Fordi man i modsætning til den traditionelle lægevidenskab kan se, at de enkelte dele af planten spiller sammen i et større orkester der tilsammen har en effekt. Alene det faktum at en hel plante ofte optages bedre end en enkeltsubstans, der er hevet ud af planten, bør sige noget. Desuden er der mange aktive stoffer, der ofte sætter ind samtidig forskellige steder i kroppen, når vi taler om hele planter, og det er også sådan det ofte er med sygdomme og ubalancer – der er altid flere grunde til at tingene ikke fungerer som de skal. Der er jo heller ikke kun ét aktivt stof i ingefær eller gurkemeje, så hvorfor skal vi så være så fikserede på enkeltstoffer, når det kommer til en plante som cannabis? Ofte er biologisk aktive stoffer i en plante akkompagneret af ikke aktive stoffer og balancen mellem deres indbyrdes samspil er formentlig vigtig at forstå. At forstå den komplekse synergi der er i planter frem for at forstå enkeltstoffer er vejen til en større og mere holistisk forståelse af mange ting – også os selv. Vi må væk fra den reduktionistiske tænkemåde, der er alt for dominerende i vores del af verden, hvis vi for alvor vil være klogere på plantehelbredelse.

I cannabis finder vi desuden en stor mængde terpener ca. 200 aktive stoffer, dem der giver bl.a. lugten, smagen og effekterne. Vi finder fx stoffer som: limonene, myrcene, humulene, alpha-pinene og linalool. De arbejder formentlig sammen med phytocannabinoiderne om at skabe den anti-inflammatoriske og sygdomshæmmende effekt. Så kort sagt – spiser du hele planten fra en producent du stoler på og spiser du den korrekte dosis, ja så spiser du en plante – der vil dig det godt!

Af Marie Louise Ivalo Theill, Vitalzone.dk

Kilder:

The Endocannabinoid system and the brain, Parker LA, Annu rev Psychol. 2013;64:21-47.

Early Phytocannabinoid Chemistry to Endocannabinoids and beyond, Mechoulam R, Hanus LO, Pertwee R, Howlett AC.

Fundam Clin Pharmacol. 2006 Dec;20(6):549-62

Massi P, Vaccani A, Bianchessi S, Costa B, Macchi P, Palarno D (20069. The nonpsychoactive cannabidiol triggers caspase activation and oxidative stress in human glioma cells. Cell Mol. Sci. 63(17):2057-66.

Pissanti S, Bifulco M. Endocannabinoid system modulation in cancer biology and therapy. Pharmacol Res. 2009 Aug;60(2):107-16.

Road to Ananda Carl Germano, mfl. 2018, Healthy Living Publishing.

Sådan vander du dine celler og fornyer din saftighed!

Vi ved godt at vi skal huske at drikke ca. 2 liter vand om dagen. Men der er mere i det med væske og vand, end man lige tænker over. Og det har bl.a. stor betydning for vores risiko for at skabe inflammation i kroppen. Den kliniske definition på inflammation er i sidste ende et af tab af brændstofproduktion på mitokondrieniveauet inden i cellen. Du bliver faktisk dehydreret, hvis du ikke får ilt og hydrogen i form af vand ind i cellen, og så mister dine mitokondrier, dem der laver energi til dig, evnen til at kunne bruge al den energi, de laver bla. til cellulær reparation og vedligehold i kroppen som helhed. Så derfor skal du huske at få ”vandet” din krop på “den grundige måde” – altså på celleplan, hvis du vil bevare din sundhed og vitalitet. Ca. to tredjedele af din krop består af vand, og det meste af det vand – omkring 66 til 70 procent – ligger inden for i dine celler og i lymfesystemet. Men med alderen har kroppen desværre en tendens til at miste sin evne til at få vand fra det ekstracellulære miljø dvs. uden for cellerne, til indersiden af dine celler. Det spiller dermed en vigtig rolle for, hvor hurtigt vi bliver trætte, ældes og bliver syge. Årsagen er, at vand er en uhyre vigtig mekanisme, hvormed vi fjerner toksiner og skadelige oxidanter fra kroppen.

Din tarm er faktisk også en vigtig del af væske cyklussen. Spørgsmålet er dog, hvordan vi mest effektivt får vand fra tarmforingen ind i blodbanen og endnu vigtigere helt ind i cellerne? For det er nemlig ikke så enkelt, når vi taler om hydrering. Vi kan ikke bare drikke en masse vand hele dagen, det vil vi bare tisse ud. Så det, at du tisser helt lysegult eller klart siger ikke noget om, hvorvidt du også har fået cellerne hydreret. Det er to forskellige ting. Den typiske anbefaling for at sikre god væskebalance er at drikke vand, indtil din urin er lysegul. Desværre er det en forenklet tankegang, idet intracellulær hydrering er nøglen til sundhed.

En god tommelfingerregel for vandindtag er ca. 2 liter om dagen hvis du vejer ca. 75 kilo, det vil sige, hvis du er gennemsnitlig i størrelse, men du skal drikke efter størrelse så det kommer an på din vægt. Men cellulær hydrering handler altså som sagt om mere end blot behovet for vand. Når vi taler om cellulær hydrering, handler det nemlig ikke kun om at drikke mere vand, fordi du sandsynligvis bare vil tisse det ekstra vand ud sammen med en masse mineraler/elektrolytter, hvis du ikke har en tilstrækkelig høj elektrisk ladning, der kan hjælpe med at få vandet ind i cellen. For faktisk at forbedre den elektriske ladning på tværs af dine membraner anbefaler jeg derfor, at du tager lidt flydende elektrolytter i form af flydende spormineraler i dit vand. Det hjælper med at skifte det elektriske potentiale i dine mitokondrier og øger den elektriske ladning, hvilket gør det muligt for mere vand at komme ind i cellerne. Du kan købe flydende elektrolytter/mineraler i helsekostbutikker eller evt. tilsætte dit vand en lille knivspids havsalt eller Himalaya salt.

En række miljøproblemer kan dog forstyrre processen og beskadige dine membraner bl.a. i hjernen, tarmen og nyrerne. Det er særligt pesticider og andre kemikalier, EMF elektromagnetiske felter, alkohol og mange lægemidler, som kan lave huller i membranerne. I en dehydreret tilstand begynder du så at akkumulerende toksiner på grund af mangel på elektrisk energi flow i kroppen. Når vi så tilføjer eksponering for mobiltelefoner, Ipad, Wi-Fi-routere og andre trådløse teknologier, der udsender store mængder elektrisk resonans, bliver dine allerede frakoblede celler udsat for resonans med den forkerte/skadelige frekvens og det bliver kun endnu mere graverende når vi desværre om lidt får 5G rullet ud i Danmark. To vigtige foranstaltninger, du kan gøre, er dog at passe på dine makromembraner og reducere EMF-eksponering dvs. din strålings belastning fra elektronik. Det er derfor vigtigt at drikke elektrolytrigt vand, da det også hjælper med at genopbygge de elektriske ladninger. Du tilsætter simpelthen lidt dråber, hver gang du tager et glas vand. En anden vigtig komponent er fibre. Fibre er en af de vigtigste mekanismer, hvormed din krop håndterer vand. Fibre får du lettest fra frugter og grøntsager, som desuden også indeholder andre værdifulde mikronæringsstoffer, herunder silica, som ikke kun gavner din tarmflora, men også hjælper med at forbedre væsken i dine celler og renser kroppen for tungmetaller. Et urtetilskud, der giver høje mængder plantebaseret silica er padderokke. Undgå mineralsk silica, da det faktisk fremmer oxidation og er meget dehydrerende! Spirulina kan også bruges, men går uden om fuldkorn pga det høje lektin indhold – naturlig plantegift – det med lektinerne skal jeg nok skrive meget mere om snart – Indtil da skål i gåsevin med et nip salt!