Velkommen til Vitalzone

Priser Åbningstider

Blog

Kender du moderhormonet Pregnenolon?

Pregnenolon er ikke et hormon, vi hører meget om, selvom det faktisk kan siges at være mor til alle steroidhormoner i kroppen. Det er afledt af kolesterol. Derfra omdannes til DHEA, testosteron, progesteron, østrogen og Kortisol og andre vigtige biokemikalier fx D-vitamin. Under normale omstændigheder altså, hvis du ikke er belastet af fx sygdomme eller stress tilstande, så laver din krop pregnenolon om til DHEA og progesteron. Men pregnenolon er en slags forrådskammer for mange andre hormoner, og hvis du fx pga. stress omdanner meget af det til kortisol, så er der pludselig ikke meget tilbage til produktionen af andre hormoner, og så opstår der ubalancer.

Pregnenolon i sin rå oprindelige form kan ses rent biokemisk som indbegrebet af ungdommen. Børn og teenagere laver nemlig massere af det. Pregnenolon er i stand til at forbedre aktiviteten af andre hormoner ​​og stabilisere virkningerne af dem bla. kortisol, testosteron og østrogen. Når vi bliver ældre, daler vores pregnenolon niveauer. Dette er en af ​​årsagerne til den stadigt stigende degenerative virkning af stress i forbindelse med aldring.

Den stabiliserende effekt er især fremtrædende, når det kommer til neuroner, som er blandt de mest aktive celler i kroppen. Dette gør pregnenolon meget vigtigt at forholde sig til ved alle lidelser, der handler om hjernen samt ved psykiske problemer fx angst, søvnforstyrrelser og depression. Fordi produktionen af ​​pregnenolon falder med alderen, kan det være værd at tænke over for ældre folk, der oplever problemer med hukommelsen, psykiske problemer og endda demens. Det beskytter hjerneceller mod toksiner og har en beroligende virkning. Det har en ”feel good” effekt på nerveceller og det bidrager til at afbalancere kemien i den grå substans i hjernen. Pregnenolon er også vigtigt for den kognitive funktion. Faldende niveauer forbindes med hukommelses- og indlæringsproblemer. Pregnenolon har desuden en dæmpende effekt på naturlige stresshormoner. Dette gør det til et vigtigt hormon at forholde sig til, hvis man lider under virkningerne af overskydende kortisol fx pga. langvarig stress, akne, autoimmune sygdomme og PMS.

Pregnenolon niveauet er ikke kun vigtigt for den interne sundhed i kroppen. Det har også kosmetisk betydning. For nylig har forskning vist, at forskellige celler i huden er vigtige producenter af mange steroidhormoner. Dette forekommer logisk, idet huden spiller en meget dynamisk beskyttende rolle. Hudceller kaldes også keratinocytter, og de er producenter af pregnenolon, måske for at skabe anti-inflammatoriske og anti-stress barrierer i huden. Pregnenolon, kortisol, progesteron og testosteron har bla. vigtige balancerende effekter, der kan bremse produktionen af ​​hudfedt og dannelsen af ​​akne. Pregnenolon har formentlig desuden en opstrammende virkning på huden, hvilket kan skyldes hormonpåvirkninger af selve muskellaget under huden.

Pregnenolon som tilskud kan ikke købes i Danmark, men er tilgængelige via udenlandske helsekostforretninger og internettet. Men jeg vil ikke anbefale at eksperimentere med den slags selv. Søg en erfaren behandler, der ved noget om hormoner og sundhed og få lagt en plan, der er skræddersyet til at få din hormonbalance på plads så naturligt som muligt. Du kan nemlig spise dig til en god hormonbalance bla. via sund grøn økologisk mad, massere af gode urte teer, rigeligt med søvn, motion og ikke mindst urter som kan tilpasses lige netop din situation og krop. Så med andre ord – find dig ikke i hormonelt rod – søg naturlig vejledning!

Af Marie Louise Theill, Naturopat IBM, Zoneterapeut og indehaver af Vitalzone.dk

 

Ved du hvorfor hormonet progesteron er så vigtigt?

Progesteron er et hormon præcis ligesom kønshormonerne østrogen og testosteron, som du sikkert kender. Men i modsætning til de to sidstnævnte hormoner er progesteron ikke så kendt og det til trods for at det faktisk er et hormon med en kæmpe indflydelse på sundheden som vi tilmed tit har for lidt af.

Et hormon

Er en kemisk budbringer i kroppen, der produceres i kirtler, der kaldes endokrine kirtler. Det udskilles derpå til blodet, hvor det bliver transporteret til bestemte steder i kroppen, hvor det har effekt på aktiviteten i vævet og i cellerne. Progesteron dannes i binyrebarken og i æggestokkene. I æggestokkene dannes progesteron i den follikel, der er tilbage efterægløsning – også kaldet det gule legeme. Det er derfor, at produktionen af progesteron i æggestokkene kun sker, hvis der har været en ægløsning.

Du har måske hørt om progesteron i forbindelse med menstruationscyklussen. Her spiller hormonet sammen med østrogen. I første halvdel af cyklus er østrogen dominerende, men efter ægløsningen stiger progesteronniveauet, og det lægger en naturlig dæmper på østrogenet. Det er derfor meget vigtigt, at der er en god balance mellem de to hormoner. Østrogen er ”opbygger” hormonet kan man groft sagt sige. Det er det, der sørger for at bla. celledeling og fedtlagring foregår og at immunforsvaret er oppe i gear. Progesteron derimod sørger for at disse processer ikke løber løbsk, så fx celledelingen går amok, immunforsvaret overreagerer og vi får allergi og autoimmune sygdomme.

Men progesteron kan meget mere:

  • Det kan bla. sørge for at stofskiftet fungerer og fedtforbrændingen øges
  • Det afspænder nervesystemet
  • Balancerer humøret
  • Stimulerer dannelsen af nye knogleceller
  • Styrker hudens elastin produktion
  • Normaliserer blodsukkeret
  • Er vanddrivende
  • Og beskytter mod bryst- og livmoderslimhindekræft

 

Progesteron har indflydelse på din menstruation, graviditet og overgangsalderen

Når vi bliver gravide sørger progesteron bla. for at immunforsvaret sænkes en smule, så ægget ikke udstødes. Derfor kan et fald i progesteron eller mangel på det resultere i at det er svært at holde på barnet eller tendens til abort.

Når vi nærmer os overgangsalderen, og det sker faktisk så småt fra 35 års alderen, begynder progesteronniveauet langsomt at dale. Det er samtidig sådan, at det ikke nødvendigvis er hver cyklus, at du har ægløsning. Din menstruation kan på det tidspunkt ændre sig og blive kraftigere eller cyklus kan blive kortere eller længere. Når vi kommer rigtigt i overgangsalderen, oplever mange, at de får hormonelle ubalancer, og får man ikke tilført hormoner kunstigt vil kroppens egenproduktion igen med tiden balancere sig, men dog i et lavere niveau end før. Vi får dog hvad enten vi vil de eller ej generelt tilført østrogenlignende stoffer (Xenoøstrogener) fra miljøet, gennem maden vi spiser og vandet vi drikker. Disse østrogenlignende stoffer er skadelige og gør bla. at vi får en ubalance mellem progesteron og østrogen, hvor østrogen bliver for dominerende. Men østrogenet kan også stige, hvis vi er overvægtige, idet det dannes i fedtvæv bla. Der er med andre ord mange måder, vi kan få for meget østrogen på, mens det samme ikke gælder for progesteron. Det er et problem for vores hormonelle balance, ligesom det er et problem, at progesteron skal bruges til produktionen af andre hormoner bla. kortisol vores langtidsstresshormon. Derfor har progesteron en stor rolle at spille i vores evne til at tackle stress og føle afslapning.  Stress bruger nemlig af kroppens progesteron beholdning og hvis man i forvejen har en overvægt at østrogen har man skabt en ond cirkel.

For meget østrogen?

Hvis du har for meget østrogen i kroppen kan det vise sig som:

  • Trægt stofskifte
  • Væskeophobninger
  • Svingende blodsukker
  • Risiko for blodpropper
  • Knuder i brystet og øget risiko for kræft i bryst og livmoder
  • Øget fedtvæv på hofter, bryst, baller og lår

 

Hvordan får du mere progesteron?

Det er som sagt vigtigt, at der er en god balance mellem progesteron og østrogen, og da det ikke er helt let at få progesteron tilført udefra kan det godt være en udfordring at finde balancen igen. For du kan ikke som sådan få kroppen til at producere mere progesteron. Men du kan gøre flere ting alligevel bla. ved at sørge for at østrogenniveauet ikke er for højt. Det gør du ved at undgå xenoøstrogener, som findes i kemiske stoffer såsom parabener, teflon, BPA fra plastik flasker, meget kosmetik og sæber samt hudplejeprodukter. Dette er også vigtigt at tabe sig så fedtvævet mindskes, idet fedtvævet jo producerer østrogener.

I modsætning til østrogen, som man lettere kan spise sig til fx vhj. af sesam, hørfrø, kerner, bladgrønt og urter som Rødkløver, Maca og Salvie, kan man kun finde progesteron i ret få urter. Den ene hedder Vitex agnus castus eller kyskhedstræ på dansk, og den kan man tage for at stimulere produktionen naturligt. Man kan også smøre sig dagligt med en creme lavet på vild yams og via huden hæve progesteronet i kroppen. Eller man kan bruge urten Paeonia lactiflora, der har antiøstrogen effekt.

Og så er det selvfølgelig som med så mange andre ting, når det gælder helbredet, meget vigtigt at slappe af, så man ikke ødelægger den harmoniske hormonproduktion, fordi man konstant er stresset. Men det er måske, for moderne kvinder, den sværeste del at tage fat på?

Af Marie Louise Theill, Naturopat IBM, Zoneterapeut og Cand.mag. Psykologi

Hvorfor kosttilskud er nødvendige

I det seneste nummer af Samvirke fra januar 2017 står der med store typer på forsiden ”Du behøver slet ikke kosttilskud” – suk! Så bliver man trist – og når man så læser den lange og ikke særligt oplysende artikel, bliver man decideret ked af det!

Hvorfor? Fordi det er en overfladisk artikel om særligt det, ifølge artiklen, ”ikke eksisterende behov for ekstra vitaminer/mineraler”, som ikke er underbygget med ret meget substantielt. For det første redegør artiklen for, at vi som danskere stadig, mod bedrevidende må man forstå, bruger mange penge på kosttilskud, selvom vi i årevis har fået at vide af autoriteterne, at de er overflødige. Det er spild af penge, siger seniorforsker Anja Biltoft-Jensen fra DTUs fødevareinstitut. Vi har, ifølge hende, aldrig haft så lidt brug for det som nu, idet vi kan købe jordbær hele året. Og vi har alverdens fødevaretyper til rådighed hele tiden. Det er fordi, vi tror, vi kan købe kosttilskud og så slippe afsted med at spise en dårlig kost samtidig, mener hun. Til det må man sige, at det er et faktum at dem, der spiser flest kosttilskud er dem, der er mest oplyste om kosten og ernæring samt i det hele taget dem der er bedst uddannet. Så den store del af befolkningen, der ikke er højtuddannet, er også dem. der ved mindst om kost og sundhed og samtidig dem, der spise færrest tilskud. Det er da rigtigt, at vi ikke skal tro, at vi bare kan spise en vitaminpille og så er den hellige gral velforvaret, men er det nu også det den kosttilskuds spisende del af befolkningen tænker – det er jeg ikke så skråsikker på?

Det er rigtigt, at det bestemt ikke er ligegyldigt, om din næring kommer fra en pille eller fra rigtig mad, og det skyldes jo, at der i den rigtige mad er mange og stadig ukendte faktorer, der tilsammen virker på optagelsen af vitaminer og mineraler, og at der er andre sekundære super vigtige stoffer som fx antioxidanter, bioflavanoider og phytosteroler som alle sammen er vigtige for kroppen at få sammen med vitaminerne og mineralerne. Så ja – en pille hverken kan ellers skal erstatte den rigtige, sunde kost. Basta!

Men vi vil godt gøre noget godt for os selv, og så er det at vi tyer til en vitaminpille, for det er vi opdraget til at mene er godt, skriver man i artiklen. Og ja det kan da godt være, men igen så gør vi godt nok også meget skidt for os selv ved at indtage junkfood, fabriksfremstillet, raffineret, kemisk behandlet og sprøjtet mad! Det er åbenbart helt i orden og normalt, det behøver vi ikke spekulere på. Det er i hvert fald ikke noget man forholder sig til i artiklen, selvom det ville være særdeles relevant i denne sammenhæng. For hvis vi spiser sådan, så opstår der mangelsygdomme og vi belaster kroppen dagligt, fordi den skal udrense den mængde gift vi tilfører den. Det kræver ekstra antioxidanter, vitaminer og mineraler bla. Og så må man igen undre sig over, at man bruger så meget energi på at skælde ud på vitaminpiller, når der er så meget andet, vi bruger penge på i det daglige som er overflødigt alkohol, cigaretter og dårlige færdigretter for bare at nævne noget af det junk, vi fylder i os. Siden hvornår er det blevet et problem at vi er glade for at gøre noget godt for vores sundhed som fx med en multivitaminpille dagligt? Ja det er åbenbart et stort og dyrt problem – modsat netop forbruget af junkfood, som artiklen fx slet ikke forholder sig til, hvilket ellers kunne have været relevant i denne sammenhæng– det giver bare ikke nogen mening.

Vi behøver ifølge artiklen slet ikke kosttilskud i dag, for vi kan få det meste hele tiden, skrives der. Problemet i dag er bare, at vores jorde gennem mange år er blevet dyrket (i hvert fald indenfor det konventionelle landbrug) med meget intens styrke og uden tilstrækkelig viden om, hvordan man sørger for at tilføre jorden en sund variation af både mineraler og bakteriestammer. Det har gjort at vores afgrøder indeholder meget få mineraler, idet planter i sig selv kun skal bruge tre mineraler for at kunne vokse. Planter indeholder ikke bare af sig selv mineraler, dem indeholder de kun, hvis de vokser i en jord, der tilfældigvis fra naturens side er rig på dem eller de får dem tilført. Det betyder med andre ord, at de mineraler, vi fx ikke har i de danske jorde har vi meget svært ved at få nok af – det gælder for et meget vigtigt mineral som selen. Det alene spiller en vigtig rolle for, at over 100 processer forløber som de skal i kroppen. I artiklen siger man så, at alt det ikke har noget på sig, og der henvises til en gammel undersøgelse fra 1983-1999 hvor udsving i næringsindhold på 10-20% til begge sider anses for helt i orden. Det kan man så diskutere, men at undersøgelsen er ca. 18 år gammel siger måske noget om, at det kunne være en god ide at lave en ny, idet det jo kan se meget anderledes ud i dag. Fødevarestyrelsen skriver at vitamin og mineralindholdet i grøntsager og frugt kan variere med op til 300-400 procent og det kommer an på sorterne. Ja, men så er det måske en rigtig god ide, når indholdet kan variere så enormt, at man for en sikkerhedsskyld tager et tilskud af især mineralerne, som man ved, det kan være svære at få spist sig til.

Det med sorternes betydning ses faktisk tydeligt i et studie, hvor man fik gjort en gruppe diabetes 2 patienter meget bedre efter en periode på kost bestående af gamle sorter af grøntsager. De anvendte sorter indeholdt mange flere næringsstoffer og bitterstoffer og det var det, der gjorde den store forskel for sundheden[1]. Fx indeholder en konventionelt dyrket orange gulerod meget mere sukker og færre næringsstoffer samt meget færre bitterstoffer end en gammel sort som den gule gulerod.

Og så hives de gamle travere i artiklen op hvor man igen og igen tærsker langhalm på nogle metaundersøgelser, hvor man i sin tid brugte mega doser af et enkelt vitamin til folk med fx kræft, og sørme om det ikke var en dårlig ide. Det var det bla., fordi man ikke tog højde for så utroligt mange ting, men ensidigt fokuserede på, hvad ét eneste vitamin kunne gøre. Og er der noget, man bør vide, hvis man arbejder med helbredelse gennem ernæring, så er det, at én ting aldrig kan stå alene – alting hænger sammen, og det gælder om at finde den gode sammensætning af næringsstoffer, vitaminer osv. så hele kroppen bliver taget i betragtning. Men det er måske ikke lige lægernes og forskernes spidskompetence at tænke i helheder? Der nævnes da heller ikke i den overfladiske, men meget lange artikel noget om, hvad slags eller hvilke mængder af vitaminer, der blev taget, da de blev taget, hvad de blev taget med eller hvilken form for sundhedsmæssige forhold eller hvilke øvrige udfordringer deltagerne i vitamin forsøgene var konfronteret med. Især med hensyn til deres fordøjelse kunne det have være interessant at se, om de overhovedet optog ret meget af noget som helst. Vi ved heller ikke hvor effektivt deltagerne absorberede deres vitamintilskud i det hele taget. Uden svar på den slags spørgsmål er det næsten umuligt at udlede nogen mening fra denne form for forskning endsige at konkludere, at regelmæssig indtagelse af multivitaminer er spild af penge. Faktisk ligner det til forveksling et klassisk eksempel på sensationsjournalistik og smædekampagne uden andet formål end at tiltrække opmærksomhed. I værste fald er det uærligt og misvisende vildledning designet til at så tvivl om kosttilskud og skabe tvivl om og modstand mod den alternative sundhedspleje. Det nævnes da også, at det er vigtigt, at man taler med de ”rigtige” fagfolk (her mener de så læger, diætister og cand. scienter altså alle der arbejder indenfor systemet) og ikke de uvidenskabelige og alternative, som der står direkte! Hvis ikke det er en smædekampagne, så ved jeg ikke hvad det er? Og ja der er ikke forsket ret meget i vitaminer og mineraler og kosttilskuds samt såkaldt ”alternative” behandlingers effekt, men det skyldes, at der ikke er nogen penge i den alternative verden til at finansiere den slags dyre studier, og dem der finansierer lægernes og systemets forskning er medicinal industrien – og gæt om de synes det er værd at bruge penge på at forske i den slags? Men man må jo bare konkludere, at hvis man har brug for at komme med sådan et angreb, må man jo føle sig truet?

Et af de vigtigste punkter at overveje, når disse periodiske indslag og artikler der går mod systemets anbefalinger kommer ud som her om multivitamin tilskud og den meget ikke-videnskabelig måde ordet “det kan skade helbredet” anvendes, er farligheden. Teknisk set er alting farligt – selv vand – hvis du drikker 5-10 liter på engang dør du, men det betyder jo ikke, at vand er farligt i de rette mængder. Det samme gør sig gældende med vitamin/mineraltilskud. Der skal tages adskillige gange over anbefalet daglig dosis før det bare begynder at blive farligt. Næ – det farlige består nærmere i, at vi får for få mineraler og vitaminer[2]. Der er klassisk set 6 vitaminer, som specifikt er: B og C og D og E og A og K. Og de er alle væsentlige, den menneskelige krop kan ikke leve uden dem. De er ligeså grundlæggende og så nødvendige som luft og vand. Det samme gælder for mineralerne, som der er mange flere af – for slet ikke at nævne sporstofferne, som vi også skal have. Vi skal dagligt have ca. 90 forskellige slags næringsstoffer for at trives og forblive sunde. Vi kunne også kalde dem for “livskrafts-molekyler”, det ville være en passende beskrivelse for disse stoffer, der er de vigtigste væsentlige molekyler, der spiller en meget central rolle i at sikre, at vi kan bevæge vores lemmer, at vores hjerter kan pumpe, vores lunger afgifte vores blod og vores tarm rense ud. Disse er alle funktioner i den menneskelige krop, og de er alle afhængige af “livskraft-molekyler”, det vi kalder vitaminer/mineraler.

Lang historie kort, bundlinjen er, at disse ting er ikke valgfri, de er essentielle. Uden vitamin B og C og D og E og A og K, uden 60 mineraler og uden 2 essentielle fedtsyrer og uden 10 eller 11 essentielle aminosyrer, kan du ikke leve et langt, vitalt, sundt, sygdomsfrit liv PUNKTUM! Det er ikke en mening, det er et faktum. En af de store tragedier i vores moderne livsstil, er at vi endnu ikke har forstået det. At læger, formodede forskere, medier og andre kilder, som vi skal forstille os at kunne stole på udspyr fjendtlighed og vildledning om vigtigheden disse ting er simpelthen så samvittighedsløst og ja trist. Spørg bare din læge næste gang du er til en 10 minutters konsultation, hvor mange undervisningstimer han egentlig har fået igennem sin uddannelse i human ernæring – for vi er nogle, der har fået sammenlagt flere års undervisning i netop den slags, men vi er selvfølgelig de uvidenskabelig….

Nu skal du huske her, jeg og enhver anden ansvarlig ernæringsekspert bør fortælle dig at komponenterne i en multivitaminpille er et must-have, de er ikke valgfri, de er væsentlige, hvis du ikke spiser dig til alle de før nævnte 90 essentielle næringsstoffer i den rette mængde hver dag, og hvor mange danskere gør det? Hvad betyder det så? Simpelthen dette: uden molekylerne, som vi kalder næringsstoffer, kan den menneskelige krop ikke gøre, hvad det skal gøre for at holde sig i live og rask punktum. Uden de essentielle næringsstoffer, er kropslige sygdomme er uundgåelige. Det betyder for eksempel, uden tilstrækkeligt med C-vitamin vil dine blodkar begynde at degenerere, tandkødet vil svulme op og bløde og leddene bliver betændte og smertefulde. Uden B1-vitamin vil du forvirres let, fokus vil blive vanskeligt og hallucinationer og vrangforestillinger kan forekomme. Uden Vitamin B3 vil fordøjelseskanalen begynde at bryde ned, smertefulde kronisk diarre kan opstå, udslæt og ”uforklarlig” eksem vil måske udvikle sig. Uden K-vitamin kan blodet ikke størkne. D-vitamin skal dine knogler bruge, dit immunforsvar, hormonsystem og vil have mere? OK, uden vitamin B6 kan du risikere kardiomyopati (hjertesygdom) og Alzheimers sygdom og uden A-vitamin stiger risikoen for depression, hudsygdomme, defekt nattesyn, og i sidste ende måske blindhed. Stadig ikke overbevist om den vitale karakter af disse næringsstoffer? Hvad så med det her: uden zink kan du risikere at udvikle svær akne, uden selen vil hjertemusklen begynde at degenerere og uden magnesium, chrom og vanadium bliver dit blodsukker ustabilt, osteoporose og hypertension vil sandsynligvis opstå osv….

Vil en multivitamin taget på daglig basis være en garanti for, at ingen af disse uheldige udfald vil forekomme? Sikkert ikke. Men det er ligegyldigt. Pointen er blot denne: De vigtige vitaminer og mineraler, som du finder i en multivitamin er det grundlæggende minimum, du bør sikre dig, at din krop har til rådighed, for at den kan gøre sit arbejde. Længere er den ikke!

Næringsstoffer er ikke narkotika. Næringsstoffer er ikke medicin. Deres virkninger er blide og vedvarende og ofte subtile. Derfor går der også lidt tid inden du mærker manglen på dem, ligesom der går lidt tid inden du mærker effekten af dem. Men det gør dem ikke overflødige, og de er bestemt ikke spild af penge. Næringsstoffer er ja nærende, og de er intet mere (og intet mindre) end de råvarer, som kroppen har brug for til at gøre sit arbejde. De er kroppens svar på brændstof til din bil, om du vil. Og så har vi slet ikke talt om, hvordan du optager dine vitamintilskud eller din øvrige mad ej heller? Det er en helt anden historie, som også spiller en rolle i forhold til behovet for ekstra vitamin/mineraltilskud. For mange af os har ikke en sund og velfungerende tarm, og så er der faktisk meget, man kan gøre med kost, vitaminer, mineraler og fedtsyrer der kan hjælpe med at genoprette optageligheden i tarmen, så du bliver sund igen. For husk du er ikke hvad du spiser – du er hvad du optager – men det er en helt anden og lang historie. Den får du næste gangJ

Af Marie Louise Theill, Cand.mag. Psykologi, Naturopat I Biologisk Medicin og Zoneterapeut.

 

 

[1] http://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/gammeldags-groentsager-virker-som-medicin-paa-sukkersygepatienter

[2] Ifølge Læge Irene Hage, Kvinde, krop og sundhed, s. 32 ,Gads forlag 2007.

Ved du hvad er Chi energi er og hvordan du får god energi?

Studiet af begrebet livskraft, også i østen kaldet chi, har stået på i tusinder af år, og spørgsmål om denne særlige energi, vi i Danmark kunne kalde livsenergi, har optaget et utal af fysikere, religiøse ledere og filosoffer gennem tiderne. Men hvad betyder begrebet chi eller livsenergi egentlig set ud fra en sundhedsmæssig vinkel. Her får du et bud på nogle af de videnskabelige undersøgelser, der er i gang indenfor studiet af chi i dag og praktiske bud på hvordan du selv kan arbejde med at forbedre din chi/livsenergi.

Jeg kan desværre ikke på kort plads indkredse emnet godt nok ud fra så mange forskellige vinkler, som det egentlig fortjener, derfor vil jeg særligt fokusere på den sundhedsmæssige vinkel, for det er her emnet, giver mest mening for os der til dagligt arbejder holistisk og i øvrigt også for mennesker, der generelt er nysgerrige på det sunde liv som helhed, tænker jeg. Når vi engang forstår mere, vil vi måske placere emnet fuldt ud inden for et helt andet felt, hvem ved? Men indtil videre er der ikke lavet så omfattende videnskabelige forsøg, at vi helt præcist kan forstå, beskrive og kategorisere fænomenet chi.

Når jeg alligevel mener, at vi skal forstå mere om emnet i en bredere sammenhæng og særligt i en sundhedsmæssig sammenhæng, skyldes det, at emnet er så vigtigt for vores liv og trivsel, at det fortjener at blive belyst lidt nærmere, så vi kan få et mere nuanceret billede af, hvad det rent faktisk er for noget og bruge det aktivt til at forblive sunde og raske.  Hvor tit hører vi ikke nogen sige: ”Jeg er helt drænet for energi i dag”, eller ”han suger alt energi ud af mig hver gang jeg taler med ham”. Udsagn som disse vidner om, at vi mærker, at vi er i besiddelse af en energi, og vi kan mærke dens eksistens, måske især når den mangler! Vi kan også mærke, når vi er fyldt op af livsenergi, så er vi glade, kreative og har lyst til livet og har glimt i øjet. Jeg mener, at det er af vital betydning for os mennesker at forstå denne livsenergi bedre for at forstå os selv bedre og for at trives – sådan for alvor. Hvis vi vil forstå os selv bedre og vores medmennesker og livet selv, ja så må vi vide mere om de vitale energier, der os omgiver og flyder igennem os og resten af verden. På den måde kan vi nemlig få en bredere forståelse af vores egen rolle og ansvar i det enorme univers, vi ved, vi er en del af.

Sent i det 19. århundrede var videnskabens syn på verden temmelig lukket, den britiske fysiker William Thompson (også kendt under navnet Lord Kelvin) udtalte for eksempel noget i retning af, at nu var alle de store væsentlige opdagelse inden for videnskaben på plads, og at der nu kun manglede en fintuning af detaljerne om, hvor man skulle sætte kommaerne og den slags. Men ”desværre” skete der så det, at indenfor 30 år blev alt det, han havde undervist i omstyrtet af tre nye store teorier: radioaktivitet, kvantefysik og ikke mindst Einsteins relativitetsteori. Med et forsvandt den verden, vi stod på, og som Aristoteles og Newton havde lært os var under fødderne på os. Og hvorfor? – simpelthen fordi der var en anden realitet derude, som bare ventede på at blive afdækket. Stadig møder man dog samme arrogance fra videnskabelige cirkler, om at der ikke er så meget mere at opdage. Lige så tåbelige og usande påstande som dengang i det 19. århundrede, hvor man mente, at flyvemaskiner var umulige eller, at et atom ikke kunne splittes i mindre partikler. Der er så uendelig meget, vi endnu ikke ved og forudsætningen for at blive klogere, må som minimum være at erkende den ufattelige mængde af viden, vi endnu ikke har.

Begrebet chi/livsenergi er indtil videre en filosofisk mere end en fysisk størrelse. Men nye beviser tyder imidlertid på, at i det mindste en del af livsenergi-fænomenet måske vil kunne måles, selvom det formentlig er en del af noget meget større, vi endnu ikke kender så meget til. Den første spæde start på dette vender jeg stærkt tilbage til om lidt men det handler om at vi har lysfotoner i kroppen. Men i første omgang må vi nok formode, at den – chi energien-  rent fysisk er en del af det elektromagnetiske felt, som holder sammen på kroppen og holder os i live. Den kan derfor formentlig måles delvist i hjernens og hjertets elektriske frekvenser ved hjælp af elektroder, der måler direkte på kroppen i form af EKG eller EEG målinger (i dag kan vi også til dels måle meridianerne og akupunkturpunkterne ved hjælp af elektroniske apparater, det vil dog føre for vidt at komme nærmere ind på det tekniske her).

 

Den østerlandske kulturs syn på chi begrebet – herunder særligt den kinesiske

I østen har man længere end i vesten kendt til begrebet livsenergi eller Chi. I det gamle Ægypten kendte man denne energi under navnet Gallama. I Japan kaldes det Ki, og i Indien kender man begrebet under navnet Prana. Det er et ældgammelt sanskrit ord, der betyder absolut energi. Det skal betyde noget i retning af at al energi og styrke kommer fra dette princip.

 

Chi energi kalder kineserne, formentlig som de første, den energi, der strømmer igennem alle levende ting. Den kinesiske akupunktur er virkelig omfattende og er baseret på det frie flow af netop denne chi energi gennem de 14 hovedmeridianer menneskekroppen har. Chi betyder også åndedræt eller luft. En slags basal energi, som motiverer naturens love. Og kineserne har måske nok den mest vidtgående og grundige beskrivelse af dette energi/chi begreb af alle. For dem er fundamentet for, at alt er i balance og, at energien er frit flydende, at mennesket lever i overensstemmelse med begreberne yin og yang. En ligevægt mellem alle slags modsætninger understøtter livets energi og dermed livet selv. Derfor er det kendte yin og yang symbol, hvor det hvide dråbeformede felt rummer lidt af det sorte og det sorte felt lidt af det hvide i sig så vigtigt i den kinesiske filosofi. De gamle kinesere så formentlig på verden og opdagede, hvordan alting hele tiden veksler og er i evig forandring. Sommer følges af efterår, vinter og kulde, hvorefter forår, sommer og varme atter vender tilbage og så fremdeles. De så hvilke fødevarer, der var til gengængelige i de forskellige årstider og gav dem kvalitet af enten yin eller yang alt efter om de kunne spises om sommeren eller om vinteren. De så på kroppen, dens organer og væsker osv. og inddelte dem efter, hvorvidt de havde yin eller yang kvaliteter. De baserede hele helbredelsessystemer, livsførelse og deres åndelige tilgang til verden på disse to modsatrettede principper. Så med andre ord, kan man sige, at baseret på den store kosmiske cyklus og naturens egen cyklus, observerede de, hvordan alting grundlæggende drives frem af to modsatrettede kræfter.

Ganske interessant observation, som de gjorde til grundlaget for alting – ja selve livets fremdrift. Den filosofiske tilgang som yin og yang symboliserer har en særlig universel kvalitet over sig, som vi kan bruge og lære af i vores måde at leve på også her i vesten og også som moderne mennesker. For den tager højde for det faktum, at livet er omskifteligt og altid i forandring. Og hvis det ikke er det – er der tale om en stagnation, og stagnation er det samme som stilstand og død. Så at indrette sit liv og sin livsstil efter dette evigt dynamiske princip er ikke alene klogt, det er livsnødvendigt – det er et grundvilkår.

Kineserne anser altså, ligesom inderne og så mange andre i østen i øvrigt, chi energien for at flyde gennem hele kroppen, for at regulere kredsløb, hormoner, fordøjelse, udrensning og beskyttelse af kroppen. Og selve begrebet chi (undertiden kaldes begrebet også for Qi), ja også det deler kineserne i yin og yang: en feminin og en maskulin del – yin chi og yang chi. Hvis et sted i kroppen kommer i underskud eller overskud af denne cirkulerende livsenergi siger man, at der er en ubalance eller en blokering et sted. Denne blokering kan man så opløse vhj. af fx nåle, tryk, elektrisk stimulering og andet for at re-balancere energien igen, det er det vi nu kender som bla. akupunktur og akupressur og det bruges også i zoneterapi. Akupunktur kan slet ikke skilles fra forståelsen af meridianbanerne, som er chi kanaler i kroppen, der findes hos alle levende organismer[1] .  Og at der er noget om, at de faktisk eksisterer bliver vi også her i vesten mere og mere sikre på.

I 1978 på Institute of Nuclear Research in The Chinese Academy of Sciences fandt man fx ud af, at Qigong mestre og healere udsendte en svag infrarød varme fra et bestemt akupunkturpunkt i hænderne. Signalet var ret specielt, for når healeren udsendte chi energien var udstrålingen 80% kraftigere end den stråling, man målte hos ikke udøvere af Qigong praksis. Disse studier blev repliceret af flere andre forskere bagefter, og de kom frem til det samme som forskerne fra The Chinese Academy of Sciences[2] .

Chi flyder altså med al sandsynlighed gennem energi veje i hele kroppen også kaldet meridianer. Der er i hundredvis af meridianer, men der er 14 hoved meridianer, der svarer til specifikke organer og som løber bilateralt, altså som en spejling af hinanden. Der er også ekstra veje, der kører dybere i kroppen, men alle er de kanaler, hvorigennem chi rejser. Chi skal bevæge sig frit i hele kroppen, for at sundheden kan opretholdes. En blokering af chi i kroppen vil normalt resultere i smerte (som er det vigtigste symptom på chi stagnation) og hvis det forbliver ubehandlet, kan det forårsage en lang række andre, mere alvorlige problemer. Ud over at chi løber gennem meridianerne, har hvert organ også sin egen unikke chi. Organernes chi kan også blive mangelfuld, være for kraftig eller stagneret. En stagnation af chi starter på energi planet, men hvis det ikke behandles, kan det manifestere sig fysisk som fx funktionsnedsættelse, sygdom eller smerte. Det er derfor vigtigt at holde sin chi frit flydende.

Chi energien gennemløber desuden hele kroppen med to timers mellemrum gennem hvert af organsystemerne. Dette forløb kalder man organuret, og det bruges som et diagnostisk redskab af TCM (traditionel kinesisk medicin) praktikere/behandlere. Hvis du fx er meget træt på samme tid hver eftermiddag, hvor blæreenergien er naturligt lav, kan det være at din blære-energi/chi er på for lavt blus. Og omvendt er der måske visse tidspunkter på dagen, hvor du føler dig særligt produktiv, det kan indikere, at organet der er godt kørende mht. chi.

På baggrund af betydningen af chi, og dens evne til at flyde frit gennem kroppen, har kineserne udviklet mange praksisser og øvelser for at hjælpe med at opbygge chi energien og holde den frit flydende. Kampsportsgrene som Kung Fu er et eksempel på netop en sådan praksis. Ideen er her netop at ”dyrke” eller kultivere chi og holde den i gang. Det samme gælder ved praksisser som som Tai Chi og Qigong, som også alle er måder at dyrke og styrke chi på, så hele kroppens sundhed og balance kan opretholdes.

Men der er mange flere og endnu mere tilgængelige måder at opbygge chi på i praksis. Fx med sund mad, ren luft, motion og ved at deltage i positive aktiviteter, der gør os glade. Alt det opbygger chi. Mange ting kan desværre også mindske chi, stress er en af de vigtigste, mangel på søvn og en generel usund livsstil er nogle af de store syndere. Det er umuligt konstant at holde sig væk fra stress og andre ting, der kan nedbryde chi gennem et helt liv, men det gør heller ikke så meget, når vi ved, at vi altid er i stand til at genopbygge vores chi ved blot at spise sundt, lave ting, der giver os energi og gør os glade. Så simpel en handling som at gå (helst i naturen) er en nem måde dagligt at holde chi energien i bevægelse på. Men hvad siger videnskaben om denne chi energi i dag? Ja noget tyder som sagt på, at chi energi kan være det, man kan måle på celleplan ikke alene som elektromagnetisme, men også som lys!

 

Den vestlige (primært tyske) tilgang til chi – den lysende livsenergi

Lyset i vores celler, også kaldet biofotoner, har faktisk i de senere år vakt stadigt flere forskeres nysgerrighed. Det var forskeren Fritz-Albert Popp, der først fandt ud af at måle de svage biofoton udstrålinger, der kommer fra levende organismer. For at illustrere, hvor svage udstrålinger der er tale om, kan man sammenligne det med, at man ser en stearinlysflamme på 20 km afstand. Det er derfor ikke helt nemt at måle en så svag lysemission, men det lykkedes for Popp og i dag er det et veletableret faktum at det findes[3] . Han fandt ud af, at planter via solen optager lyset, som de konverterer til biologisk energi, som vi så sidenhen spiser. Man kan sige, at vi spiser biofotoner fra plantens væv. Det er også interessant i denne sammenhæng at ethvert atom, som er den mindste enhed, fungerer som en resonator for en bestemt frekvens eller bølgelængde og det gælder også for molekyler, som er sammensat af atomer, celler, væv, og organer. Hvad betyder det egentlig? I sin essens, at alting er I bevægelse som et resultat af, at lysets bølger eller frekvenser aktiverer atomer på en bestemt bælgelængde. Denne aktivering får atomer til at forme molekyler og molekyler til at danne større strukturer som cellemembraner osv. Med andre ord er fotonerne dem, der giver den igangsættende impuls, som får tingene til at ske. Alting vibrerer faktisk– hvorfor er det interessant? Jo, fordi hvert atom, molekyle, celle, organ og menneske resonerer med nogle bestemte frekvenser og resonerer ikke med andre. Det er også derfor, du har det godt med nogen mennesker og dårligt sammen med andre. Når vi resonerer eller svinger med nogen eller noget, så er vi i harmoni med dem/det og vi har det godt og føler os på bølgelængde. Vi kender alle følelsen af at være på bælgelængde med et menneske, et sted, en ide eller endda en bestemt slags mad. Det vi er på bølgelængde med, får os til at føle os hjemme. Det betyder også og mindst lige så vigtigt – at ethvert atom og ethvert molekyle ja endog enhver celle har et særligt potentiale, som vi skal være opmærksomme på at få til at svinge med det, vi ønsker at være på bølgelængde med. Det betyder også at enhver celle kan fungere som en lyskilde, idet dens natur er at være en lille foton. Det betyder, at der er et lysfelt rundt om kroppen, som er så svagt, at vi ikke kan se det med det blotte øje. Lysfeltet er i hele kroppen, idet hele kroppen jo består af celler, som man kunne kalde en slags ”lys-lim”, der får det hele til at hænge sammen. Hver en celle udstråler lys og absorberer også lys fra sine omgivelser. Det er en del af cellens kommunikation, kan man sige. Så i praksis kan vi sige, at hvis vi indtager mad med massere af lysenergi som fx økologisk friske frugt og grønt, får vi massere af små energifotoner, som styrker vores cellers lys.

 

Nyere ideer og forskning i lyset/energien i kroppen

Nyere forskning indenfor lysemission fra cellerne, kan altså måske være med til at kaste nyt lys, om man så må sige, på chi begrebet også. Kohærent lys, er det, man også kalder laser lys. Det vil sige, at lyset er ensrettet og kommer fra en samlet lyskilde. I det raske menneske udsendes der kohærent lys, idet cellerne arbejder sammen og kommunikerer, som de skal. Ved sygdom spredes lysemissionen, eller der vises meget lidt sammenhængende lys udstråling[4] . For nylig blev der faktisk offentliggjort en række videnskabelige artikler, der har potentialet til at revolutionere vores forståelse af, hvordan østerlandske behandlingsmetoder som fx akupunktur virker. En gruppe af koreanske forskere har nemlig genopdaget nogle trådlignende mikroskopiske anatomiske strukturer, som svarer til beskrivelsen af traditionel akupunkturs meridianbaner. Meridianerne er formentlig dermed ikke længere bare imaginære linjer, men faktisk særlige anatomiske strukturer, der indtil nu ikke er blevet anerkendt af nuværende teorier om anatomi. Men disse kanaler fandt forskerne i blod og lymfesystemet, og de danner også netværksforbindelser med indre organer. Kanalerne kaldes Bonghan kanaler efter Kim Bonghan, en nordkoreanske forsker, der offentliggjorde undersøgelser, der beskriver dem tilbage i 1960’erne, et årti før akupunktur for alvor blev introduceret for den vestlige verden. Selvom hans opdagelser blev bekræftet af de japanske forskere Fujiwara og Yu i 1967, blev hans arbejde diskonteret af andre forskere, fordi han aldrig afslørede sin formel for det farvestof, der afslørede disse strukturer. Næsten 40 år senere, er Kims opdagelser dog nu ved at blive bekræftet af en række undersøgelser med rotter, kaniner og svin[5].

 

Styrk din milt-chi sådan

I den kinesiske medicin, som er den, der som sagt har den mest udbyggede terminologi i forhold til sammenhængen mellem chi, krop, sind og verden i det hele taget, er der særligt en bestemt teori, der har fået stor betydning. Den kaldes loven om de 5 elementer. Her deles kroppens organer op i fem forskellige elementer, som tilhører hver sin niche og hver udfører sin opgave og har bestemte kvaliteter og egenskaber. De består af ild, jord, metal, vand og træ. 5-element systemet er meget udbygget og til hvert element hører mange ting som fx farver, følelser og årstider osv. De fem elementer henholdsvis nærer og kontrollerer/dæmper hinanden. Det vil dog føre for vidt at redegøre for hele dette system her, men i forhold til at styrke chi energien, er der især et element, der er særlig vigtigt at fokusere på at styrke – nemlig jordelementet som består af milt, mave og pancreas. Kineserne anser i modsætning til den vestlige medicin milten for at være den vigtigste i fordøjelsessystemet, sammen med de andre nævnte organer, se et overordnet billede af de 5-elementer herunder:

 

Kineserne anser nemlig blodet for at være transportøren af chi i kroppen og måske derfor anser de milten for at være så vigtig, idet den ifølge denne teori filtrerer og vitaliserer blodet ligesom den også spiller en vigtig rolle mht. blod i vestlig terminologi. Vi kan i dag kun gisne om, hvorfor kineserne dengang anså milten for at være så vigtig for fordøjelsen? Men vi ved, at milten er et reservoir for de hvide og røde blodceller og herfra spyttes nye friske blodceller ud i kroppen. Så det er jo egentlig et passende sted at fokusere, når man mener, at chi transporteres af blod, og når man ved, at blodet kommer fornyet ud fra dette organ. Vi kan godt leve uden milten, men det vil ifølge denne tankegang give manglende evne til at revitalisere vores blod og til at holde vores immunforsvar stærkt, hvis den bliver fjernet.

 

Mange veje til god chi

I forhold til at styrke vores milt og chi er der mange ting vi kan gøre – heldigvis. Vi kan spise grove, uforarbejdede og rå økologiske fødevarer hver dag. Fabriksfremstillet mad mangler chi, primært fordi det mangler enzymer og næringsstoffer. Det samme gælder for konventionelle fødevarer, der er dyrket frem i alt for hurtigt tempo, og som er sprøjtet og kunstgødet. Det gør planten mindre vital forstået på den måde, at den ikke tvinges til selv at skabe så mange af de sunde phytonutrienter, bioflavanoider og antioxidanter som den ville være nødt til, hvis den skulle have klaret sig i den vilde natur eller, hvis den var blevet dyrket økologisk[6]. Det er derfor vigtigt med en naturlig, grov, rå og alsidig levende kost med mange fibre, plantestoffer og mineraler samt vitaminer, hvis man vil styrke sin fordøjelse, sit næringsoptag og dermed sin chi. Men man kan også styrke chi med urteteer og i det hele taget huske at spise varmende fødevarer og drikkevarer i den kolde del af året og omvendt om sommeren. Så i den varme del af året kan man sagtens spise massere af salat og tropiske frugter, som virker kølende, mens man om vinteren bliver for kold af sådan en kost. Der skal man spise rodfrugter, supper, gryderetter og varmende teer. Man kan egentlig ret nemt spise det, der er i sæson, som naturen selv byder på i hver sin årstid, og så er man i harmoni med sine omgivelser rent fødevare- og chimæssigt i hvert fald.

 

Chi boost med adaptogene urter

Man kan også gå endnu mere målrettet til værks og bruge nogle mere potente plantestoffer til at booste sin chi – her er kineserne mestre i at bruge specielle urter. Det er især de adaptogene urter der er gode her, idet de styrker binyrerne. Disse urter er netop kendetegnet ved at hjælpe kroppen med at tilpasse sig det sted, hvor der er brug for dem. Netop derfor er de så sikre at bruge, for de har en indbygget intelligens, der gør, at de kan henholdsvis hæmme og styrke kroppens energi alt efter, hvad der er brug for lige her og nu. Det er bla. urter som: Ginseng, lakridsrod, maca, rhodiola, ashwaganda, astragalus og schisandra. De sidste to er især kendt for at styrke den opadgående chi og Schisandra er faktisk en af de eneste urter, der styrker alle 5 elementer på samme tid. Men også urter som rhodiola og eleutherococcus har vist sig særligt gode til at afbalancere både det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Urter, der styrker blodet, anser kineserne også for at styrke opbygningen af chi. Det gælder urter som angelica sinensis og rhemannia glutinosa. De mener, at urterne hjælper ved at bevæge blodet og dermed forebygge blodstagnation og chi stagnation.

 

Hvorfor forholde sig til chi i en sundhedssammenhæng?

Og endelig må vi ikke glemme, at vi ganske simpelt også styrker vores chi ved at være ude i naturen, lave ting vi kan lide, grine, socialisere og ved at søge hvile og ro når vi er trætte og ikke piske løs på vores binyrer med kaffe og stimulanser. For gør vi det, ja så hæver vi mere på chi kontoen, end vi sætter ind og som med alt andet her i livet, skal der også her være overskud og balance for at være trivsel og sundhed.

Vi kan faktisk drage stor fordel af at betragte vores chi energisystem som en bankkonto, der ikke må være i overtræk. Eller vi kan tænke på det, på den her måde: hvis du skal varme dit hus op til vinteren, så kan du vælge forskellige former for brændstof. Du kan vælge avispapir som futter af lynhurtigt, og du kan vælge pindebrænde, som brænder lidt langsommere eller du kan vælge en god stor solid kævle, som brænder stille og roligt i timevis. Hvis du er klog, vælger du jo det sidste. Og overført til fødevarer, er det selvfølgelig de varmende rodfrugter og den uforarbejdede naturlige kost lav på stivelse og sukker, som giver dig den længste og mest stabile energi. Vælger du den hurtige ”junkfood vej” brænder du og din chi hurtigt ud. For at sige det helt simpelt – chi energi er den vitale energi, der når den er i rigelig mængde og flyder frit gør, at vi er raske og har det godt. Og hvis vi forstår disse to livets mest grundlæggende drivende kræfter – polariteterne mellem yin og yang, og vi forstår at holde en god balance imellem dem, så opnår vi lettere et liv i balance og god chi. Et godt helbred kræver, at vi kan få chi til at arbejde for os og ikke imod os.

Der sker også her på chi feltet fortsat nye opdagelser, som forhåbentlig i den nærmeste fremtid endegyldigt vil kunne vise, at der er et energisystem i kroppen, som også kan ses anatomisk om end det måske er meget svagt. Det, at det er vanskeligt at få øje på, betyder jo ikke at det ikke findes, men at det måske bare kræver nye metoder og meget fintunede instrumenter for at kunne blotlægge. Når vi forstår mere om, hvad dette system består af, kan vi måske for alvor inkorporere det i vores sundhedssystem og give det den plads, som det fortjener. Indtil da kan vi konstatere, at vi står os bedst ved at lægge nøje mærke til kroppens egne signaler om, hvornår vi er ved at komme i chi underskud.

Må energien være med dig – god chi! Af Naturopat/Biopat IBM, Zoneterapeut RAB- reg. Marie Louise Theill

Kilder:

  • Bischof M, Biophotons – The light in our cells, J Optom Photother, March, 1–5, 2005. http://www.transpersonal.de/mbischof/englisch/webbookeng.htm
  • Burr HS.  Blueprint for Immortality, Electric Patterns of Life. Saffron Waldon: C.W. Daniel Company, Ltd; 1972.
  • Cohen og Popp, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15244265.
  • Robert Becker Gary Selden, Publisher:William Morrow Paperbacks; 1 edition (July 22, 1998).
  • Tianjun Liu, 2010, Chinese medical Qigong, Singing Dragon, London and Philadelphia. The Chinese Academy of Sciences.
  • Wan-Ho, Life is water electric. Mae Wan- Ho: Life is water electric, side 93, http://www.academia.edu/13207779/Life_is_water_electric

 

  • Wan-Ho. Wireless phones and brain cancer. Sci Soc,  2011;51:10–1.

 

  • Wedege Anne, Sundhed og balance med de 5 elementer, Borgen 2006.

 

  • Rohttps://arxiv.org/ftp/arxiv/papers/1012/1012.3371.pdfbert Becker, Body electric, Harper Collins Publisher, 1985.
  • Shah JP. Danoff JV. Desai MJ, et al. Biochemicals associated with pain and inflammation are elevated in sites near to and remote from active myofascial trigger points. Arch Phys Med Rehabil. 2008;89:16–23. [PubMed]

 

  • Langevin HM. Bouffard NA. Badger GJ, et al. Subcutaneous tissue fibroblast cytoskeletal remodeling induced by acupuncture: Evidence for a mechanotransduction-based mechanism. J Cell Physiol. 2006;207:767–774. [PubMed]

[1] S. 23, Chinese medical Qigong, Tianjun Liu, 2010, Singing Dragon, London and Philadelphia.

[2] s.162, Chinese medical Qigong, Tianjun Liu, 2010, Singing Dragon, London and Philadelphia.

[3] Bischoff 1995. http://www.transpersonal.de/mbischof/englisch/webbookeng.htm

[4] Cohen og Popp. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15244265

[5] https://www.hindawi.com/journals/ecam/2013/587827/

[6] https://www.cambridge.org/core/journals/british-journal-of-nutrition/article/higher-antioxidant-and-lower-cadmium-concentrations-and-lower-incidence-of-pesticide-residues-in-organically-grown-crops-a-systematic-literature-review-and-meta-analyses/33F09637EAE6C4ED119E0C4BFFE2D5B1

Se her- hvad der fik mig op i det røde felt!

Tåler du ikke lugten i det glutenfri bageri?

Lone Franks artikel i weekend avisen nr. 38, 23 september 2016 om gluten fik mig straks til tasterne og jeg skrev et modsvar, som jeg sendte til Weekend Avisen. For at komme ordentligt til genmæle måtte jeg dog bruge ret mange ord, idet hun beskriver gluten problematikken som en latterlig trend, der i bedste fald er nyttesløs og i værste fald – direkte farlig. I næste uge trykker avisen mit debatindlæg, men i en meget forkortet udgave, da den slags kun må fylde 3000 anslag. Ikke meget når man har meget på hjertet, men så er det jo godt, at jeg kan trykke den her på min egen blog i sin fulde længde.

Vi kan alle blive enige, om at cøliakipatienter ikke skal røre gluten med en ildtang, så langt så godt. Men der findes netop en anden type eller patientgruppe, om man vil, som kaldes NCGS, som artiklen også nævner, nemlig dem, der ikke i medicinsk forstand er beviseligt syge af gluten, men som alligevel reagerer når de indtager gluten. I andre lande er dette faktisk en anerkendt diagnose fx i Norge, men det er det af uransagelige grunde ikke i Danmark. I artiklen sættes der spørgsmålstegn ved om diagnosen overhovedet eksisterer, og om det måske ikke bare er hysteri det hele. Men i 2015 lavede overlæge/specialist og forsker i mave- tarmsygdomme Juri Rumessen mfl. ellers en interessant undersøgelse, der viste, at mange flere end man hidtil havde regnet med og som ikke var diagnosticeret med cøliaki faktisk reagerer på indtaget af gluten. Dette kunne man påvise med netop den test, der hedder ’non celiac gluten sensitivity test’ NCGS. Ifølge Edna Stage fra dansk cøliakiforening ville det ellers være gavnligt, om der kom mere fokus på netop den type patient, fordi de typisk har en masse gener, som ligner dem man har ved en egentligt cøliakitilstand. Artiklen nævner dog kort flere læger som er bekymrede over effekterne af gluten i kosten, men dem dømmer artiklens forfatter ude med et pennestrøg og citerer så en ”faktisk” ekspert, der mener, at det hele er noget hysteri.

Gluten er jo det protein, der sidder i kernen af kornet, og det findes i en hel række meltyper, såsom: hvede, spelt, byg, rug mfl. Der kan rigtig nok være mange forklaringer på, at folk er begyndt at afstå fra at spise gluten. Noget af det handler ganske givet om at det netop er blevet en ’ny trend’ og jeg føler mig ganske forvisset om, at de mennesker, der føler sig kaldet til at følge madtrends helt blindt, ganske snart finder en ny bølge at surfe med på. De vil altid være der, og det vil madtrends nok også. Så fred være med dem – det varer aldrig ret længe. Men hvad så med alle dem, der faktisk kan mærke en forbedring i kroppen uden gluten? Hvad med dem, der får en klart bedre fordøjelse, hud, evne til at tænke klart, at indlære, sove godt og en mere energifyldt krop, når de ikke spiser gluten. Er det simpelthen ren placebo eller ren naiv og (må man forstå af artiklens hånlige undertone) enfoldige mennesker, der bare hopper på hvad som helst?

Og så tales der om med alle de glutenfri varer, der ifølge artiklen hives ned fra hylderne. Ja – for det første tror jeg godt, at vi kan blive enige om, at de supermarkeder, vi har i Danmark, har en eller højst to hylder man så frit kan boltre sig på og hive ned fra ud af et samlet antal på 100 hylder eller flere! Men når det er sagt – ja – så er der desværre rigtig mange underlødige og direkte usunde glutenfri produkter, som er fyldt med sukker, salt og E-numre og som ikke burde sælges – basta! Men går man, ligesom i alle andre sammenhænge i øvrigt, efter varer der er økologiske, ikke forarbejdede, ikke fabriksfremstillede/uden kemi osv. Kan man leve sundt også uden gluten, og selvom man ikke er glutenallergiker. For de fordele der ridses op i artiklen som gluten har mht. tarmsundheden, hjertekredsløb og vitaminer kan man til fulde finde i glutenfri meltyper som fx boghvede-, hirse-, nødde-, quinoa- og hampemel for bare at nævne nogle. At de er dyrere er rigtigt, men da kun så længe, at der er så mange, der køber billige gennemraffinerede, møgprodukter ja så er det er det, der masseproduceres. I øvrigt er det danske firma Aurion i gang med at starte en produktion af glutenfri kornsorter op i Danmark, fordi markedet vokser hurtigt, og på Lolland er de allerede i gang, for de kan se, at der er stor efterspørgsel efter quinoamel. Så når efterspørgslen stiger – således også produktionen og så falder prisen.

Og overlægen Steffen Husbys argument om, at det er et problem, at så mange børnefamilier er hoppet med på den glutenfri tendens, giver simpelthen ingen mening! Hvis man skal måle, om et barn har glutenallergi, bør man som læge selvfølgelig informere sine patienter om, at de i mindst en måned før prøven skal tages, skal spise rigeligt med gluten, så man kan se, om der kommer en reaktion efterfølgende. Det er da klart, at prøven ikke skal tages, mens man holder sig glutenfri – men hvordan kan det gå hen og blive et problem, at testen ikke viser noget, fordi folk/børnene ikke har spist gluten inden prøven tages? Ja det kan da kun ske, fordi lægen ikke har oplyst patienterne ordentligt om, hvordan de skal forholde sig, når en sådan prøve skal foretages.

Jeg er enig i, at der kan være flere forklaringer på, at stadig flere mennesker føler sig skidt tilpas med gluten i deres diæt. En forklaring, som speciallægen Steffen Husby kredser om uden at være særlig specifik, kunne faktisk også gå på, at det fx er lectinerne i kornet, der irriterer tarmene. Lectiner er kornets egne naturlige giftstoffer, som kan genere slimhinden hos både mennesker og dyr. Det er dog stadig ikke noget argument for ikke at spise glutenfrit, idet det jo stadig vil hjælpe på disse patienters tarme at undgå hvede, som også altid indeholder lectiner. Det er da rigtigt, at det er interessant at stille en præcis diagnose, men hvis det nu engang ikke kan lade sig gøre, og patienten ikke føler sig godt tilpas med at spise den ene fødevaregruppe, hvorfor så ikke støtte patienten i at spise gode sunde og næringsrige alternativer? Og i øvrigt hvis det hele er indbildning, placebo og hysteri, skal man så partout bare afskrive det hele? Forskningsresultater og kliniske forsøg er vigtige og nyttige i vores viden, men vi må simpelthen ikke glemme, at det er individers personlige erfaringer, der gør oplysningerne så vigtige. Endelig kunne problemerne med tolerancen af gluten også handle om, at kornet sprøjtes med pesticider, som man ved laver huller i tarmen på insekter. Kunne det mon være tilfældet hos mennesker også – vi ved det ikke endnu – men det er da vigtigt at begynde at undersøge den slags! Og endelig kunne det hænge sammen med, at vi i vores del af verden nærmest er flasket op med hvede i alting – lige fra lakridser til pålæg, sodavand, is og remoulade.

Artiklen fremhæver desuden argumentet om, at det ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt er forkert at fravælge gluten, og at det faktum, at vi har spist gluten i meget lang tid skulle være en god grund til at det er helt i orden at indtage, idet det er en del af en helt normal kost for mennesker. Det her normalitetsbegreb vil jeg gerne sætte et stort og fedt spørgsmålstegn ved? For hvis den kost vi spiser i dag er ”normal”, Ja – så er det stadig den kost vi videnskabeligt ved hvert år koster tusindvis af dødsfald, fordi den bla. forårsager hjertekarsygdomme, fedme og diabetes! Det er den normale kost i Danmark. Så på den baggrund vil jeg mene, at vi meget hurtigt bør overveje at begynde at indtage mere af det, der betragtes som ”unormal kost”! Der hives også i samme moment det gamle argument med pengepungen frem. Det er dyrt at leve glutenfrit, skriver forfatteren, men til det må man bare sige, at det så sandelig må siges at koste at blive syg og uarbejdsdygtig af den mad, man spiser.

Men artiklen ender i en slags konklusion om, at der simpelthen er tale om religiøse dogmer, som ingen evidens har og som er totalt blottet for fornuft. Igen tales der groft ned til folk, der vælger at spise anderledes, men hvorfor er der ingen, der hidser sig op når børn flaskes op på Cola og Mc Donalds mad, men Gud nåde trøste den hellige speltmor, der vover at forgifte sit barn med for mange ris kiks eller hjemmelavede økologiske glutenfri boller. Det er en romantiseret venden tilbage til naturen og trygheden i en verden, hvor vi åbenbart er bange for mad eller hvad ved jeg? Det er vilde påstande, som egentlig bare nedgør og skammer dem, der tænker anderledes om deres kost end det, der er det ”normale”. Efterhånden skal man jo føle sig lidt flov over, at man tager et ansvar og forsøger at leve sundt og undgå det man kan mærke generer kroppen – siden hvornår er det blevet forkert?

Vi kan da sagtens smide forskningsresultater i hovederne på hinanden. Men hvad skal alle de patienter/mennesker gøre imellem tiden? De lider fortsat af irriteret tyktarm, forstoppelse, eksem, diarre, oppustethed og meget mere, som de føler en bedring af uden gluten. Skal de ignorere kroppens sprog og bare tale hovedet til fornuft og lade den uregerlige størrelse af en krop forstå, hvem der bestemmer? Hvorfor dog ikke være lidt mere konstruktiv, så vi kan tale fordomsfrit om, hvorfor vi vælger at leve og spise, som vi gør. I stedet for at bidrage til at gøre det stadigt sværere at være bare lidt ”unormal”.

Af Marie Louise Theill Cand. mag. i psykologi, dansk og kunsthistorie og komplementær behandler

Kilder: http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE2548510/undersoegelse-overraskende-mange-kan-ikke-taale-gluten/

 Celiac disease: an emerging global problem Journal of Pediatric Gastroenterology and Nutrition 2002 Oct; 35 (4): 472-4

Frontiers in Celiac Disease by Alessio Fasano, R. Troncone, D. Branski  Published by Karger Publishers, pg. 242

Is gliadin really safe for non-coeliac individuals? Gut 2007;56:889-890; doi:10.1136/gut.2006.

 “Do Dietary Lectins cause disease?” David L J Freed, BMJ 1999;318:1023-1024

Gliadin, zonulin and gut permeability: Effects on celiac and non-celiac intestinal mucosa and intestinal cell  lines.” Scandinavian Journal of Gastroenterology Apr;41(4):408-19.

 Elevated levels of serum antibodies to the lectin wheat germ agglutinin in celiac children lend support to the  gluten-lectin theory of celiac disease. Pediatric Allergy Immunology 1995 May;6(2):98-102.